Evig vinter

Evig vinter er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Louise Roholte

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Serie: Fire folk #1 (læs også min anmeldelse af del 2 Mastrøm her)

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Om Evig vinter

*Bagsidetekst*

En evig vinter har sænket sig over skovene, og Ivalu og hendes flok lider i kulden, mens de forsøger at finde føde i det golde landskab. De er ved at miste troen på, at foråret vil komme, og de skal tage stilling til, om de vil risikere at dø af sult i de skove, de holder så meget af, eller om de skal forlade dem i håbet om at finde et sted, der vil behandle dem mildere.

Sne og frost har også begravet fiskene under en tyk dyne af is ved søerne, hvor Arnfred bor med sin flok. Fiskene kan ikke flygte, men de andre dyr er draget mod nord og flokken overvejer at tage afsked med en verden, de kender. De to folk beslutter uafhængigt af hinanden, at en vandring mod nord er deres bedste chance for overlevelse – ganske uvidende om, at deres prøvelser først lige er begyndt.

Mine tanker om Evig vinter

Bogen veksler mellem to synsvinkler; Ivalu fra skovfolket og Anfred fra søfolket. Dette er med til at opretholde en konstant spænding, der gjorde det svært ikke lige at skulle læse næste side og næste kapitel med, og da sidste side var vendt måtte jeg straks hente den næste fra reolen.

De to synsvinkler er også med til at give et bedre indtryk af den verden, vi befinder os i på en let og forståelig måde. Samtidig introduceres de to folk som naturlige, selv om det langsomt går op for læseren af de absolut er forskellige. Jeg er helt vild med skift i synsvinkler, når jeg læser, og i Evig vinter er det gjort uligeligt fordelt, hvilket jeg synes var rigtigt fint.

Evig vinter er utroligt velskrevet og fortælling rammer mig lige der, hvor mit fantasyhjerte er blødest. Jeg behøver ingen vilde dragekampe eller trolddom og magi, selv om det kan være nok så fedt. Jeg elsker, når universet er anderledes. Bare lidt. I Evig vinter virker mange af omgivelserne velkendte, men de er det med et twist. Samtidig virker alle personerne som en form for mennesker, men det ligger aligevel i luften, at de har forskellige egenskaber og udseende.

Karaktererne

Persongalleriet i Evig vinter er stort. Der er mange navne at hitte rundt i, og til tider var jeg faktisk en anelse forvirret over, hvem der var hvem. Derudover har jeg lidt svært ved at aldersbestemme personerne og vurdere, hvem der er jævnaldrende. Når det så er sagt, synes jeg, at Roholte har lagt et enormt arbejde i at udvikle nogle menneskelige karakterer, som lever deres eget liv i historien. Personerne har dybde og sjæl, og de er min primus motor for at fortsætte historien – jeg vil vide, hvad der skal ske de stakkels folk, der er ved at dø af sult.

Ivalu, som vi følger hos skovfolket fremstår utroligt sejlivet og med ben i næsen. Hun er kærlig og omsorgsfuld, og jeg føler, at hun også besidder en enorm styrke. Hun er let at omgås for de andre i gruppen, og en del af pigerne ser op til hende. Ivalu er for mig at se Evig vinters hovedperson, selv om Anfred også figurerer som en af nøglefigurerne.

Anfred er en del af søfolket. Han virker på mig en smule yngre end Ivalu, men med samme omsorgsfulde og kærlige sjæl, samt stædige og kraftfulde dybde.

plottet

Evig vinter er første del i trilogien Fire folk, og er derved også indledningen til en større historie. Dette betyder at plottet ganske langsomt udvikler sig, og der er gjort plads til netop karakter- og universopbygning. Bogen fungerer dog ganske udmærket i sig selv, men det er svært ikke at ville læse videre, når den sidste side er vendt, så du bør måske låne de næste i serien med det samme.

Selv om den overordnede historie udfolder sig ganske langsomt, har Roholte gjort plads til et par mindre og mere karakterbundne fortællinger om livet i den evige vinter, der er med til at skabe spænding med jævne mellemrum. Historien er flot fortalt og som læser var jeg fastholdt af en blanding af spænding og nysgerrighed spundet sammen med den levende og flydende fortællestil.

Hvem kan læse den?

