Harry Potter-serien som bokssæt

Dewey’s Readathon #3 del 1

Så er det ved at være tid til Dewey’s Readathon igen og jeg glæder mig så meget! Dewey’s Readathon afholdes to gange om året; i april og i oktober, og tilslutningen er enorm hver gang! Jeg var med for første gang i oktober sidste år, og havde det så fedt med arrangementet at jeg skyndte mig at melde mig igen til forårets readathon. Nu er det så blevet efterår igen, og jeg skal helt sikkert være med igen!

Om Dewey’s Readathon

Det bedste ved Dewey’s Readathon er, at du helt selv vælger, hvor meget og hvornår du er med. Du kan sidde klar lørdag den 20. oktober klokken 14, hvor vi starter readathon’et i Danmark og læser alle 24 timer, til vi slutter igen søndag den 21. klokken 14. Du kan også vælge at starte klokken 14, tage i biografen om aftenen, komme tilbage og læse videre eller gå i seng og sove, og så stå op næste morgen og læse igen. Det kan også være, du har planer den ene af dagene, og derfor vælger at give den gas i de timer du kan den anden dag. Det er vitterligt helt frit!

Du vælger også selv, hvor meget du vil interagere med andre, og hvor meget du vil følge med i de udfordringer, der bliver postet hver time.

Hvis du er interesseret i at være med, kan du tilmelde dig og læse mere om eventet på linket her: http://www.24hourreadathon.com/

Mine readathons

Sidste år blev jeg afbrudt af min svogers fødselsdag lørdag aften, hvilket betød at jeg mistede rigtigt mange timer, mens jeg var allermest motiveret. Og da jeg kom hjem, var jeg træt og smadret og ville egentlig bare slappe af. Så vi så en film og gik i seng. Til gengæld var jeg tidligt oppe næste morgen, og fik læst en god bid i løbet af søndagen. Du kan læse om min oplevelse sidste år her.

I foråret havde jeg bedre tid, og føle mig meget bedre forberedt i forhold til at vide, hvad jeg egentlig kunne og ikke kunne/havde brug for i løbet af sådan et læsemaraton. Til gengæld havde jeg nok været liiidt for optimistisk med min læsestak – selv om jeg selvfølgelig blot havde sammensat den ud fra lyst og behov for at have noget at veksle imellem. Dog havde jeg undervurderet min evne til at læse flere bøger samtidig, hvorfor jeg styrtede igennem en bog, før jeg kunne påbegynde en anden. Denne gang lærte jeg, at de bøger jeg har i min læsestak, ikke må være mere end 300 sider lange, for det dræber det for mig, at jeg ikke hurtigere kan se frem til en ny bog. Du kan læse om mine oplevelser til forårets readathon her og om mine forberedelser her.

Mit Dewey’s Readathon, efteråret 2018

I år har jeg forsøgt at lægge en anden plan. Jeg skal holde Harry Potter-maraton. Det betyder i virkeligheden, at jeg skal genlæse bøger, jeg allerede har læst. Selv om det nok er ved at være 10 år siden, jeg sidst læste en Harry Potter-bog. Jeg regner dog med, at skulle læse dem på engelsk, hvilket jeg ikke har gjort med de fire første i serien før. Min forventning er at nå igennem de to første bøger i løbet af mit readathon, og så har jeg også nogle billednoveller, nogle tegneserier og en lydbog i bunken til at afveksle med, hvis jeg skulle gå død i det.

Noget jeg ikke havde overvejet med Dewey’s Readathon er nemlig, at jeg godt kan gå lidt død i min tekst, alene fordi jeg ved, at jeg skal læse den hurtigt for at nå så meget som muligt, på den tid jeg har. Hvilket er tossedumt, men sådan tænker min hjerne nu engang. Men det betyder altså, at uanset hvor fantastisk den bog, jeg er ved at læse, er, så kommer jeg til at skulle læse noget andet bare for at højne motivationen.

Derudover kommer jeg lidt sent i gang i år, da jeg er på Herlufsholm Fantasy Bogmesse inden, og den slutter først tre timer efter at Dewey’s Readathon går i gang. Men jeg vil ikke stresse over readathon’et. Jeg går i gang, når jeg kommer hjem og er frisk. Det skal jo også gerne være en fed oplevelse på Herlufsholm!

Vigtig forberedelse

Det allervigtigste jeg stadig mangler at tage mig af er snackforberedelserne. Jeg ved, jeg skal have fat i noget hummus, nogle gulerodsstave, noget chokolade, lidt lakrids, lidt nødder og lidt te. Men lige hvilken slags det skal være er jeg helt blank på.

Aftensmaden er overhovedet heller ikke på plads, men jeg håber og krydser fingre for, jeg kan få min kæreste til at gå i køkkenet og lave noget lækkert! Lige nu tænker jeg, det bliver en form for thaigryde, men jeg ved det virkelig ikke. Det skal jeg i hvert fald snart have fundet ud af!

Jeg er nødt til at sove om natten, så der er ikke det store behov for natmad, men så skal jeg til gengæld have fat i morgenmad. Her regner jeg med at lave en havregrød med lidt nødder og frugt på. Men nu må vi se. Det kan også være, den søde kærestemand bliver sendt i køkkenet igen, og disker op med noget helt fantastisk. (Spoiler; det gør han ikke. Han er typen, der søger den letteste udvej, når han står i et køkken. Præcis som jeg selv.)

Vi ses til readathon

Nu har jeg jo nævnt lidt af, hvad jeg skal læse, men den endelig stak må I vente med at se til mit indlæg på lørdag, hvor jeg vil opdatere jer på, hvordan mit readathon forløber.

Jeg håber, I selv kunne tænke jer at være med! Det bliver så hyggeligt! Og husk, I kan altid spørge, hvis I er i tvivl om noget eller har brug for råd. Bare smid en kommentar herunder, find mig på Instagram: @cherryblossomreads eller send en besked via kontaktformularen.

 

#Liv af Tine Torp Thorlin

#Liv

Reklame, da #Liv er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Forfatter: Tine Torp Thorlin

Udgivelse: Byens Forlag, 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥♥

Om #Liv

Liv er 24 år og bor sammen med sin kæreste gennem fem år. En aften, ud af det blå, fortæller han hende dog, at han ikke længere synes, de skal være kærester. Dette slår Liv helt ud af den, for hun var så sikker på, hun var sammen med den eneste ene. Men man kan jo ikke tvinge andre til at føle det samme som en selv. Men hvad gør man så? Når alle andre i ens omgangskreds ser ud til at have styr på livet, og man selv føler, man skal starte forfra? Hvordan kommer man videre, når man helst bare ville blive? Og hvad skal der til, for at finde sig selv som single?

“De første sider gik forholdsvis nemt, og jeg undrede mig over, at jeg før havde set samlingen af Ikea-møbler som et to-mands-projekt.”

(#Liv s. 84-85)

Mine tanker om #Liv

#Liv er en morsom, men samtidig dybt alvorlig og nærmest autentisk læseoplevelse. Livs verden bliver vendt på hovedet da kæresten Mikkel pludselig går fra hende efter fem år, og det er en situation mange kan nikke genkendende til. Enten fordi de de selv har stået i den, kender en der har, eller frygter at ende der.

