The Danish edition of The Power by Naomi Alderman on a wooden desk.

Kraften

Reklame, da bogen er et anmeldereksempler fra forlaget

Originaltitel: The Power

Forfatter: Naomi Alderman

Udgivelse: Forlaget Alhambra, 2018

Jeg er nødt til at starte med at sige, at dette er en af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har ejet. Til et bloggerevent hos Carlsen om YA-litteratur i april (som du kan læse mere om her) sagde forlagschef Christian Bach at hans filosofi var, at bøger skal være lavet i lækker kvalitet, hvis man vil have at folk skal købe dem. Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg fravælger altid pocketbooks (de der små paperbackbøger med tætskrevne sider, der sjældent er mere end 12cm bred og 18cm høj), og hvis prisforskellen er lav vælger jeg oftest min bog som hardback eller indbundet. Det gør bare oplevelsen lidt mere lækker!

Kraften af Naomi Alderman udgivet på forlaget Alhambra er smuk og virkelig lækker at have i hånden.

For det første er den i hardback format, hvilket betyder at den er nem at lægge i tasken uden at frygte, at hjørnerne bøjer, og at man kan læse den med en hånd uden at frygte at ryggen knækker og får revner.The book The Power showing of its beautful spine

For det andet er ryggen lavet, på en måde jeg aldrig har oplevet før (se billede)  – og helt ærligt: Det er så fantastisk! På den her måde kan siderne bevæge sig mere frit, når man holder bogen åben, uden at det slider på bogryggen! Jeg har ingen anelse om, hvad det kaldes at gøre det på denne måde – så hvis du ved det, må du meget gerne oplyse mig!

For det tredje kommer bogen med eget bogmærke i lækker og holdbar kvalitet og en flot rød farve, der passer til resten af farverne på bogen. Og når nu vi er ved farvevalget, så er jeg vild med valget af farver til bogens omslag. Farverne harmonere smukt med hinanden og omslaget er så gennemført at selv siderne er farvet i kanten.

Men nu skal vi videre:

Kraften

I Kraften følger vi fire liv fra forskellige dele af verden, der vikles ind i den samme historie. Overalt begynder teenagepiger nemlig pludselig at udvikle evnen til at give kraftige stød gennem deres hænder. En evne, der snart viser sig at kunne vende op og ned på kvinders skæbne overalt i verden, da det er en evne, der kan udfordre mændenes ellers overlegne fysik. Rundt om i verden håndteres denne forandring naturligvis på forskellige måder, men uanset, hvordan man forholder sig til forandringen, så har det konsekvenser for alle.

Mine tanker om Kraften

Kraften er en stærk fortælling om magt og ulighed i en verden meget lig vores. Alderman eksperimenterer med magtbalancen, og lader kvinderne trække det længste strå, for dernæst at berette om, hvad det kunne betyde for verden. Kraften er en nærmest dystopisk science fiction fortælling, der er svær at lægge fra sig, og som samtidig sætter tanker i gang hos læseren. Alderman griber fat i mange vigtige tematikker, der er er aktuelle for vores samfund i dag, og får på en gang fat i både spændingslæseren og den eftertænksomme læser.

Jeg har haft rigtigt svært ved at finde ud af, hvilke ord, jeg skulle bruge til at beskrive min holdning til Kraften. Den er uden tvivl en page-turner, der samtidig sætter masser af tanker og overvejelser i gang i læserens hoved. Kraften er skrevet i et letlæst sprog, og ofte holdt i kortere sætninger, som medvirker til at gøre læsningen virkelig intens.

Samtidig følte jeg dog at denne skrivestil tog noget af karaktererne, og da jeg mere er en karakterdreven læser end en handlingsdreven læser, så følte jeg desværre, at der manglede noget, for at jeg skulle være helt og aldeles fanget. Karaktererne virkede flade, og var ikke særligt sympatiske, hvilket betød, at jeg havde svært ved at holde med nogen af dem. Det føltes som om, karaktererne ikke fik lov til at udfolde sig, hvilket desværre betød at jeg mistede lidt af interessen.

Kraften kan anbefales til alle, der interesserer sig for feminisme, for magtfortællinger og/eller for den reflekterende læser, der elsker at blive stimuleret af historier om aktuelle emner.

The book The Few by Nadia Dalbuono on a table

Fordærv

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Original title: The Few

Forfatter: Nadia Dalbuono

Udgivet: Alhambra, 2018

Serie: Leone Scamarcio #1

Fordærv

Fordærv er første del i en serie om den erfarne kriminalkommissær Leone Scamarcio. Scamarcio er søn af en italiensk mafiaboss, men har valgt at gå en modsat vej og må derfor kæmpe for sin integritet som en af Roms politimænd. En dag bliver Scamarcio kaldt til et møde med sin chef, som beder ham om at undersøge en særlig sag – helt uofficielt.

