Bloggerevent hos Ulven og Uglen

Indlægget markeres hermed REKLAME, da min deltagelse til eventet var efter invitation fra forlaget.

Fantasyeftermiddag i det jyske

Lørdag den 2. februar startede stille og roligt med lidt morgenmad, et kys til kæresten, to bøger i tasken, en togbillet på telefonen og ud i den friske vinterluft på vej mod togstationen. Toget tog mig til Valby st., hvor jeg skiftede til et IC3-tog, der skulle fragte mig hele vejen til Middelfart, hvor de to skønne Mark og Daniel fra drengetiltjeneste var så venlige at samle mig op. Herefter svingede vi lige forbi Fredericia st. efter Anna The Reviewing Author. Et par minutter senere parkerede vi bilen foran forfatter Christina E. Ebbesens hjem, hvor arrangementet skulle finde sted.

Eftermiddagens arrangement bød på en præsentation af verdenerne i de to ny fantasyudgivelser fra forlaget Ulven og Uglen: Sumpbaronens rejse af Christina E. Ebbesen og Grå magi af Lene Krog. Begge bøger er første del i hver deres serie.

De to bøger var fint udstillet og havde fået besøg af Christinas to dukker, der forestiller de to hovedpersoner fra hendes bog.

Grå magi

Lene Krogs udgivelse er en genskrivning af Pigen fra Månehøjen, som hun selvudgav i 2017. Nu er den omskrevet og genudgivet på forlaget Ulven og Uglen. Omslaget er stadig smukt og historien stadig spændende.

Grå magi er første del af serien Pigen fra Månehøjen, om det hærgede land Bragimark, hvor kampen for at udrydde hekse og alle med magiske evner (marlinger) har stået på længe. Så længe, at truslen om oprør ikke bare er en hvisken i skyggerne, men en reel trussel for de Grås magt.

Grå magi er en fantasy, der tager læseren med på tur til en anden verden og et andet univers. Til eventet fortalte Lene levende om de mange tanker, hun har gjort sig og de mange kræfter, hun har lagt i at skabe en helt ny verden. Hun fortalte, hvordan hun havde skabt en ny religion, der kunne forklare nogle af de helligdage eller situationer, der er nye for læseren af Grå magi.

Årshjulet over bogen forklarer de forskellige højtider, årstider og guder, der er essentielle for karaktererne i Grå magi

Lene læste et stykke højt, som introducerede både en af fortællingens hovedpersoner Merian, men gennem hende også universet, magien og religionen. Som hun selv sagde, syntes hun at det gav god mening at lægge stor vægt på hendes verdens historie og opbygning, da Merian er historiestuderende – og jeg kunne ikke være mere enig. Samtidig er det en rigtig fin og skjult måde, at få forklaret mange af de ting på, som er fremmed for vores velkendte verden.

Sumpbaronens rejse

I Sumpbaronens rejse følger vi Rubin og Gavin, der i hver deres nød finder en hjælp i den anden og derved danner rejsepar. Men Rubin er elver og Gavin er menneske, og de to arter ser man normalt kun sammen, hvis elveren er slavebundet til mennesket.

Sumpbaronens rejse er første del i serien Til Aretz’ ende. Derudover er der udgivet en “prequel”-novelle om Rubins fortid kaldet Flugten fra Ildvæveren.

Sumpbaronens rejse med nogle af de fine ting, der fulgte med.

Christina fortalte velvilligt om, hvordan det at arbejde med en fremmed art gav hende nogle friheder. F.eks. er elvernes hår helligt, og selv ikke en elvers forældre rører ved det efter at elverbarnet er blevet stort nok til, selv at kunne ordne sit hår. Det er små detaljer som denne, der kan være med til at skabe et realistisk fantasymiljø, som fanger læseren.

Derudover fortalte Christina også om, hvordan hun er gået til det med at opbygge en helt ny verden.

Sumpbaronens rejse foregår i det lille land, hvor Christina holder sin finger. Hun siger, det er sjovt at have så mange flere lande og folkeslag, hun kan skrive om enten ved at inddrage dem i serien, eller som små sideløbende noveller.

Christina fortalte også om sin kærlighed til kunst baseret på bogen og på, hvordan det kunne hjælpe hende at have en tegning af sin karakter liggende når hun skrev. Men hun indrømmede også, hun indimellem gik lidt amok og købte tegninger af sine karakterer i situationer – der måske ikke engang kommer til at finde sted i bøgerne – bare fordi, det var så skønt.
Og jeg giver hende ganske ret i, at det gør noget helt særligt at kunne kigge på de mange smukke tegninger og animationer, mens man dykker ned i universet.