Sproget

Sproget i #Liv er utroligt letlæst og meget hverdagsagtigt, hvilket er med til at skabe en følelse af nutidighed og ærlighed. Det føles indimellem som at sidde og læse en anden persons dagbog, omend der er beskrevet meget mere end det, man (jeg) ville notere i sin (min) dagbog.

Karaktererne

Liv er en spændende hovedperson. Hun har dybde og formår at trække læseren igennem sorgen efter bruddet, men også med gennem lykkens sus. Hun er skideirriterende til tider, men samtidig forstår man også godt, hvorfor hun indimellem handler som hun gør. Liv er en karakter, der er nem at identificere sig med, og hun er både sprælsk og jordbunden. Hendes karakter var en klar faktor til, hvorfor jeg holdt så meget af bogen, som jeg gjorde. For selv, når jeg rystede på hovedet over hendes valg, så kunne jeg også nikke genkendende til dem, og så skal man vist ikke dømme andre…

Pigerne i Livs liv er søde og hjælpsomme, både når det gælder om at hive Liv ud af sin selvmedlidenhedsboble, men også når det gælder om at more sig. De er vigtige for Livs fremdrift, og igen er det et træk, jeg synes ligger så tæt op ad virkeligheden, at det får bogen til at virke umådelig troværdig.

Alt i alt

Det var en fornøjelse at læse #Liv. Det er en livsbekræftende fortælling om, at livet ikke går i stå, blot fordi den fremtid du ventede dig, går i stykker. Det er en historie om, at tage sig tid til at finde sig selv og værdsætte sig selv, når man ikke lever af andres kærlighed længere.

Hvem kan læse #Liv

Dette er en historie for alle unge, alle singler og alle, der har brug for et lille grin. Det er en charmerende og gribende fortælling, som aldrig bliver så alvorlig, at man har brug for lige at samle tankerne, men som heller aldrig bliver så morsom og fjollet, at man ikke forstår alvoren i situationen. Det er en bog, der beskriver jagten på lykken, vejen ud af kærestesorger og muligheder for at finde sig selv. Den er både poetisk og hverdagsagtig i sit udtryk, og jeg elskede hvert et øjeblik; selv dem, hvor jeg vendte øjne af Liv og tænkte, at hun lige måtte tage sig sammen.

Bogen For evigt. Måske af Anica Mrose Rissi i forgrunden og en græsplæne i baggrunden.

For evigt. Måske

Reklame, da bogen For evigt. Måske er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Forfatter: Anica Mrose Rissi

Udgivelse: CarlsenPuls, 20. september 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥♥

Original titel: Always Forever Maybe

Oversat af: Louise Urth Olsen

Da jeg var til bogbloggerevent om realisme i YA-litteratur i foråret blev vi præsenteret for denne bog, og jeg var solgt med det samme! Jeg elsker realistiske YA-romaner. Både de barske, de søde og de fjollede. Men især de barske. For evigt. Måske er historien om en ung piges stormende forelskelse i en ung mand, der gemmer på en masse smerte og vrede, og det usunde forhold, de sammen får skabt. For evigt. Måske er en historie om kærlighed. Kærlighed mellem venner, mellem kærester, og kærlighed når den gør ondt.

For evigt. Måske

Bee er i gang med sidste år af high school og det er langsomt ved at gå op for hende, at college også betyder en enorm ændring i hendes liv. Bl.a. kommer hun ikke til at se sin bedsteveninde Jo så tit længere, hvilket næsten er en katastrofe, og så opdager hun, at der også er en masse high school oplevelser, hun kommer til at opleve for sidste gang.

Men det betyder ikke, der ikke er plads til nye førstegangsoplevelser, hvilket hun i den grad må sande, da Aiden træder ind i hendes liv og tager hende med storm. Aiden er lidt ældre end Bee, og hun oplever ham som en utroligt ærlig og oprigtig ung mand, der har gennemlevet en masse smerte og vrede i sit liv, og som nu står foran en pige, der kunne være hans for evigt. Bee forelsker sig hovedkuls i den spændende og charmerende unge mand, og det er en forelskelse, der ikke giver plads til meget andet i hendes liv. Og Bee lader til at fylde lige så meget hos Aiden.

Men Jo bryder sig umiddelbart ikke om Aiden, og Bee forstår ikke, hvordan Jo ikke kan se, hvor fantastisk han er. Men det er lige meget. For det er kun Aiden, der betyder noget, og Bee vil gå langt for, at han kan føle sig sikker på hendes kærlighed til ham.

Advarsel: Indlægget indeholder enkelte (mindre) spoilers!

 

Mine tanker om For evigt. Måske

Der er mange ting at nævne om For evigt. Måske: Den er yderst smuk, både i udseende og indhold. Bogen er velskrevet og historien er sød og barsk på samme tid. Derudover er historien også super aktuel og relevant.

Det vigtigste jeg vil sige er dog, at den rammer de unge med et emne, vi ellers ikke snakker så meget om. Alle ved, at kærlighed gør ondt. Alle har hørt eller læst om den længsel, kærligheden kan efterlade som en tung og hård kugle i maven på den forelskede. Og alle ved, at man går, hvis kæresten slår.

Men det er ikke altid så nemt at gå. Og det er ikke altid så nemt at se, at man faktisk befinder sig i et usundt forhold. Som Bee rigtigt nok siger, så kræver det kompromisser at være i et forhold; men hvem sætter grænsen for disse? Hvornår har man gået nok på kompromis – og hvornår har man faktisk været for rigid i forsøget på at passe på sine grænser?

For evigt. Måske inviterer læseren direkte ind i hovedet på en ung pige, der er så forelsket i sin nye kæreste, at hun er blind for de faresignaler, der viser sig. Den giver en stemme til dem, der befinder sig i et forhold, der har gjort dem usikre på sig selv, selv om de føler sig elskede og værdsatte. Bogen er et vigtigt stykke litteratur til de unge, der kunne tro, at opofrelse i kærlighedens navn betyder, at man skal gå på kompromis med den man er.

Hvad rammer mig ikke?

Der er enkelte tidspunkter, hvor jeg ikke er helt solgt til handlingen, men det hænger mere sammen med min holdning til instalove (kærlighed ved første blik) end det har noget med Rissis skrivestil at gøre. Jeg er absolut ikke fan af instalove. Jeg tror ikke på det, og det fanger mig ikke. Jeg tror på betagelse og lyst og helt igennem dyrisk tiltrækning; men ikke kærlighed ved første blik. Det er dog også den eneste svaghed ved denne historie, som umiddelbart har haft indflydelse på min oplevelse af den. Dog er historien samtidig så velfortalt og vigtig, at det har endt med ikke at have nævneværdig betydning for min samlede vurdering af bogen.