Sagen handler om en død trækkerdreng, som er fundet myrdet i sin egen seng, og da der pludselig også dukker billeder op af denne trækkerdreng og en af Italiens højtstående politikere i en særdeles ømtålelig situation, er Scamarcio pludselig dybt involveret i en sag, der er svær at holde hemmelig. Som efterforskningen udfolder sig og trækker Scamarcio med ind i mere forfærdelige lag af det Italienske samfund, begynder Scamarcio også langsomt at miste sig selv lidt.

Mine tanker

Fordærv er en af den slags krimier, der tager læseren med politiet rundt i store dele af efterforskningsarbejdet, samt hovedpersonens tanker og privatliv. Det betyder, at man som læser kan få lov at udfolde sagen i samme tempo som hovedpersonen gøre det, hvilket også betyder, at man ofte føler sig lige så fortabt og forvirret som den stakkels kiminalkommissær, der er sat til at løse mysteriet.

Jeg havde svært ved at vænne mig til de italienske navne, og i lang tid følte jeg mig forvirret over, hvem der var hvem. Plottet var dog fængende og Scamarcio spændende at følge.

Mysteriet om den afdøde trækkerdreng leder Scamarcio til den italienske ø Elba, hvor en amerikansk pige er blevet kidnappet. Det virker næsten umuligt at finde en ammenhæng mellem disse to sager, hvilket gør historien endnu mere interssant. Når man som læser selv får lov at lege detektiv, synes jeg, man får lidt ekstra ud af historien. Jeg synes, det er fedt at få lov til at gætte løs og lave forskellige mulige scenarier i hovedet under læsningen.

Plottet var gennemtænkt, og der gik lang tid før, jeg begyndte at forbinde ledetrådene. De forbrydelser, man præsenteres for er barske og modbydelige, og jeg kan ikke lade være med at håbe, at det ikke er en gengivelse af virkeligheden. Den sørgelige sandhed er dog nok, at det er en ret virkelig gengivelse af virkeligheden. Og selv om det gør mig trist at tænke på, så er det også en stor del af, hvad jeg kunne lide ved bogen.

Scamarcio er en velskrevet figur, som på mange måder virker ægte og menneskelig. Dalbuono har med snilde sørget for at han er en karakter, man har lyst til at vide mere om. Han er meget uafhængig og arbejder hårdt for at gøre sit job godt. Han er brysk, men samtidig også meget relaterbar. Noget af det, der gør ham særligt interessant er hans retfærdighedssans, som er formet af både hans baggrund med en kriminel far og hans job hos politiet.

Samlet set synes jeg, at romanen var en anelse forvirrende, omend spændende og grotesk. Scamarcio er svær at holde af, men samtidig er han også svær ikke at kunne lide, og han betyder helt bestemt meget for at romanen fungerer. Dalbuono har gjort et fantastisk arbejde med at lade sine karakterer udfolde sig gennem handlinger og tale, fremfor at give direkte beskrivelser af dem.

Min største anke er, at jeg synes, historien bevægede sig langsomt fremad. I forhold til, hvor forvirret jeg følte mig over navne og det velsammenskruede plot, var det sikkert en god ting, fordi det gav mig tid til at samle tankerne undervejs. Det kostede dog lidt på læsemotivationen hele tiden at sidde og føle, at der var langt endnu.

Er den noget for dig?

Hvis du er nået hertil, vil jeg skyde på, at du generelt godt kan lide at læse krimi, hvilket jo bestemt er et godt udgangspunkt. Fordærv er uforudsigelig og tager dig konstant med på nye udviklinger i sagen, der ikke altid giver mening ved første øjekast, men som vil sætte tankerne i gang. Derudover er hovedpersonen Scamarcio som nævnt meget menneskelig og derved let at identificere sig med.

Hvis du også er ved at være en lille smule træt af den stereotype krimiromanhovedperson, (ham den midaldrende mand, der drikker og ryger lidt for meget, og som har opgivet familielivet (bevidst eller ubevidst) på grund af arbejdet) så frygt ej: Sådan en er Scamarcio ikke. Hans dæmoner er nogle andre, hvilket giver denne roman et friskt pust. Sandt at sige er han ikke gift, og hans kærlighedsliv halter godt nok også lidt, men han føles stadig anderledes. God anderledes. Jeg håber, det er intentionen, at han fortsat skal være lidt anderledes på det punkt.

Hvis du holder af at læse en krimi med et gennemtænkt plot, der også vil få dig til at undres, når du har lagt bogen væk for en stund, så kunne denne bog sagtens være god for dig. Hvis du foretrækker en krimi, der kravler ind under huden på dig med forfærdelige og virkelighedsnære forbrydelser, så vil du nok også kunne lide denne. Selv om man er sparet de groteske detaljer om forbrydelserne, så er de stadig væmmelige at tænke på, og jeg er stadig rystet over, hvad mennesker kan gøre mod hinanden…

Tak

Jegvil gerne takke forlaget Alhambra for at sende mig et eksemplar Fordærv til anmeldelse!