Evig vinter er en skøn lille læseoplevelse til dem, der elsker en god fantasyfortælling i mere eller mindre velkendte rammer. Den er til dig, der gerne vil have korte læseoplevelser og til dig, der mener at personerne og universet er en stor del af læseoplevelsen. Den er til dig, der holder af smukke sproglige kompetencer, og til dig, der nyder et godt sammenskruet plot.

Jeg vil anbefale den fra 12 år.

Bogen Monsun af stjerner på et bord ved siden af en buket af gule blomster.

Monsun af stjerner

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Katrine Williams

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥

Serie: Sjælealkymi #1

Om Monsun af stjerner

Efter en tragisk ulykke, der kostede hendes bedste ven livet og nær også hendes eget, må 16-årige Stella flytte til Mission Beach i Australien. Her skal hun bo hos sin moster, mens hendes mor får startet op på sit nye arbejde. Efter ulykken begynder Stella at se ting og personer, ingen andre kender til. Hun lærer dog hurtigt at skelne dem fra virkeligheden og kalder dem for hallucinationer. Efter ankomst til Mission Beach er Stella fortsat præget af hallucinationer, og det går langsomt op for hende, at hendes syner har forbindelse til noget, der ligger langt forud for den forfærdelige ulykke. Samtidig forsøger hun at skabe sig et netværk i den nye by, og hun bliver hurtigt venner med pigerne Alyssa og Nena, og falder langsomt for både den charmerende Castor og den mørke Jared. Men hun er nødt til at træffe et valg.

Mine tanker om Monsun af stjerner

Monsun af stjerner er første bind i en fantasyserie om kærlighed, venskab og skæbnesvangre valg, og det kan mærkes. Der bliver brugt meget tid på at præsentere karakterer opbygge deres relationer til hinanden, hvilket styrker persongalleriet, og samtidig udvikler historien sig hele tiden gradvist mod et større klimaks, hvilket resulterer i, at man som læser konstant er spændt på næste udfald. Historien foregår i 1986, hvilket har betydning for nogle af de genstande og situationer, vi oplever gennem Stella, og det synes jeg egentlig var sjovt. Jeg er ikke helt overbevist om, at det er nødvendigt at lade historien udspille sig i den periode, men jeg er spændt på at se, om der er en forklaring på, hvorfor det er blevet sådan, når næste del bliver tilgængelig.

Monsun af stjerner er en af de fantasyromaner, der tager afsæt i den verden vi alle lever i. Jeg elsker den type fantasy, da alt kan ske, men der alligevel stadig er nogle realistiske rammer at holde sig indenfor. Der er enkelte tidspunkter, hvor dette brydes (bl.a. virker nogle af dialogerne underlige, og Alyssas baggrund er meget forvirrende for mig, da jeg ikke kan finde ud af, hvor længe hun rent faktisk selv har været i Australien), men generelt fungerer historien godt, og siderne vendte næsten sig selv i min forventning om at få svar på mine spørgsmål, samt for at finde ud af, hvordan kærlighedsdramaet udviklede sig.

Karaktererne virker gennemtænkte og jeg er vild med, hvordan Castor og Jared i mange tilfælde virker som hinandens modsætninger, på samme måde som Alyssa og Nena også gør det.

Der er mange huller, som stadig mangler at blive fyldt ud, hvilket giver historien de her mystiske undertoner, som også er med til at bære historien frem.

Sprog

Sproget rammer mig på ingen måde, og det er jeg rigtig ærgerlig over. Mange steder har mit lille dansklærerhjerte haft lyst til i margenen at skrive: “Her kan du med fordel arbejde med at bruge mere showing fremfor telling i dine beskrivelser.” Samtidig føler jeg en diskontinuerlig skriftlighed, da der mange steder er gode objektiver beskrivelser af situationer, tanker og følelser, mens det andre steder virker som om, forfatteren har prøvet at ramme Stellas ungdommelighed i tanker og situationer, hvilket bryder flowet. Eksempelvis gøres der indimellem brug af ord som “hov” og “ups” i situationer, hvor der ikke er direkte tale eller introduktion til Stellas tanker. Her ville jeg have værdsat at forfatteren havde valgt at holde enten den ene eller den anden stil, da de begge er gode bud på en måde at fortælle en historie på. Når de blandes sammen, som jeg oplever at de gøres i Monsun af stjerner, så synes jeg ikke, det virker optimalt.