En lille gave og socialt samvær

Da de to forfattere havde været igennem hver deres præsentation blev det tid til at mingle med de andre bloggere, forlagsfolk og gæster i det lille hjem.

Derudover havde vi alle modtaget en fin fin lille pose med forfatternes udgivelser i, samt nogle bogmærket, merchandise og en tegning. Begge forfattere signerede glædeligt deres bog, og alle var så venlige og søde at tale med. Det blev en eftermiddag med masser af smil, latter og generelt gode stunder.

Søde Lene signerer mit eksemplar af Grå magi.
Christina svinger muntert kuglepennen i en lille signering til mig i min nye udgave af Sumpbaronens rejse.

Arrangementet stod egentlig til at slutte klokken 17, men de fleste af os fik først snøvlet os ud af døren omkring klokken 18, fordi der var så mange at snakke med, og så mange spændende samtaler at lytte til.

Tak

Jeg vil gerne takke forlaget Ulven og Uglen for at invitere mig til dette fantastiske arrangement, samt for at sponsorere en udgave af de to bøger til mig sammen med bogmærker (som jeg ikke kan få for mange af). Jeg vil gerne takke de to forfattere Lene Krog og Christina E. Ebbesen for to interessante og spændende oplæg. Jeg vil gerne takke Christina for at invitere mig ind i sit hjem og udholde, at jeg blev der langt over tid! Og så vil jeg gerne takke alle – inkl. mine medbloggere – for at gøre oplevelsen behagelig, hyggelig og absolut mindeværdig!

Fem bøger, jeg håber på a læse i februar: Blodmåne, Du, Solfald, The Summer Children og The Roses of May

Februars TBR 2019

Indlægget markeres reklame, da jeg taler om et anmeldereksemplar længere ned i indlægget.


Januar er gået så hurtigt! Det gik pludselig op for mig, at jeg skulle til at overveje, hvilke bøger, der skulle på min TBR for februar, hvis jeg også skulle nå at vælge nogle ud inden februar begyndte.

Derfor har jeg faktisk ikke nået at overveje særligt mange bøger, og jeg kan mærke at det gibber lidt i mig, når jeg kigger på min reol og ser en ulæst bog. Jeg vil virkelig gerne sætte dem alle på min liste for februar, men så lang er den måned ikke – og så starter jeg ovenikøbet i praktik om lidt, hvilket betyder endnu mindre læsetid.

Udover at færdiggøre den bog, jeg stadig er i gang med mens januar forsvinder, så har jeg udvalgt tre bøger for februar måned

Bøgerne

  • Blodmåne af Katrine Engberg
  • Du af Caroline Kepnes
  • Solfald af Louise Roholte (anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard)
  • The Summer Children af Dot Hutchison
  • I’ll Be Gone in the Dark af Michelle McNamara

Blodmåne

Blodmåne er en rest fra januar, som jeg egentlig allerede fra start af forventede ville blive skubbet til februar. Det er ikke fordi jeg ikke er spændt på at læse den – jeg havde bare allerede to andre krimier på listen.

Blodmåne er anden del af Engbergs serie om Werner og Kørner (og Esther de Laurenti), og jeg er virkelig spændt på at se, hvolke genitanker, der er blevet en del af denne historie!

Du

Du handler om den unge forfatterinde Beck, der besøger den boghandel, hvor Joe arbejder. Han falder med det samme for hende. Beck er alt, hvad Joe nogensinde har ønsket sig – smuk, sej, knivskarp og virkelig sexet. Joe vil have hende for sig selv og stopper ikke, før han får sin vilje. Han bryder ind i hendes lejlighed, stjæler hendes telefon og hacker hendes e-mailkonto – han forvandler sig med andre ord til en stalker.

Jeg har haft Du på min reol i nogle måneder nu, men da jeg så at Netflix havde filmatiseret den som serie, rykkede bogen lynhurtigt op på listen. Jeg kan sagtens se en film/serie uden at have læst bogen først, men lige denne her, vil jeg virkelig gerne læse først. Jeg har hørt virkelig mange gode ting om bogen, og jeg glæder mig virkelig til at dykke ned i den!