Kærlighed

Kærlighed er mange ting, og i bogen præsenteres vi (om end i større og mindre grad) både for den kærlighed man finder i familien, i venskaber og i kæresteforhold. Vi følger Bee og hendes bedste (og tæt på eneste) ven Jo, og deres venskab er beskrevet så varmt og ægte, at jeg næsten fornemmer, det er baseret på forfatterens egne oplevelser eller betragtninger. Det er en skøn oplevelse at blive taget med ind i det rum,  de to piger – og til tider også Jos tvillingebror – har sammen.

Når kærligheden gør ondt

Kærlighed kan være berusende og altoverskyggende, og især når den rammer teenageren. I teenageårene kan alle følelser virke livsvigtige, og det kan være svært at forstå og stole på, at man nok skal overleve uenigheden med sin veninde, eller bruddet med sin kæreste.

Denne følelse fanger Rissi ret fint i sin bog, synes jeg. Man mærker virkelig Bees længsel efter Aiden, når de ikke er sammen, hendes ro og glæde, når de er sammen, og hendes angst for at miste ham, når deres forhold kommer i modvind.

Venskabet med Jo begynder så småt at krakelere, da Bee føler, at Jo er modstander af hendes forhold til Aiden, samtidig med at Aiden ikke viser synderligt interesse for Jo, og Bee oveni dette begynder at nedprioritere den tid, hun bruger med veninde. Men Jo er en sej pige, der nægter at give op, og som bliver ved med at kæmpe for at bevare sit venskab med Bee, hvorved bogen også rigtigt godt får beskrevet den kraft, et venskab besidder.

Alt i alt

Jeg synes, at Rissi har gjort et rigtigt godt stykke arbejde med at fange følelsen af den stormende forelske, der kan ramme (især i teenageårene). Hun formår samtidig at skrive en rørende historie om venskab.

Bogen er som sagt velskrevet og jeg følte vitterligt at siderne vendte sig selv. Jeg slugte bogen på mindre end to dage, og kunne sagtens hive den frem igen allerede og læse den forfra.

Persongalleriet er varieret og vellykket. Derudover har Rissi fanget en vigtig pointe om, hvordan vi ofte kan komme til at opfatte verden og de mennesker omkring os som statister i vores eget liv. Som sideløbende historie til Bee og Aidens kærlighedshistorie, får vi nemlig også en historie om venner og tidligere venner, og hvordan man fjerner sig fra eller knyttes tættere til de mennesker, der er en del af ens liv.

På ganske få sider har Rissi altså skabt en umådelig stor og vellykket fortælling om mange vigtige emner. Emner, som de unge har brug for at læse/høre om.

Hvem henvender For evigt. Måske sig til?

Alle kan læse denne bog, men den henvender sig særligt til teenageren og de unge kvinder og mænd. Den behandler et emne, der er essentielt at tage op med sine børn, venner eller elever. Temaet er nemlig sunde og usunde forhold.

Bogen er utroligt let at læse og historien nem at følge. Selv om hovedpersonen er en pige, ville unge drenge også sagtens kunne få noget ud af historien. Bogen kan læses som frilæsning, hvor det blot handler om at læse en god historie. Dog kan jeg også anbefale at man tænker bogen ind  et forløb i udskolingen om bogens tema.

Jeg vil anbefale alle over 14 år at læse denne bog. Hvis du samtidig har læse Til døden os skiller af Kit A. Rasmussen og kunne lide den, er jeg sikker på, du også ville kunne lide For evigt. Måske. Og omvendt.

Som en lille bonusinformation kan jeg nævne, at der bagerst i bogen er en fin lille liste over steder, man kan henvende sig, hvis man har brug for hjælp med et usundt forhold.

Jeg står foran min bogreol med Malstrøm af Louise Roholte i hånden

Malstrøm

Reklame, da Malstrøm er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Louise Roholte

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Serie: Fire folk #2 (Læs min anmeldelse af den første bog i serien Evig vinter her)

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Allerførst vil jeg lige advare om, at indlægget kommer til at indeholde spoilers fra bog 1!

Om Malstrøm

Malstrøm fortsætter præcis, hvor Evig vinter sluttede med sin enorme cliffhanger. I Malstrøm er sø- og skovfolket endelig kommet væk fra den forfærdelig lange vinter og fundet et sted, hvor solen atter skinner. Men de er ikke alene, og dem, der kom først, er ikke særligt sympatiske. Folket føres til et stort indelukke, hvor de behandles som dyr og lever under en konstant dødstrussel.

Gennem frihedsberøvelsen opdager Ivalu, at frihed er værd at kæmpe for at få tilbage, også selv om det ikke er alle i hendes flok, der er enige med hende. Men livet som træl er ikke meget værd.

Hos søfolket oplever Anfred, at der pludselig er nogle ting, der er værd at kæmpe for; også selv om det kan koste ham livet. Og det går langsomt op for begge folk, at de må gøre noget, hvis ikke de vil leve på lånt tid.

Mine tanker om Malstrøm

Hvor Evig vinter tog mig med storm, fangede Malstrøm mig en anelse langsommere. Dette er sandsynligvis, fordi Malstrøm er bog nr. 2 i en serie af 3, og derfor er der nu tid og plads til at dykke dybere ned i nogle af de lag, man ellers blot har strejfet overfladisk i den første bog. Herved får læseren også en dybere indsigt i plottet og et bedre kendskab til karaktererne, hvilket gør oplevelsen af den sidste og afsluttende bog endnu mere intens.

Der er stadig mange navne at holde styr på, men i løbet af bogen begyndte jeg at få styr på dem, og samtidig følte jeg også et bedre kendskab til dem, og kunne gætte mig lidt frem til, hvordan en given karakter ville reagere på en given situation. Det føltes som en sejr, da jeg endelig nåede dertil og min læsning af resten af bogen forløb meget mere flydende. Jeg synes absolut også, det er en styrke at persongalleriet er så bredt, da det giver indsigt i flere nuancer af folkets følelser og oplevelser. Selv om man ligner det folk, man kommer fra, så er man ikke ligesom dem. Alle er forskellige og har forskellige holdninger – og sådan er det også i Malstrøm.

HVem kan læse Malstrøm?

Malstrøm er en fortælling om tillid, magt og kærlighed. Det er en fortælling om mødet med de fremmede; mødet med andre kulturer og andre mennesker, end dem man kender. Malstrøm behandler emner, som er almen menneskelige på en måde, som gør at selv de yngre læsere kan opnå en form for dannelse ved at læse bogen.

Jeg kan varmt anbefale at denne bog læses sammen, så man kan tale om de uretfærdigheder, der opstår i bogen,da mange af de oplevelser Ivalu og Anfred har, er oplevelser, der nemt kan perspektiveres til nutidens flygtningesituation, til stereotyper og til magtgale. Vi kan alle komme ud for at naturkatastrofer rammer. Vi kan alle blive fanget i en kamp, vi ikke synes er vores. Vi kan alle opleve forelskelse, sorg, frygt og håb. Og vi kan alle gøre ting, vi egentlig ikke har lyst til, uanset hvilken årsag, der ligger bag vores handling.