Alt i alt

Monsun af stjerner var for mig, på trods af en spændende og medrivende fortælling, en lidt skuffende oplevelse. Bagsideteksten, coveret og titlen var alle tre ting, der havde gjort mig enormt spændt på læsningen, men sproget og fortællemåden ødelagde desværre min læsning. Jeg er sikker på, det ikke er alle, der ville have samme oplevelse som mig, for der er helt sikkert nogle læsere, der gerne vil tages så meget i hånden, som jeg følte, jeg blev ved læsningen af denne bog.

Jeg føler, at der er rigtig meget potentiale i ideen bag bogen, og historien er også rigtig god. Efter at have vendt sidste side, sidder jeg helt klart med en følelse af, at historien kun lige er begyndt, og at der er mange svar at hente i den næste.  Dog synes jeg, at udførelsen mangler lidt arbejde, hvis jeg skal være helt fanget, og derfor ender jeg med at give bogen 2/5 hjerter.

Tak

Tak til Katrine Williams og forlaget mellemgard for at give mig mulighed for at læse og anmelde Monsun af stjerner. Jeg ønsker jer god vind med fortsættelsen til den!

Cherry Blossom reads on her sofa

Juli: ferie, bøger og læsning

Så er juli allerede ovre. Tiden går simpelthen så stærkt! Det er snart tid til at vende tilbage til skolebænken – og det er jeg slet ikke tilfreds med. Jeg har lært en hel masse i denne her ferie, og en af de større ting er, at jeg er totalt feriemenneske. Min kæreste bliver rastløs af ferier. Nu har han haft fri i fire uger (selv om han har passet sit studiejob en dag om ugen i tre af dem), og nu må det godt slutte. Jeg har haft fri i fire uger og frygter at skulle tilbage til hverdagen om tre. Og jeg elsker ellers både mit job og mit studie, men jeg er bare vild med at kunne bestemme min tid helt selv! At kunne sove længe, når jeg har brug for det eller stå tidlig top, når jeg har lyst til det. At kunne gå en tur i skoven en tirsdag formiddag eller løbe en tur fredag nat. Jeg kommer aldrig til at være helt tilfreds med et job som lærer, kan jeg godt mærke. Uanset hvor givende det er, eller hvor fedt jeg synes det er at undervise og se eleverne udvikle sig, så kommer jeg nok til at hade den struktur, der er i det. Puha. Men nok om det, I er her ikke for at få indsigt i min personlige udvikling, vel?

Læsning

Jeg har slet ikke fået læst så meget, som jeg gerne ville her i juli. Der har været alt for mange små, men tidskrævende aktiviteter i ferien. Skønne aktiviteter. Så læsningen har været skubbet lidt i baggrunden, hvilket også har været helt i orden. Jeg havde bare forventet noget andet, fordi jeg sidste sommer næsten ikke lavede andet end at læse. Derudover gør varmen mig også sløv. Så efter tre siders læsning snorkbobler jeg i et par minutter (eller 40). Men jeg nyder det!

Sommerbogen

Jeg har kun fået læst en bog til sommerbogen (bibliotekets sommeraktivitet), og skal til at skynde mig med de næste to, hvis jeg skal nå at være med. Jeg ved ikke om jeg når det, for jeg kan mærke at jeg savner at læse, bare fordi jeg har lyst. Der er alt for mange bøger på mine reoler, og de tykkeste gør mig stadig svimmel. Det samme sker faktisk med biblioteksbøgerne – jeg føler, de er en skal-ting, fordi de har en udløbsdato. Men det er de jo ikke, og derfor ligger de også mest bare og samler støv lige nu.

Anmeldereksemplarer

Jeg har også en del anmeldereksemplarer liggende, som jeg er ved at have dårlig samvittighed over ikke at være nået til, men følelsen er den samme som med biblioteksbøgerne: Det føles som noget jeg skal, og derfor undgår jeg dem lidt. Fordi jeg bare gerne vil nyde læsningen. Hvilket jeg også gør, når jeg endelig kommer i gang! Men det at læse for at anmelde er bare lidt tungere end at læse for at opleve. Især, når jeg i forvejen føler at læsning generelt går lidt trægt lige nu. Men jeg glæder mig til at komme i gang med bøgerne alligevel. Det er lige så snart jeg kigger på dem, så rammer tanken: “Åh, den burde jeg også snart få læst”, i stedet for: “Hvorfor er jeg ikke startet på den endnu?!” For de lyder alle sammen virkelig interessante og fuldstændigt som noget, jeg ville elske. Det er tosset så meget ens tankegang har indflydelse på ens handlinger.

