Bogen For evigt. Måske af Anica Mrose Rissi i forgrunden og en græsplæne i baggrunden.

For evigt. Måske

Reklame, da bogen For evigt. Måske er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Forfatter: Anica Mrose Rissi

Udgivelse: CarlsenPuls, 20. september 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥♥

Original titel: Always Forever Maybe

Oversat af: Louise Urth Olsen

Da jeg var til bogbloggerevent om realisme i YA-litteratur i foråret blev vi præsenteret for denne bog, og jeg var solgt med det samme! Jeg elsker realistiske YA-romaner. Både de barske, de søde og de fjollede. Men især de barske. For evigt. Måske er historien om en ung piges stormende forelskelse i en ung mand, der gemmer på en masse smerte og vrede, og det usunde forhold, de sammen får skabt. For evigt. Måske er en historie om kærlighed. Kærlighed mellem venner, mellem kærester, og kærlighed når den gør ondt.

For evigt. Måske

Bee er i gang med sidste år af high school og det er langsomt ved at gå op for hende, at college også betyder en enorm ændring i hendes liv. Bl.a. kommer hun ikke til at se sin bedsteveninde Jo så tit længere, hvilket næsten er en katastrofe, og så opdager hun, at der også er en masse high school oplevelser, hun kommer til at opleve for sidste gang.

Men det betyder ikke, der ikke er plads til nye førstegangsoplevelser, hvilket hun i den grad må sande, da Aiden træder ind i hendes liv og tager hende med storm. Aiden er lidt ældre end Bee, og hun oplever ham som en utroligt ærlig og oprigtig ung mand, der har gennemlevet en masse smerte og vrede i sit liv, og som nu står foran en pige, der kunne være hans for evigt. Bee forelsker sig hovedkuls i den spændende og charmerende unge mand, og det er en forelskelse, der ikke giver plads til meget andet i hendes liv. Og Bee lader til at fylde lige så meget hos Aiden.

Men Jo bryder sig umiddelbart ikke om Aiden, og Bee forstår ikke, hvordan Jo ikke kan se, hvor fantastisk han er. Men det er lige meget. For det er kun Aiden, der betyder noget, og Bee vil gå langt for, at han kan føle sig sikker på hendes kærlighed til ham.

Advarsel: Indlægget indeholder enkelte (mindre) spoilers!

 

Mine tanker om For evigt. Måske

Der er mange ting at nævne om For evigt. Måske: Den er yderst smuk, både i udseende og indhold. Bogen er velskrevet og historien er sød og barsk på samme tid. Derudover er historien også super aktuel og relevant.

Det vigtigste jeg vil sige er dog, at den rammer de unge med et emne, vi ellers ikke snakker så meget om. Alle ved, at kærlighed gør ondt. Alle har hørt eller læst om den længsel, kærligheden kan efterlade som en tung og hård kugle i maven på den forelskede. Og alle ved, at man går, hvis kæresten slår.

Men det er ikke altid så nemt at gå. Og det er ikke altid så nemt at se, at man faktisk befinder sig i et usundt forhold. Som Bee rigtigt nok siger, så kræver det kompromisser at være i et forhold; men hvem sætter grænsen for disse? Hvornår har man gået nok på kompromis – og hvornår har man faktisk været for rigid i forsøget på at passe på sine grænser?

For evigt. Måske inviterer læseren direkte ind i hovedet på en ung pige, der er så forelsket i sin nye kæreste, at hun er blind for de faresignaler, der viser sig. Den giver en stemme til dem, der befinder sig i et forhold, der har gjort dem usikre på sig selv, selv om de føler sig elskede og værdsatte. Bogen er et vigtigt stykke litteratur til de unge, der kunne tro, at opofrelse i kærlighedens navn betyder, at man skal gå på kompromis med den man er.

Hvad rammer mig ikke?

Der er enkelte tidspunkter, hvor jeg ikke er helt solgt til handlingen, men det hænger mere sammen med min holdning til instalove (kærlighed ved første blik) end det har noget med Rissis skrivestil at gøre. Jeg er absolut ikke fan af instalove. Jeg tror ikke på det, og det fanger mig ikke. Jeg tror på betagelse og lyst og helt igennem dyrisk tiltrækning; men ikke kærlighed ved første blik. Det er dog også den eneste svaghed ved denne historie, som umiddelbart har haft indflydelse på min oplevelse af den. Dog er historien samtidig så velfortalt og vigtig, at det har endt med ikke at have nævneværdig betydning for min samlede vurdering af bogen.

