At læse på sofaen

Booktag: This or That

Thebookishboegeskov har på Instagram været så sød at tagge mig i endnu et booktag, som jeg vil udfylde her på bloggen.

This or That

Tagget går i al sin simpelhed ud på at vælge den ene af to ting, hvilket jeg vil forsøge at gøre uden alt for meget “åh, men det kommer jo an på…”, da vi jo godt alle sammen er klar over, at det gør det selvfølgelig!

1. Vil du læse i sengen eller på sofaen?

Helt klart sofaen. Jeg er glad for at læse i sengen, men jeg bliver oftere øm og træt i kroppen af at læse i sengen end jeg gør i sofaen. Nu er jeg ikke den store snacker, når jeg læser, men det er også meget nemmere at balancere en kop te eller en bolle med chokolade i sofaen, da der både er et sofabord og et armlæn.

2. Kvindelige eller mandlige fortællere?

Det betyder ikke det store, men som kvinde er det ofte lettere at associere sig med kvindelige fortællere, synes jeg. Der er dog tidspunkter, hvor kønnet næsten ikke kan mærkes i fortællingen, og da er det helt ligegyldigt.

3. Bogbutik eller bibliotek?

Jeg elsker bibliotekerne og låner langt flere bøger end jeg køber, men hvis jeg skal gå og nyde synet af bøger, bliver det oftest i en butik, da de her er flotte, nye og urørte.

4. Sort eller hvidt cover?

Bumbumbum….. Det har jeg vist aldrig overvejet. Umiddelbart sort, dog. Der er noget lækket i det dystre sorte, som jeg altid er faldet for. Den kliniske, rene hvide er der dog også noget tiltalende i, men det er det sorte der trækker dybest i mig.

5. Plot eller karakter?

Åh men altså, hænger det ikke lidt sammen? Et knaldgodt plot med et sølle persongalleri er lige så forfærdeligt som en fantastisk og levende persongalleri fanget i et dødkedeligt plot. Og nu bryder jeg lidt mit løfte om at undgå “det kommer an på”-sætninger, men det kommer virkelig an på, hvilken genre jeg læser. En fantasyfortælling med dårligt plot er sværere at komme igennem end en autobiografi med dårligt plot, hvis persongalleriet i de to er levende og velskrevet. Men skal jeg vælge, går jeg med plottet. Jeg kan som regel nemmere leve med irriterende eller flade karakterer, hvis handlingen er spændende og bærer mig frem, end jeg kan leve med et nærmest ikke-eksisterende plot, som en utroligt velskrevet karakter skal igennem.