Well, så ved I det, i al fald.

Bøger læst i juli

I juli måned har jeg faktisk kun fået færdiggjort en bog. Det var til gengæld en lækker bog; nemlig digtsamlingen mælk og honning af Rupi Kaur, som var et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Det var forfriskende at læse en digtsamling, og du kan læse om min oplevelse a værket lige her.

Derudover har jeg læst Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem, som jeg afsluttede i dag og var helt vild med. Jeg læste bogen som gruppelæsning med to andre bogelskere, jeg har mødt via Instagram, og det har egentlig fungeret fint for mig. Den ene var lynhurtigt færdig, og den anden måtte melde sig ud, da bogen ikke rigtigt fangede hende. Og så var der mig, der elskede bogen, men bare læste lidt langsomt. Hvilket ikke kun var min egen skyld, da min kære kæreste ikke havde taget en bog med på ferie og derfor beslaglagde min krimi. Men så fik jeg i stedet tid til at gå i gang med Call Me By Your Name af André Aciman. Og det er noget af en læseoplevelse, skulle jeg hilse at sige fra mit hjerte! Jeg er lidt over halvvejs og den er så stærk og velskrevet! Omend en del mere erotisk end jeg havde forventet, men absolut en smuk og fængende læseoplevelse, som jeg er spændt på at komme videre med!

Ferie

Juli handlede som sagt ikke så meget om læsning, og jeg har brugt mange timer på at gå ture med min kæreste i den nærmeste skov, hvilket har været enormt afstressende og motiverende. Derudover nåede jeg et af mine nytårsforsæt, da vi ramte den 1. juli. Jeg ville være sodavandsfri i det første halve år af 2018, hvilket lykkedes og jeg er simpelthen så stolt!

Etape Bornholm

Derudover brugte vi en uge på Bornholm til Etape Bornholm 2018, som er et etapeløb fordelt over fem dage med forskellige distancer, der i alt giver et marathon. Tre uger før vi skulle af sted fik jeg pludselig ondt i højre hæl (som nok er en gammel skade, der sprang op – sandsynligvis fordi jeg har skippet en masse af de øvelser, jeg burde lave), så da jeg stod på startstregen til mandagens etape, var jeg virkelig meget i tvivl om hvorvidt, jeg overhovedet kom i mål. Og da eg endelig kom i mål efter ti kilometer med ondt, var jeg rigtig meget i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville kunne gennemføre etapen.

Tirsdag var et strandløb på næsten seks kilometer, og mellem den anden og tredje kilometer holdt det pludselig op med at gøre ondt, hvilket var noget overraskende, men bestemt også rart! Onsdag gjorde det igen ondt på hele etapen, men nu var jeg efterhånden nået så langt, at jeg lige så godt kunne gennemføre – selv om jeg skulle gå i mål. Da torsdagens etape var gennemført var jeg helt sikker på, det nok skulle gå. For det meste gjorde det heller ikke ondt i løbet af ruten, men var mere en ubehagelig gene.

Fredagens etape var en flad 10’er i Rønne, og selv om mine ben var trætte og smadrede, så var det en af de bedste etape. Jeg bemærkede stort set ikke mine hælproblemer, og jeg havde endda perioder, hvor jeg følte, at der var fart på mig. Alt i alt var det en fed oplevelse, og jeg kan anbefale alle, der holder af at løbe, at prøve det engang. Det eneste krav er, at du kan gennemføre løbet med en gennemsnitshastighed hurtigere end 9:30 min./km.

Resten af ferien

Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan resten af ferien kommer til at forløbe, men jeg har da nogle forventninger og ideer. Blandt andet har jeg en stak anmeldereksemplarer, jeg gerne vil i gang med (og det er med vilje, jeg ikke nævner titlerne, for så skal jeg bare markere indlægget her som reklame), og så skal min kæreste opereres, hvilket også kommer til at tage noget tid.

Og ellers skal jeg bare fortsætte med at nyde friheden, solen, varmen og de dejlige gåture med min søde kæreste!