Kærlighed

Kærlighed er mange ting, og i bogen præsenteres vi (om end i større og mindre grad) både for den kærlighed man finder i familien, i venskaber og i kæresteforhold. Vi følger Bee og hendes bedste (og tæt på eneste) ven Jo, og deres venskab er beskrevet så varmt og ægte, at jeg næsten fornemmer, det er baseret på forfatterens egne oplevelser eller betragtninger. Det er en skøn oplevelse at blive taget med ind i det rum,  de to piger – og til tider også Jos tvillingebror – har sammen.

Når kærligheden gør ondt

Kærlighed kan være berusende og altoverskyggende, og især når den rammer teenageren. I teenageårene kan alle følelser virke livsvigtige, og det kan være svært at forstå og stole på, at man nok skal overleve uenigheden med sin veninde, eller bruddet med sin kæreste.

Denne følelse fanger Rissi ret fint i sin bog, synes jeg. Man mærker virkelig Bees længsel efter Aiden, når de ikke er sammen, hendes ro og glæde, når de er sammen, og hendes angst for at miste ham, når deres forhold kommer i modvind.

Venskabet med Jo begynder så småt at krakelere, da Bee føler, at Jo er modstander af hendes forhold til Aiden, samtidig med at Aiden ikke viser synderligt interesse for Jo, og Bee oveni dette begynder at nedprioritere den tid, hun bruger med veninde. Men Jo er en sej pige, der nægter at give op, og som bliver ved med at kæmpe for at bevare sit venskab med Bee, hvorved bogen også rigtigt godt får beskrevet den kraft, et venskab besidder.

Alt i alt

Jeg synes, at Rissi har gjort et rigtigt godt stykke arbejde med at fange følelsen af den stormende forelske, der kan ramme (især i teenageårene). Hun formår samtidig at skrive en rørende historie om venskab.

Bogen er som sagt velskrevet og jeg følte vitterligt at siderne vendte sig selv. Jeg slugte bogen på mindre end to dage, og kunne sagtens hive den frem igen allerede og læse den forfra.

Persongalleriet er varieret og vellykket. Derudover har Rissi fanget en vigtig pointe om, hvordan vi ofte kan komme til at opfatte verden og de mennesker omkring os som statister i vores eget liv. Som sideløbende historie til Bee og Aidens kærlighedshistorie, får vi nemlig også en historie om venner og tidligere venner, og hvordan man fjerner sig fra eller knyttes tættere til de mennesker, der er en del af ens liv.

På ganske få sider har Rissi altså skabt en umådelig stor og vellykket fortælling om mange vigtige emner. Emner, som de unge har brug for at læse/høre om.

Hvem henvender For evigt. Måske sig til?

Alle kan læse denne bog, men den henvender sig særligt til teenageren og de unge kvinder og mænd. Den behandler et emne, der er essentielt at tage op med sine børn, venner eller elever. Temaet er nemlig sunde og usunde forhold.

Bogen er utroligt let at læse og historien nem at følge. Selv om hovedpersonen er en pige, ville unge drenge også sagtens kunne få noget ud af historien. Bogen kan læses som frilæsning, hvor det blot handler om at læse en god historie. Dog kan jeg også anbefale at man tænker bogen ind  et forløb i udskolingen om bogens tema.

Jeg vil anbefale alle over 14 år at læse denne bog. Hvis du samtidig har læse Til døden os skiller af Kit A. Rasmussen og kunne lide den, er jeg sikker på, du også ville kunne lide For evigt. Måske. Og omvendt.

Som en lille bonusinformation kan jeg nævne, at der bagerst i bogen er en fin lille liste over steder, man kan henvende sig, hvis man har brug for hjælp med et usundt forhold.

A picture of the Egmont building where the publishing house Carlsen is located

Bogbloggerevent om realistisk YA-litteratur

Lørdag den 14. april stod i bøgernes navn, da jeg brugte min eftermiddag i selskab med andre skønne bogbloggere hos Forlaget Carlsen/CarlsenPuls til et arrangement om realisme i YA-litteratur , der var arrangeret af Julie The Book Cat. Som stadig forholdsvis ny bogblogger var det mit første af den slags arrangementer og jeg var spændt og helt tosset nervøs hele morgenen og formiddagen på at skulle af sted. Men af sted skulle jeg!

Realisme i YA-litteraturPose med sponsorgaver fra bloggerevent om realisme i YA litteratur

Programmet bød på hele tre forfattere, to redaktører og en forlagschef (og sådan én har jeg aldrig mødt før!), så det var et tætpakket program, vi skulle igennem på de tre eftermiddagstimer. Derudover blev vi overhældt med fantastiske gaver fra mange forskellige sponsorer, hvilket var en noget overvældende oplevelse for mig, og jeg turde næsten ikke tro på, at jeg fik lov til at slæbe det hele med hjem!

Hvordan skriver man YA?