Denne bog åbner op for snakken om alle disse ting, og jeg er sikker på, man også ville kunne arbejde med den i danskundervisningen på folkeskolens mellemtrin. Det er min oplevelse, at Malstrøm sagtens kan læses uafhængigt af Evig vinter, omend man mangler en introduktion til en del af karaktererne, da der virkelig er mange af dem. Derudover går man også glip af hele den underliggende forståelse for, hvorfor de to folk har været nødt til at bevæge sig over på en ø, hvor de bliver behandlet som skidt. Men hvis man som lærer eller forældre forbereder sine elever/sit barn godt i førlæsningsfasen, er jeg ikke det mindste i tvivl om, at denne bog sagtens kan blive et hit.

A stack of books that spell Cherryblossomreads

Få bugt med din ‘reading slump’

Reading slumps

Vi kender det alle; Endelig bliver det tid til at sætte sig ned og fordybe sig i en bog, man har glædet sig til at læse længe. Måske har man lige fået den i gave eller hentet den fra biblioteket. Måske har man været i gang med den et stykke tid og nu har man endelig tid til at læse den færdig. Man slæber dynen ind i sofaen, brygger måske en kande te og anretter nogle snacks, så man er klar til det hele store læsegilde. Med bogen i hånden og dynen om benene bladrer man op på første side og begynder, men tre sider længere ind i historien begynder det lille gnavesår i brystet at vokse sig til et regulært hul. Tankerne farer frem og tilbage mellem hverdagstrivia og bogens handling, og man ender med at lægge bogen fra sig mens teen stadig er varm.

Efter nogle dage går det op for en, at det ikke var bogen, der var noget galt med – man har bare ikke lyst til at læse.

Søde ven, du er nok havnet i en famøs reading slump. Reading slump betyder egentlig læsenedgang. Udtrykket bruges til at betegne de perioder, hvor man som læser ikke kan motivere sig til at læse særligt meget, hvis overhovedet noget. Reading slumps er lige så naturlige og normale som gaben, sult og rastløshed. Der er ikke noget galt med dig, hvis du pludselig ikke har lyst til at læse den der bog, der ellers bare ligger og venter på dig.

Hvad kan du gøre?

Jeg har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan blive kvit med din ulyst til at læse, så du kan komme videre i dit eventyr. Vi er alle forskellige, og derfor er det heller ikke alle råd, der vil virke for dig. Kig listen igennem og vælg det eller de råd ud, der tiltaler dig! Alle rådene er hentet fra personlig erfaring eller er inspireret af kommentarer hos andre læsere på Instagram, der har søgt hjælp til at komme igennem deres reading slump.

Genlæs din yndlingsbog

For mange hjælper det, at vende tilbage til noget, de ved, virker. Hvis det er svært at komme i gang med nye bøger, så hjælper det indimellem at finde sin yndlingsbog frem og dykke ned i den. Du kender allerede handlingen og karaktererne, og skal ikke forholde dig til nye input. Du kan tværtimod nyde det velkendte uden at lægge en masse kræfter i læsningen. Det kan føles mere frit og flydende at læse en historie, du allerede kender og elsker.

Accepter pausen

Nogle gange havner man i en reading slump, fordi ens krop og hjerne faktisk bare har brug for pausen. Her kan det nogle gange være gavnligt at acceptere, at man ikke kommer til at læse videre foreløbig. Erstat evt. din læseoplevelse med lydbøger, film eller podcasts, hvis du savner at opleve noget (fiktivt).

Læs korte bøger

Det kan ske at ens reading slump i særdeleshed udløses af de store tykke basser på ens reol. Denne type slump kender jeg selv alt for godt. Jeg kan føle mig svimmel, bare ved tanken om at åbne en bog på 400+ sider. Her hjælper det for mig, at gå i gang med bøger, der afsluttes på mindre end 200 sider, og det er der flere andre, der har gode erfaringer med også. Når man læser kortere bøger, foregår alt en anelse hurtigere end ellers, hvilket nogle gange kan genantænde læselysten.

Læs tegneserier og graphic novels

For nogle er det også gavnligt at skifte de teksttunge bøger ud, med historier i både tekst og billeder. Her indgår også billedbøger, hvis du holder af at læse dem. Du skal naturligvis ikke gå på kompromis med genrer, hvis du ikke føler for det, og mange forskellige genrer findes altså i graphic novels-formatet. Du kan finde både krimier, YA og fantasy, samt biografier og realisme i disse formater. Spørg evt. din lokale bibliotekar om hjælp, da det er ham/hende, der kender udvalget bedst på lige netop dit bibliotek.

Hør eller se dine bøger

Man behøver ikke at undvære læseoplevelsen, bare fordi man ikke har lyst til at åbne en bog. Derfor kan det være en idé at udskifte læseoplevelsens format. Der findes rigtig mange muligheder for at lytte til bøger som lydbøger og disse kan både findes online, i apps til din mobil og på biblioteket. Lydbøger giver dig friheden til at ordne vasketøj, lægge neglelak, cykle til arbejde eller falde i søvn mens historien udfolder sig. Dette aspekt kan for nogle medvirke til, at læselysten vender tilbage, fordi de bliver bidt af en historie. Derudover findes der rigtig mange filmindspilninger af bøger, som også er gjort ganske udmærket, og det at se filmen kan nemt give dig lyst til at læse bogen bag.

Det er også vigtigt at nævne, at det efterhånden er muligt at finde bøger som multimodale værker, hvor du f.eks. sidder med en billedroman, som samtidig er oplæst og hvor der er indspillet lydeffekter. Jeg har selv læst Lejren af Oscar K. i forbindelse med mit studie på denne måde, og det var en rigtig spændende oplevelse.

Skift genre

Det kan i nogle tilfælde være en god idé at skifte genre, for at komme ud af en reading slump. Det betyder ikke, at du aldrig kommer til at læse en krimi igen, hvis det var det, du var i gang med, da du mistede lysten. Men det kan hjælpe at læse noget andet end det, man plejer. Du kan evt. gå i gang med en digtsamling eller en biografi af en person, der inspirerer dig. Måske er det på tide, du stifter bekendtskab med en forfatter, du endnu har til gode. Det kan også være, du skal dykke ned i en rigtig sød chickflick eller finder bøger om et emne, der interesserer eller udfordrer dig. Det kan være, du får lyst til at læse om dinosaurer, incest eller psykopati. Det kan være, du egentlig gerne vil undersøge noget om stress, økonomi eller arkitektur.

Det er dog vigtigt at sige her, at det ikke hjælper, hvis du tvinger dig igennem denne nye genre. Oplevelsen skal ses som et brud, med det trivielle – det normale, og ikke som tvang.

Sæt dig et mål

Måske er din læsning begyndt at føles formålsløs og du har brug for noget, at læse for. Her kan det måske hjælpe at sætte dig et mål for læsningen. Dit mål kan være lige det, du har brug for – og du vælger helt selv. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Her kommer dog nogle forslag til, hvordan dit mål kunne se ud.

Tidsbegrænsning

Sørg for at læse en lille smule hver dag, men sæt tid på. Du kan aftale, du ikke må læse mere end femten minutter om dagen. Herved får du sat din læsning lidt i system og kommer videre, men tidsbegrænsningen sørger samtidig for, du ikke føler, du gaber over for meget. Denne begrænsning kan selvfølgelig også sættes med sideantal eller kapitler alt efter bogens udformning.