Solfald – reklame

Solfald er tredje og sidste del i Fire folk-serien. Du kan læse mine anmeldelser af de første to her: Evig vinter og Malstrøm

Solfald begynder, hvor Malstrøm slutter, og jeg kan ikke sige meget om den, uden at spoile Evig vinter og Malstrøm. Men som tredje bog i en trilogi forventer jeg, at denne her skal give en masse svar og binde knuder på nogle af de historier, der er gang i. Jeg forventer, at blive overrasket og måske faktisk også at få revet mit hjerte til blods.

Tak til forlaget mellemgaard for at sende mig denne til anmeldelse.

The Summer Children

The Summer Children er tredje bog i The Collectoer-serien af Dot Hutchison, og jeg er simpelthen hooked på hendes bøger lige nu. Jeg er vild med skrivestilen, med karaktererne og deres forhold til hinanden.

I The Summer Children følger vi agent Mercedes Ramirez, som er en del af det hold hos FBI’s afdeling for Crime Against Children, vi har fulgt fra starten af serien. En aften, hun kommer hjem til sit hus sidder der en lille dreng på verandaen. Blodig og med en bamse i favnen. Han spørger efter hende ved navn og fortæller at en engel satte ham af hos hende og lovede, at hun nok skulle passe på ham. Det viser sig at intet af blodet er drengens, og hvor det kommer fra, samt hvorfor drengen er blevet afleveret hos Ramirez viser sig at være ethvert barns mareridt.

I’ll Be Gone in the Dark

Lige som med Sadie, som jeg læste i januar var dette en reservation på appen Libby, der pludselig blev tilgængelig. Og så var jeg jo nødt til at låne den, hvis jeg ikke ville bagerst i køen igen.

I’ll Be Gone in the Dark er en bog, der forsøger at samle en masse tråde i jagten på den berygtede serievoldtægtsforbryder og senere -morder i Californien kaldet The Golden State Killer.

Jeg hørte første gang om GSK i podcasten Mørkeland, hvor de i april (mener jeg) talte om, hvordan han efter mange mange mange år (han hærgede primært i 70-erne og 80’erne) endelig var blevet fældet. Og med min fascination af true crime, samt mit utrættelige behov for retfærdighed i verden, kunne jeg jo ikke lade være med at vide mere om disse forfærdelige forbrydelser, og den mand, der kunne skabe så meget angst i hele nabolag.

Jeg reserverede derfor I’ll Be Gone in the Dark, og det er jeg slet ikke ked af. Jeg er ca. kvartvejs, og da det er en lydbog regner jeg ikke med, den bliver svær at afslutte. Men hold nu op, hvor er den væmmelig! -Eller, hvor er HAN væmmelig!

God februar

Det var så en præsentation af de fem bøger, jeg håber at nå i februar på trods af både studieliv og praktik. Det er helt urealistiske mål, men jeg tror på, det kan nås med lidt struktur og prioritering.

Hvad har du planer om at læse?


The Roses of May

Forfatter: Dot Hutchison

Udgivelse: Thomas and Mercer, 2017

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥♥

Serie: The Collector #2

The Roses of May er bog nummer 2 i The Collector-serien af Dot Hutchison. Den første bog hedder The Butterfly Garden, og jeg vil anbefale dig at læse The Butterfly Garden før du giver dig i kast med The Roses of May. Det behøves ikke, men jeg synes, det vil give bedst mening! Serien er endnu ikke udgivet på dansk.

Om The Roses of May

Fire måneder efter bog ets afslutning følger vi teamet fra Quantico på jagt efter en seriemorder, der slår til en gang om året ved hvert forår. Morderen slår til i forskellige stater og det eneste ofrene umiddelbart har til fælles er, at de er unge piger, som findes dræbte på gulvet i en kirke omgivet af blomster.

Mine tanker om The Roses of May

Jeg har i et års tid nu tænkt, at jeg skulle få begyndt på The Roses of May, da den første bog i serien overvældede mig fuldstændigt. Alligevel blev jeg ved med at udskyde den til fordel for en masse andre bøger, og nu da jeg har læst den, har jeg lyst til at slå mit gamle jeg i hovedet og sige, at jeg kommer til at fortryde det, hvis jeg ikke går i gang med det samme.

Jeg skulle have startet den her for flere måneder siden. For et år siden. Lige så snart jeg var kommet mig over afslutningen på The Butterfly Garden.