The authors Caroline Ørsum and Camilla Wandahl talks about the process of writing YA literature

Først på programmet var Caroline Ørsum og Camilla Wandahl til en snak om hvordan man skriver realistisk YA-litteratur. Caroline lagde ud med at definere begrebet realisme som mulig virkelighed og menneskelig handling, hvilket er vigtigt at forholde sig til, når man vil skrive realistisk. Derfor er det vigtigt at researche og undersøge mange af de elementer i ens tekst, man ikke selv på forhånd ved noget om. Der er dog stadig en frihed til at ‘finde på’ i realistisk ungdomslitteratur, hvilket Caroline har gode erfaringer med, da hun opfandt bandet Pale Blue Horizon til sin nyeste bog Wiki over Miss Elises elendige liv.

De to forfattere kom også ind på deres skriveprocesser og fortalte, at de begge skriver forholdsvis ufærdigt. Derudover bød Camilla ind med gode råd til at få en god skriveproces uden skriveblokader (hint: skriv i små korte intervaller og accepter, at det du skriver kan ændres senere).

Hvordan udgives en ny bog?

Nanna Nørh fra forlaget Høst & Søn kom forbi og fortalte om hele processen bag en bogs udgivelse. Hun fortalte bl.a. lidt om, hvordan redaktørerne mødes og fordeler manuskripter, samt hvad der sker, hvis et manuskript antages eller afslås. Til hverdag arbejder Nanna både med danske og udenlandske titler, og processen er forskellig i de to, da de udenlandNanna Nørh fortæller om en redaktørs arbejde i forbindelse med bogudgivelsesprocessenske titler jo allerede er udgivet og derfor ikke skal redigeres i indhold. De skal til gengæld oversættes, så her arbejder hun meget med at finde den rigtige oversætter til teksten, hvilket glædede mit lille oversætter-hjerte. Nanna lagde også vægt på, at en redaktørs job ofte går ud på at foreslå ændringer, og faktisk ikke rette, som mange ellers kan tro.

Kan YA blive for råt?

Forfatter Ditte Wiese og redaktør Kaya Hoff fra Carlsen snakkede om grænserne for hvor råt man kan skrive YA-litteratur. Dittes egen debutroman Provinspis er en rå oplevelse, som faktisk får mange voksne til at fravælge den, når de køber bøger til deres børn og børnebørn. Både Ditte og Kaya mener dog ikke, at YA kan blive for råt. Det kan måske i nogle tilfælde blive for meget, men i sidste ende er de dog enige om, at det vigtigste er, at det rå og barske giver mening! For hvis det ikke giver mening, så virker det ikke. Derudover løftede Ditte sløret for, at hendes næste roman kommer til at være en lidt anden type rå roman, og jeg er vildt spændt på at se, hvad hun kan trylle frem! Ditte Wiese og Kaya Hoff taler om, hvor råt YA litteratur må være

Aflsutning og rundtur

Afslutningsvis gik forlagschef  Christian Bach fra forlaget Carlsen på scenen og fortalte kort om tilblivelsen af CarlsenPuls, samt præsenterede kommende udgivelser fra forlaget Carlsen og CarlsenPuls. Dette bød på en masse spændende titler, som fik mig til at genoverveje ideen om at droppe job og uddannelse og blive fuldtidsbogorm i stedet. Herefter sagde vi pænt tak og farvel til de dejlige mennesker, der havde afsat tid til at glæde en flok bogbloggere med en fantastisk arrangement på sådan en lørdag eftermiddag. Christian bød dernæst på en rundtur på forlaget hvilket undertegnede bestemt ikke kunne takke nej til.

Til sidst fik vi kastet endnu en bog i hovedet og sendt hjem med varme hilsner og masser af smil. Alt i alt var det en yderst givende dag, og det er bestemt ikke det sidste arrangement, jeg deltager i. Stemningen og muligheden for at stille spørgsmål var fantastisk! Og det var så meget anderledes end de større arrangementer, jeg plejer at deltage i (som eksempelvis Bogforum).

Hvad var der så i posen?

Arrangementet var sponsoreret af og posen fyldt med lækkerier fra: Forlaget Carlsen, People’s Press, Høst & Søn, Gads Forlag, Forlaget Cobolt, Tante Te, Coolstuff.dk, Forlaget Brændpunkt og boghandlerkæden Arnold Busck.

Farvel og tak for fisk

(Ja, en tyvstjålet litterær reference)

Det var en helt fantastisk eftermiddag, og jeg er lykkelig for, at jeg havde mulighed for at deltage. På trods af min sære personlighed, der ikke tillader mange nye indtryk af gangen, før jeg løber hjem og gemmer mig under dynen, så havde jeg en fantastisk oplevelse! Julie havde stablet et flot arrangement på benene og jeg er utroligt taknemmelig for det hendes arbejde har givet mig!

Af hjertet tak til alle.