Se hvor meget du kan nå

Du kan også sætte et mål, der går ud på at se, hvor hurtigt du kan læse noget, hvor mange sider du når på en bestemt tid eller hvor mange bøger, du når inden for en selvvalgt periode. Dette er ikke en metode, der virker for mig, da jeg oftest havner i slumps, når jeg har brug for en pause eller et skifte. Men derfor kan du jo godt have brug for en lille læsesprint.

Læs sammen med nogen

Det kan være, du har brug for nogen at dele oplevelsen med. Find en læsemakker, aftal en bog og sæt jer et mål for, hvornår I skal være færdig med første del. Få snakket jævnligt sammen om, hvad der sker og hvad I tænker om det.

Ryd op i din TBR-liste

Måske skal du revurdere, hvilke bøger, der rent faktisk interesserer dig? Måske flyder din reol over med bøger, du faktisk ikke har tænkt dig at læse. Eller det kan være, der står så mange titler på din liste, det faktisk stresser dig en smule. Og hvis du kan fjerne bare nogle af dem, kan det forhåbentligt hjælpe dig lidt.

Jeg har prøvet alt – intet virker

I det tilfælde, håber jeg, det snart vender for dig! Overvej evt. om du har nogle ting i dit liv, der fylder så meget, at der ikke er plads til læselysten. Det kan være, du har for meget pligtlæsning (f.eks. ifm. studie), eller måske har du læst for mange bøger i træk, du faktisk ikke brød dig om.

Hvis du brænder inde med andre gode råd, må du meget gerne sende dem til mig, så jeg kan tilføje dem til listen. Jeg skal naturligvis nok nævne, at det er dit råd i teksten!

Evig vinter

Reklame, da Evig vinter er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Louise Roholte

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Serie: Fire folk #1 (læs også min anmeldelse af del 2 Mastrøm her)

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Om Evig vinter

*Bagsidetekst*

En evig vinter har sænket sig over skovene, og Ivalu og hendes flok lider i kulden, mens de forsøger at finde føde i det golde landskab. De er ved at miste troen på, at foråret vil komme, og de skal tage stilling til, om de vil risikere at dø af sult i de skove, de holder så meget af, eller om de skal forlade dem i håbet om at finde et sted, der vil behandle dem mildere.

Sne og frost har også begravet fiskene under en tyk dyne af is ved søerne, hvor Arnfred bor med sin flok. Fiskene kan ikke flygte, men de andre dyr er draget mod nord og flokken overvejer at tage afsked med en verden, de kender. De to folk beslutter uafhængigt af hinanden, at en vandring mod nord er deres bedste chance for overlevelse – ganske uvidende om, at deres prøvelser først lige er begyndt.

Mine tanker om Evig vinter

Bogen veksler mellem to synsvinkler; Ivalu fra skovfolket og Anfred fra søfolket. Dette er med til at opretholde en konstant spænding, der gjorde det svært ikke lige at skulle læse næste side og næste kapitel med, og da sidste side var vendt måtte jeg straks hente den næste fra reolen.

De to synsvinkler er også med til at give et bedre indtryk af den verden, vi befinder os i på en let og forståelig måde. Samtidig introduceres de to folk som naturlige, selv om det langsomt går op for læseren af de absolut er forskellige. Jeg er helt vild med skift i synsvinkler, når jeg læser, og i Evig vinter er det gjort uligeligt fordelt, hvilket jeg synes var rigtigt fint.

Evig vinter er utroligt velskrevet og fortælling rammer mig lige der, hvor mit fantasyhjerte er blødest. Jeg behøver ingen vilde dragekampe eller trolddom og magi, selv om det kan være nok så fedt. Jeg elsker, når universet er anderledes. Bare lidt. I Evig vinter virker mange af omgivelserne velkendte, men de er det med et twist. Samtidig virker alle personerne som en form for mennesker, men det ligger aligevel i luften, at de har forskellige egenskaber og udseende.

Karaktererne

Persongalleriet i Evig vinter er stort. Der er mange navne at hitte rundt i, og til tider var jeg faktisk en anelse forvirret over, hvem der var hvem. Derudover har jeg lidt svært ved at aldersbestemme personerne og vurdere, hvem der er jævnaldrende. Når det så er sagt, synes jeg, at Roholte har lagt et enormt arbejde i at udvikle nogle menneskelige karakterer, som lever deres eget liv i historien. Personerne har dybde og sjæl, og de er min primus motor for at fortsætte historien – jeg vil vide, hvad der skal ske de stakkels folk, der er ved at dø af sult.

Ivalu, som vi følger hos skovfolket fremstår utroligt sejlivet og med ben i næsen. Hun er kærlig og omsorgsfuld, og jeg føler, at hun også besidder en enorm styrke. Hun er let at omgås for de andre i gruppen, og en del af pigerne ser op til hende. Ivalu er for mig at se Evig vinters hovedperson, selv om Anfred også figurerer som en af nøglefigurerne.

Anfred er en del af søfolket. Han virker på mig en smule yngre end Ivalu, men med samme omsorgsfulde og kærlige sjæl, samt stædige og kraftfulde dybde.

plottet

Evig vinter er første del i trilogien Fire folk, og er derved også indledningen til en større historie. Dette betyder at plottet ganske langsomt udvikler sig, og der er gjort plads til netop karakter- og universopbygning. Bogen fungerer dog ganske udmærket i sig selv, men det er svært ikke at ville læse videre, når den sidste side er vendt, så du bør måske låne de næste i serien med det samme.

Selv om den overordnede historie udfolder sig ganske langsomt, har Roholte gjort plads til et par mindre og mere karakterbundne fortællinger om livet i den evige vinter, der er med til at skabe spænding med jævne mellemrum. Historien er flot fortalt og som læser var jeg fastholdt af en blanding af spænding og nysgerrighed spundet sammen med den levende og flydende fortællestil.

Hvem kan læse den?

Evig vinter er en skøn lille læseoplevelse til dem, der elsker en god fantasyfortælling i mere eller mindre velkendte rammer. Den er til dig, der gerne vil have korte læseoplevelser og til dig, der mener at personerne og universet er en stor del af læseoplevelsen. Den er til dig, der holder af smukke sproglige kompetencer, og til dig, der nyder et godt sammenskruet plot.

Jeg vil anbefale den fra 12 år.

Bogen Monsun af stjerner på et bord ved siden af en buket af gule blomster.

Monsun af stjerner

Reklame, da Monsun af stjerner er et anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren og forlaget.

Forfatter: Katrine Williams

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥

Serie: Sjælealkymi #1

Om Monsun af stjerner

Efter en tragisk ulykke, der kostede hendes bedste ven livet og nær også hendes eget, må 16-årige Stella flytte til Mission Beach i Australien. Her skal hun bo hos sin moster, mens hendes mor får startet op på sit nye arbejde. Efter ulykken begynder Stella at se ting og personer, ingen andre kender til. Hun lærer dog hurtigt at skelne dem fra virkeligheden og kalder dem for hallucinationer. Efter ankomst til Mission Beach er Stella fortsat præget af hallucinationer, og det går langsomt op for hende, at hendes syner har forbindelse til noget, der ligger langt forud for den forfærdelige ulykke. Samtidig forsøger hun at skabe sig et netværk i den nye by, og hun bliver hurtigt venner med pigerne Alyssa og Nena, og falder langsomt for både den charmerende Castor og den mørke Jared. Men hun er nødt til at træffe et valg.