Fantastisk velskrevet

Jeg ved ikke, hvad det er Dot Hutchison kan med ord, men det er noget, der virkelig fanger mig. Hun får alt det grimme og forfærdelige til at føles let at læse, samtidig med, at det borer sig dybt ind i hjertet på mig, og får mig til at savne en, der kan holde om mig. Hun formår at skrive scener, der starter en hel film af forfærdelige billeder for mit indre syn, og alligevel siger hun ikke så meget.

Hvor The Butterfly Garden er direkte klam og afskyelig, så er The Roses of May mere tragisk.

Lige som i The Butterfly Garden følger vi i The Roses of May flere synsvinkler, hvilket er med til at give historien dybde, og virker spændingsopbyggende, da sagen ses fra flere sider.

Autentisk og besnærende

Dot Huchison giver stor taletid til ofrene og de pårørende, og skærer lidt ned på mængden af tekst, der har med opklaringsarbejdet at gøre, hvilket jeg synes fungerer upåklageligt! Opklaringsarbejde er mest papirarbejde, og det kan simpelthen ikke gøres mere spændende end det. Dette accepterer Hutchison, hvilket er med til at give de tre FBI agenter en troværdig stemme, jeg sætter enorm stor pris på.

Nu skriver jeg autentisk i overskriften – og det ved jeg naturligvis slet ikke om den er, da min erfaring med kriminalsager og mordere er 100% ikke-eksisterende. Men baseret på min spinkle viden fra True Crime-genren, så virker The Collector serien mere realistisk end meget andet krimi jeg har læst. Der er frustrationer, uopklarede sager, mordere på fri fod, længsel efter retfærdighed og fuldstændig lammende frygt og sorg. Alle sammen elementer, der gør at jeg ikke på noget tidspunkt oplever historien som lidt for langt ude og utroværdig. Derved føler jeg mig også fanget og mærket af historien hele vejen igennem og (længe) efter.

Hvem kan læse The Roses of May

Det kan du gøre, hvis du er vild med krimigenren, og i særdeleshed den del, der sætter forbrydelsen og dens konsekvenser i fokus frem for politimandens jagt. Du kan læse The Roses of May, hvis du holder af et plot, der kun langsomt udfolder sig uden at miste grebet om sin læser.

Du kan læse The Roses of May, hvis du kan læse og forstå engelsk.

The Roses of May er som tidligere nævnt den anden bog i The Collector-serien, så jeg vil anbefale dig at du starter med The Butterfly Garden, der er mindst lige så fantastisk som denne!

Januar wrap up 2019

Januar var en gunstig læsemåned for mig. Jeg er kommet igennem ikke mindre end 1931 sider, hvilket absolut ikke er normalt for mig. Ganske vist er en stor del af de sider læst som tegneserier, og det gør det jo også lidt lettere at komme igennem.

Jeg har afsluttet i alt 8 bøger og er i øjeblikket i gang med yderligere 2.

Læste bøger

  • Call Me by Your Name af Andre Aciman
  • Fandom af Anna Day (Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag)
  • Døde piger sladrer ikke af Christine Jøncke
  • Dragon Ball #6 af Akira Toriyama
  • Dragon Ball #7 af Akira Toriyama
  • Er der ikke nogen der gider bolle mig, please af Gina Wynbrandt
  • Dragon Ball #8 af Akira Toriyama
  • Sadie af Courtney Summers

Fantastiske læseoplevelse

5 hjerter er gået til

  • Sadie
  • Dragon Ball #6

Sadie

Sadie af Courtney Summers rev simpelthen benene væk under mig, og i dette tilfælde overvejede jeg endda at udevide min skala med et bonushjerte. Sadie er velskrevet, nytænkt, fantastisk, smuk, skræmmende og voldsomt ubehagelig.

Sadies søster er blevet fundet brutalt myrdet og knap et halvt år senere er Sadie forsvundet fra sit hjem uden ord. En podcast i flere afsnit forsøger at finde frem til, hvor hun er, og hvad der er sket med hende. Samtidig følger vi Sadies jagt på en bestemt mand, der engang var en del af hendes liv.


Det var slet ikke meningen at jeg skulle læse Sadie i denne måned. Jeg havde reserveret den på Libby (ereolen app for engelske bøger), men forventede ikke at få den før midt i februar. Men pludselig poppede den ind, og da der er kø til den (og jeg var spændt på at læse den selvfølgelig, men det siger vel lidt sig selv) gik jeg i gang med den med det samme. Og den blæste mig simpelthen omkuld.
Jeg er vild med opbygningen, hvor hvert andet kapitel følger podcasten og de andre Sadie. De to typer af kapitler komplimenterer hinanden rigtigt godt og giver en fantastisk dynamik i fortællingen.

Læs den hvis du elsker ungdomshistorier, grove historier, krimihistorier, true crime (fordi den fortælles på samme måde) og generel skønlitterær forkælelse!

Dragon Ball #6

Det er svært bare at fremhæve enkelte bøger fra serien, men når Monster nr. 8 (Dragon Ball #6) nævnes, er det fordi den gav mig lidt flere højlydte grineoplevelser end de to, der ikke nævnes, samtidig med at den ikke havde for mange “kedelige” kampscener. Jeg ved godt det nærmest er blasfemisk (i en ikke-religiøs sammenhæng) at kalde kampscener i Dragon Ball for kedelige, men det er absolut ikke den del af historien, jeg holder af. Og i denne bog var kampene ikke kedelige. Derudover er jeg vild med de små noter på siderne fra forfatterens side.

Gode og mellemgode læseoplevelser

3 eller 4 hjerter er gået til:

  • Dragon Ball #7
  • Dragon Ball #8
  • Fandom
  • Call Me by Your Name

Dragon Ball vil jeg ikke nævne mere om. Bøgerne er stadig gode og sjove, og jeg er vildt godt underholdt fra start til slut.

Fandom

(markeres reklame, da bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget)

I Fandom hvirvles Violet sammen med sin lillebror og to veninder ind i et fantasyunivers tilhørende deres yndlingsbog. Uheldigvis bliver de skyld i hovedpersonen Roses død. Det er nu op til Violet at indtage Roses plads i historien så de kan afslutte fortællingen og komme hjem.


Fandom var en noget skuffende oplevelse for mig. Historien fangede kun i bølger og den var alt for forudsigelig og uinteressant. Alligevel var det ikke en dårlig bog, og jeg forestiller mig, den er perfekt til dem, der bare vil læse en god historie. Hvis du er ligeglad med forudsigelige plots og bare nyder historien i sig selv, så er der absolut ingen grund til, at Fandom ikke skulle være god for dig. Jeg kan selv godt lide at blive overrasket og holdt hen i spænding, og det lykkedes ikke rigtigt her.

Jeg er alligevel endt med at give bogen 3 hjerter, da jeg synes at den har potentiale for den rette målgruppe. Havde jeg alene vurderet på min egen oplevelse, havde jeg nok endt på 2 hjerter. Så er du lige som mig, skal du ikke tage fat i denne.

Call Me by Your Name

Oliver er sommergæst hos Elios forældre i Italien. På de godt otte uger Oliver bor hos Elio blusser en romance mellem de to op, og da sommeren er slut rejser Oliver hjem.

Call Me by Your Name er en fortælling om kærlighed, intimitet og passion. En fortælling om at træffe valg i livet og de konsekvenser det har.

Call Me by Your Name har fået 4 hjerter, fordi det var en smuk og poetisk læseoplevelse. Jeg startede på bogen i sommeren 2018, men fik først afsluttet den her i januar 2019. Dette er bl.a. fordi jeg har haft travlt med studiet, men også fordi bogen kan være rigtig svær at forstå. Der var passager, hvor jeg helt ærligt følte mig alt for dum til at læse bogen, og det er altså en kedelig følelse at have.

Alligevel var det en rigtig fin oplevelse, og bogen havde nogle flotte pointer, jeg er glad for at have fået med mig.

Ringe læseoplevelser

Følgende bøger har fået 1 hjerte:

  • Er der ikke nogen der gider bolle mig, please
  • Døde piger sladrer ikke

Er der ikke nogen der gider bolle mig, please

Selv titlen siger mig absolut ingenting. Jeg modtog bogen i en gavepose efter et bloggerarrangement arrangeret af Julie, og havde jeg ikke gjort det, havde jeg nok heller aldrig samlet den op.

Er der ikke nogen… er en tegnet novellesamling om en ung kvindes længsel efter intimitet og kærlighed fra en mand. Ideen bag er rørerende, for jeg kan nemt forestille mig (og huske), den desperation og selvmedlidenhed, man kan overvældes af, hvis ingen gengælder ens behov for omsorg og kærlighed på det mere intime plan.

Når det så er sagt, så rammer samlingen alligevel ikke der, hvor jeg føler, der er behov for at blive sat ord på noget. Hermed ikke sagt, at andre ikke kan føle anderledes!