Mine tanker om Monsun af stjerner

Monsun af stjerner er første bind i en fantasyserie om kærlighed, venskab og skæbnesvangre valg, og det kan mærkes. Der bliver brugt meget tid på at præsentere karakterer opbygge deres relationer til hinanden, hvilket styrker persongalleriet, og samtidig udvikler historien sig hele tiden gradvist mod et større klimaks, hvilket resulterer i, at man som læser konstant er spændt på næste udfald. Historien foregår i 1986, hvilket har betydning for nogle af de genstande og situationer, vi oplever gennem Stella, og det synes jeg egentlig var sjovt. Jeg er ikke helt overbevist om, at det er nødvendigt at lade historien udspille sig i den periode, men jeg er spændt på at se, om der er en forklaring på, hvorfor det er blevet sådan, når næste del bliver tilgængelig.

Monsun af stjerner er en af de fantasyromaner, der tager afsæt i den verden vi alle lever i. Jeg elsker den type fantasy, da alt kan ske, men der alligevel stadig er nogle realistiske rammer at holde sig indenfor. Der er enkelte tidspunkter, hvor dette brydes (bl.a. virker nogle af dialogerne underlige, og Alyssas baggrund er meget forvirrende for mig, da jeg ikke kan finde ud af, hvor længe hun rent faktisk selv har været i Australien), men generelt fungerer historien godt, og siderne vendte næsten sig selv i min forventning om at få svar på mine spørgsmål, samt for at finde ud af, hvordan kærlighedsdramaet udviklede sig.

Karaktererne virker gennemtænkte og jeg er vild med, hvordan Castor og Jared i mange tilfælde virker som hinandens modsætninger, på samme måde som Alyssa og Nena også gør det.

Der er mange huller, som stadig mangler at blive fyldt ud, hvilket giver historien de her mystiske undertoner, som også er med til at bære historien frem.

Sprog

Sproget rammer mig på ingen måde, og det er jeg rigtig ærgerlig over. Mange steder har mit lille dansklærerhjerte haft lyst til i margenen at skrive: “Her kan du med fordel arbejde med at bruge mere showing fremfor telling i dine beskrivelser.” Samtidig føler jeg en diskontinuerlig skriftlighed, da der mange steder er gode objektiver beskrivelser af situationer, tanker og følelser, mens det andre steder virker som om, forfatteren har prøvet at ramme Stellas ungdommelighed i tanker og situationer, hvilket bryder flowet. Eksempelvis gøres der indimellem brug af ord som “hov” og “ups” i situationer, hvor der ikke er direkte tale eller introduktion til Stellas tanker. Her ville jeg have værdsat at forfatteren havde valgt at holde enten den ene eller den anden stil, da de begge er gode bud på en måde at fortælle en historie på. Når de blandes sammen, som jeg oplever at de gøres i Monsun af stjerner, så synes jeg ikke, det virker optimalt.

Alt i alt

Monsun af stjerner var for mig, på trods af en spændende og medrivende fortælling, en lidt skuffende oplevelse. Bagsideteksten, coveret og titlen var alle tre ting, der havde gjort mig enormt spændt på læsningen, men sproget og fortællemåden ødelagde desværre min læsning. Jeg er sikker på, det ikke er alle, der ville have samme oplevelse som mig, for der er helt sikkert nogle læsere, der gerne vil tages så meget i hånden, som jeg følte, jeg blev ved læsningen af denne bog.

Jeg føler, at der er rigtig meget potentiale i ideen bag bogen, og historien er også rigtig god. Efter at have vendt sidste side, sidder jeg helt klart med en følelse af, at historien kun lige er begyndt, og at der er mange svar at hente i den næste.  Dog synes jeg, at udførelsen mangler lidt arbejde, hvis jeg skal være helt fanget, og derfor ender jeg med at give bogen 2/5 hjerter.

Tak

Tak til Katrine Williams og forlaget mellemgard for at give mig mulighed for at læse og anmelde Monsun af stjerner. Jeg ønsker jer god vind med fortsættelsen til den!

Cherry Blossom reads on her sofa

Juli: ferie, bøger og læsning

Så er juli allerede ovre. Tiden går simpelthen så stærkt! Det er snart tid til at vende tilbage til skolebænken – og det er jeg slet ikke tilfreds med. Jeg har lært en hel masse i denne her ferie, og en af de større ting er, at jeg er totalt feriemenneske. Min kæreste bliver rastløs af ferier. Nu har han haft fri i fire uger (selv om han har passet sit studiejob en dag om ugen i tre af dem), og nu må det godt slutte. Jeg har haft fri i fire uger og frygter at skulle tilbage til hverdagen om tre. Og jeg elsker ellers både mit job og mit studie, men jeg er bare vild med at kunne bestemme min tid helt selv! At kunne sove længe, når jeg har brug for det eller stå tidlig top, når jeg har lyst til det. At kunne gå en tur i skoven en tirsdag formiddag eller løbe en tur fredag nat. Jeg kommer aldrig til at være helt tilfreds med et job som lærer, kan jeg godt mærke. Uanset hvor givende det er, eller hvor fedt jeg synes det er at undervise og se eleverne udvikle sig, så kommer jeg nok til at hade den struktur, der er i det. Puha. Men nok om det, I er her ikke for at få indsigt i min personlige udvikling, vel?

Læsning

Jeg har slet ikke fået læst så meget, som jeg gerne ville her i juli. Der har været alt for mange små, men tidskrævende aktiviteter i ferien. Skønne aktiviteter. Så læsningen har været skubbet lidt i baggrunden, hvilket også har været helt i orden. Jeg havde bare forventet noget andet, fordi jeg sidste sommer næsten ikke lavede andet end at læse. Derudover gør varmen mig også sløv. Så efter tre siders læsning snorkbobler jeg i et par minutter (eller 40). Men jeg nyder det!

Sommerbogen

Jeg har kun fået læst en bog til sommerbogen (bibliotekets sommeraktivitet), og skal til at skynde mig med de næste to, hvis jeg skal nå at være med. Jeg ved ikke om jeg når det, for jeg kan mærke at jeg savner at læse, bare fordi jeg har lyst. Der er alt for mange bøger på mine reoler, og de tykkeste gør mig stadig svimmel. Det samme sker faktisk med biblioteksbøgerne – jeg føler, de er en skal-ting, fordi de har en udløbsdato. Men det er de jo ikke, og derfor ligger de også mest bare og samler støv lige nu.

Anmeldereksemplarer

Jeg har også en del anmeldereksemplarer liggende, som jeg er ved at have dårlig samvittighed over ikke at være nået til, men følelsen er den samme som med biblioteksbøgerne: Det føles som noget jeg skal, og derfor undgår jeg dem lidt. Fordi jeg bare gerne vil nyde læsningen. Hvilket jeg også gør, når jeg endelig kommer i gang! Men det at læse for at anmelde er bare lidt tungere end at læse for at opleve. Især, når jeg i forvejen føler at læsning generelt går lidt trægt lige nu. Men jeg glæder mig til at komme i gang med bøgerne alligevel. Det er lige så snart jeg kigger på dem, så rammer tanken: “Åh, den burde jeg også snart få læst”, i stedet for: “Hvorfor er jeg ikke startet på den endnu?!” For de lyder alle sammen virkelig interessante og fuldstændigt som noget, jeg ville elske. Det er tosset så meget ens tankegang har indflydelse på ens handlinger.

Well, så ved I det, i al fald.

Bøger læst i juli

I juli måned har jeg faktisk kun fået færdiggjort en bog. Det var til gengæld en lækker bog; nemlig digtsamlingen mælk og honning af Rupi Kaur (denne titel markeres hermed som reklame, da det er et anmeldereksemplar), som var et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Det var forfriskende at læse en digtsamling, og du kan læse om min oplevelse a værket lige her.

Derudover har jeg læst Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem, som jeg afsluttede i dag og var helt vild med. Jeg læste bogen som gruppelæsning med to andre bogelskere, jeg har mødt via Instagram, og det har egentlig fungeret fint for mig. Den ene var lynhurtigt færdig, og den anden måtte melde sig ud, da bogen ikke rigtigt fangede hende. Og så var der mig, der elskede bogen, men bare læste lidt langsomt. Hvilket ikke kun var min egen skyld, da min kære kæreste ikke havde taget en bog med på ferie og derfor beslaglagde min krimi. Men så fik jeg i stedet tid til at gå i gang med Call Me By Your Name af André Aciman. Og det er noget af en læseoplevelse, skulle jeg hilse at sige fra mit hjerte! Jeg er lidt over halvvejs og den er så stærk og velskrevet! Omend en del mere erotisk end jeg havde forventet, men absolut en smuk og fængende læseoplevelse, som jeg er spændt på at komme videre med!

Ferie

Juli handlede som sagt ikke så meget om læsning, og jeg har brugt mange timer på at gå ture med min kæreste i den nærmeste skov, hvilket har været enormt afstressende og motiverende. Derudover nåede jeg et af mine nytårsforsæt, da vi ramte den 1. juli. Jeg ville være sodavandsfri i det første halve år af 2018, hvilket lykkedes og jeg er simpelthen så stolt!

Etape Bornholm

Derudover brugte vi en uge på Bornholm til Etape Bornholm 2018, som er et etapeløb fordelt over fem dage med forskellige distancer, der i alt giver et marathon. Tre uger før vi skulle af sted fik jeg pludselig ondt i højre hæl (som nok er en gammel skade, der sprang op – sandsynligvis fordi jeg har skippet en masse af de øvelser, jeg burde lave), så da jeg stod på startstregen til mandagens etape, var jeg virkelig meget i tvivl om hvorvidt, jeg overhovedet kom i mål. Og da eg endelig kom i mål efter ti kilometer med ondt, var jeg rigtig meget i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville kunne gennemføre etapen.

Tirsdag var et strandløb på næsten seks kilometer, og mellem den anden og tredje kilometer holdt det pludselig op med at gøre ondt, hvilket var noget overraskende, men bestemt også rart! Onsdag gjorde det igen ondt på hele etapen, men nu var jeg efterhånden nået så langt, at jeg lige så godt kunne gennemføre – selv om jeg skulle gå i mål. Da torsdagens etape var gennemført var jeg helt sikker på, det nok skulle gå. For det meste gjorde det heller ikke ondt i løbet af ruten, men var mere en ubehagelig gene.

Fredagens etape var en flad 10’er i Rønne, og selv om mine ben var trætte og smadrede, så var det en af de bedste etape. Jeg bemærkede stort set ikke mine hælproblemer, og jeg havde endda perioder, hvor jeg følte, at der var fart på mig. Alt i alt var det en fed oplevelse, og jeg kan anbefale alle, der holder af at løbe, at prøve det engang. Det eneste krav er, at du kan gennemføre løbet med en gennemsnitshastighed hurtigere end 9:30 min./km.

Resten af ferien

Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan resten af ferien kommer til at forløbe, men jeg har da nogle forventninger og ideer. Blandt andet har jeg en stak anmeldereksemplarer, jeg gerne vil i gang med (og det er med vilje, jeg ikke nævner titlerne, for så skal jeg bare markere indlægget her som reklame), og så skal min kæreste opereres, hvilket også kommer til at tage noget tid.

Og ellers skal jeg bare fortsætte med at nyde friheden, solen, varmen og de dejlige gåture med min søde kæreste!

Bogen mælk og honning på et bord ved siden af en vase med gule blomster.

mælk og honning

Reklame, da mælk og honning er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Rupi Kaur

Udgivelse: Forlaget Lindhardt og Ringhof, 2018

Originaltitel: milk and honey

Antal hjerter: ♥♥♥♥

Om mælk og honning

Mælk og honning beskrives af forlaget som et kvindeligt erfaringsrum, hvilket er et udsagn jeg glædeligt tilslutter mig. Bogen er en samling korte, intense og følelsesmættede digte, der er opdelt i fire kategorier. Hver kategori sætter fokus på en følelsesmæssig oplevelse af livet (som kvinde). Selv om Rupi Kaur er en kvinde og fortæller, om oplevelser kvinden har, så behøver man altså ikke selv at være kvinde for at læse, nyde og få noget ud af digtsamlingen. Alle kan være med.

tanken om at vi er
i stand til at elske
men stadig vælger
at være giftige

(mælk og honning s. 23)

De fire kategorier kan læses uafhængigt af hinanden (hvilket hvert enkelt digt i den grad også kan), men der er også tænkt en vis progression ind i opsætningen. En form for yin og yang/taiji-tankegang; harmoni og balance mellem det sure og det søde, det hårde og det lette, det onde og det gode. Overordnet for digtene er dog at de handler om kærlighed. Kærlighed i mange forskellige afskygninger. Kærlighed, der gør ondt; kærlighed, der varmer; og den kærlighed, der er nødvendig for et godt liv.

Mine tanker om mælk og honning

Digtsamlingen udkom første gang på engelsk i 2014 og har siden ligget på bestsellerlisten i mere end 100 uger, hvilket ikke overrasker mig. Kaur når med sine letlæste og korte digte ud til mange forskellige mennesker. Man skal som læse ikke bruge meget tid på at forstå hvad digtene handler og drejer sig om, men man kan vælge alligevel at bruge tid på at prøve at forstå, hvor digtene kommer fra. Nogle af digtene oplevede jeg, talte direkte til mig og satte ord på nogle følelser eller oplevelser, jeg kunne genkende enten fra mig selv eller min omgangskreds, hvor andre var nogle, jeg ikke kunne sætte mig ind i på samme måde, selv om jeg forstod dem. Herved får Kaur skabt et rum, hvor man kan udforske og genkende på samme tid.

Sproget

Digtene er skrevet i et hverdagslignende sprog, der til tider kan minde om de motivational quotes, man kan finde rundt om på internettet. Dette mener jeg helt klart er en af digtsamlingens styrker.

hvis du ikke er nok for dig selv
vil du aldrig være nok
for en anden

(mælk og honning s. 197)

Digtene er skrevet uden megen tegnsætning eller indpakning, og opleves herved også som rå og hudløst ærlige kommentarer til livet. Enkelte af digtene kan nemt egne sig som oplæsning, og digtsamlingen er en god introduktion til lyrikgenren, hvis man normalt ikke læser den slags. Det kan dog godt blive en lidt lang og ensformig oplevelse at læse, hvis man vælger at læse digtsamlingen fra ende til anden i et stræk. Jeg vil anbefale at man læser lidt hist og her, så man både forlænge oplevelsen, men også undgår at gå træt i det, da det almindelige sprogbrug nemt kan tage det smukke ud af digtene, hvis man ikke giver stroferne tid til at bundfælde sig, og sig selv tid til at opleve og suge til sig.

Oversættelsen

Poesi kan være en rigtig svær genre at oversætte (tro mig, jeg har prøvet), og dette har sandsynligvis ikke været en undtagelse. Som læser synes jeg dog, at oversættelsen er særdeles vellykket i om med, jeg ikke på noget tidspunkt har følt at teksten har været kluntet at læse eller føltes urytmisk. Oversættelsen er som regel kun noget man bemærker, når den er dårlig, men her synes jeg altså, den skal fremhæves for at fungere.

Almenmenneskelig lyrik

Mange mennesker tænker sjældent at lyrik er lettilgængelig læsning, mig selv inklusiv, men det er mælk og honning et bevis på, at det sagtens kan være. Der er noget jordnært og almindeligt over digtene, hvilket ikke bare gør oplevelsen mere tilgængelig, men som også understreger en af pointerne i digtsamlingen. Her er ingen løftede pegefingre eller snobberi i form af rynken på næsen eller hvad det nu kunne være. Livet er opture og nedture, og nogle gange er det hårdt, og andre gange er det smukt. Men det er ens for alle. Og vi er det alle sammen værdige. Og lige så er det med Kaurs digtsamling.

Vurdering

Som noget nyt vil jeg begynde at give de bøger, jeg anmelder, stjerner – eller dvs. jeg bruger hjerter indtil jeg har fået min særbestilling leveret af min kæreste. Jeg har lavet en forklaring på de forskellige antal stjerners betydning på samme side, hvor der står lidt om mig og bloggen. Du kan se den her eller klikke på menupunktet “Om mig”.

Da dette er første indlæg med en stjerne-/hjertevurdering, har jeg dog også valgt at forklare lidt om det her:

– En ringe læseoplevelse. Jeg vil nødig anbefale andre at læse bogen, hvis de generelt kan lide de samme bøger som jeg.

♥♥ – Læseoplevelsen var under middel, og der var for mange (eller for store) elementer, der var forstyrrende eller ikke fungerede for mig.

♥♥♥ – God læseoplevelse. Bøger med tre hjerter er absolut værd at læse, men der har været nogle (større) ting, der ikke har været efter min smag.

♥♥♥♥ – Læseoplevelsen er rigtig god med kun få mangler eller skuffende input.

♥♥♥♥♥ – Fantastisk læseoplevelse! Need I say more?

Sommerlæsningen 2018

Jeg er som bekendt ikke meget for at forhåndsbestemme min læsning for en bestemt periode, for jeg ender alligevel aldrig med at nå målet, men får i stedet sprunget rundt til en masse forskellige andre bøger. Her er dog et bud på nogle bøger, jeg skal have med i min sommerlæsning i år.

Sommerlæsning

Harry Potter af J.K. Rowling

I år har jeg dog et mål for min sommerlæsning. Jeg skal have genlæst Harry Potter. Alle syv bøger. Det er simpelthen for længe siden, jeg har læst dem – så længe, at jeg refererer til filmene, når vi taler om dem herhjemme. Og så kigger min kærestemand på mig med store øjne og skræk i hjertet og siger noget med: “Sådan er det slet ikke i bogen!” eller “Kan du ikke huske den scene?! Den er selvfølgelig heller ikke med i filmen.) Så nu skal det være!

De første fire HP-bøger har jeg læst mange gange. De sidste tre har jeg kun læst en gang. Det forstår han heller ikke. Men han er nok også den største Harry Potter-fan, jeg kender.

Dragon Ball af Akira Toriyama

Udover Harry Potter skal jeg i gang med Dragon Ball-serien. Det er en serie, min kæreste ikke forstår, jeg endnu ikke har læst, og han taler jævnligt om, at jeg burde læse den. Så det vil jeg også gerne have gjort her i løbet af sommeren. Min bror var helt vild med serien, da vi var små. Mit eneste bekendtskab er dog det, jeg en sjælden gang imellem fik set i Barracuda inden jeg skulle af sted til træning. Og helt ærligt – det var altså ikke det bedste indtryk, jeg fik der. Det var blot en masse skrigeri og flyven rundt i luften.

Call Me by Your Name af André Aciman

Jeg har villet læse denne roman længe og vil også virkelig gerne se filmen. Men jeg er typen, der helst læser bogen først, hvis jeg både skal læse og se historien. Jeg har ikke hørt meget om denne historie, men jeg ar fået den anbefalet flere gange (også inddirekte af Litfix både som film og bog). Det er mit helt klare indtryk at denne bog egner sig rigtig godt som sommerlæsning, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med den.

Hal Higdon’s Half Marathon Training af Hal Higdon

Jeg har løbet det meste af mit liv og konkurreret i mange år. De sidste par år har jeg dog været holdt tilbage af en skade i min læg og hæl, samt været enormt umotiveret for konkurrenceløb. Det sidste års tid er jeg dog kommet tilbage igen og elsker det endnu engang. Derfor har jeg tilmeldt mig et halvmaraton i efteråret, og selv om jeg har løbet det før, er det spændende at læse lidt om, hvad andre tænker om den sag.

Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem

Som noget nyt prøver jeg at læse en bog sammen med nogle andre, og vi læser Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem her i løbet af to uger i sommeren. Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå. Indtil videre er det en udelukkende positiv oplevelse, og bogen er også utroligt velskrevet indtil nu. Jeg er knap en femtedel inde og meget spændt på historiens videre udvikling!

Sommerbogen

Som led i min sommerlæsning har jeg tænkt mig også at deltage i bibliotekernes Sommerbogen for voksne. Jeg har dog endnu ikke udvalgt mine lån hertil endnu, men jeg er sikker på, det bliver en spændende oplevelse! Sommerbogen er altid en god måde at sikre en alsidig sommerlæsning på, da bibliotekernes hylder kan være enormt inspirerende.

Jeg kan bestemt anbefale alle at deltage i bibliotekernes Sommerbogsaktivtet, da det er en fantastisk måde at dele bogoplevelser og anmelde bøger med og for andre. Samtidig støtter man også bibliotekerne ved at låne deres bøger – og det er jo også en skøn ting!