Jeg læste en anmeldelse af bogen, hvor anmelderen havde været ret hård, og jeg tænkte, at det da ikke kunne være så dårligt. Netop fordi tanken bag lyder så fin. Men det kunne det. Alt er en lille smule overgjort – fuldstændig som en standup-komiker på scenen. Men det her er en bog, og det var ikke behøvet. Og jeg er skuffet og vil ikke anbefale den.

Døde piger sladrer ikke

Den her havde jeg set så meget frem til, og jeg blev desværre så forfærdeligt skuffet!

I Døde piger sladrer ikke følger vi Irina fra Polen, som lever et utroligt fattigt liv med sin familie. Efter moderens død bliver Irina solgt af sin far til to mænd fra Danmark, som arbejder med sexhandel. Livet som sexslave er ubærligt, men Irina håber på, at der bare skal et godt menneske til at stoppe det hele. Men midt i det hele lurer faren af en seriemorder, for en dag kommer han efter sit næste offer.


Denne her bog var dårlig fra start til slut. Der er ikke nogen seriemorder med i bogen – i hvert fald ikke så meget, at man skal nævne vedkommende i bagsideteksten. Derudover er bogen kategoriseret som en kriminalroman, hvilket man vel godt kan argumentere for at det er, men det synes jeg slet ikke, det er.

Døde piger sladrer ikke er en samfundskritisk roman om kvindehandel og sexslaveri, skrevet til unge. Den handler om en ung piges kamp for overlevelse i en situation, hun ikke ønsker at befinde sig i. Den handler om håb og om kærlighed; for hvis Irina ikke gør, som hun bliver bedt om, så slår de hende ihjel og henter hende søster i stedet.

Sproget er fejlfyldt, plottet kedeligt og gennemskueligt og karaktererne er ikke særlige “likeable”

Jeg er så skuffet over den her bog, at jeg selv nu, næsten en måned efter at jeg afsluttede den, bliver helt harm over, hvor dårligt bogens indhold passer til beskrivelsen. Jeg synes det er tarveligt! Havde der ikke stået kriminalroman og seriemorder på den, så havde jeg nok ikke samlet den op. Men havde jeg samlet den op, havde jeg været indstillet på, det var en anden genre, og så havde jeg måske også vurderet den anderledes.

Bøger påbegyndt

Lige inden jeg slutter af, vil jeg nævne de to bøger jeg er gået i gang med i januar og fortsætte med at læse ind i februar.

The Roses of May

The Roses of May er andet bind i The Collector-serien af Dot Hutchison, og jeg er lidt under halvvejs i den. Jeg startede lidt sløvt, fordi jeg brugte for meget tid på at prøve at huske, hvem der nu var hvem fra sidste bog, men efter et par sider var jeg med igen og jeg er ret spændt på, hvor den tager mig hen!

Stolthed og fordom

Jeg har samlet en lille bogklub med to af mine veninder, og vi er netop gået i gang med at læse Stolthed og fordom af Jane Austen. Jeg regner ikke med at blive færdig med denne i løbet af februar, da vi mødes og læser dele af bogen højt for hinanden, hvilket tager lidt længere tid – men også er virkelig hyggeligt.

Bogen hvorfor det på en blomstret baggrund

Hvorfor det?

Forfatter: Mogens Eilertsen og Mette Eilertsen

Udgivelse: Frydenlund, 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥

Original titel: Hvorfor det? Talemåder og traditioner, skikke og symboler

Om hvorfor det?

Vidste du at man i flere hundrede år var uenige om, hvornår Jesus havde fødselsdag? Ikke bare med et par timer eller dage, men med flere måneders mellemrum, og at det først var i år 354 at datoen blev endeligt fastlagt til at være den 25. december?
Nej, vel?! Det vidste jeg heller ikke før jeg fik “hvorfor det?” i hænderne.

Hvorfor det? er en samling af talemåder, traditioner, skikke og symboler med forklaring på, hvorfor vi mon siger og gør, som vi gør. Forklaringerne veksler mellem at være lange, korte, vævende, fyldestgørende og præcise. Bogen er inddelt i afsnit, hvor første del er i alfabetisk orden, og de næste er inddelt efter tema. Dette gør det enormt nemt at bruge bogen som opslagsbog, hvis man lige kommer i tanke om et udtryk eller en ting, man vil slå op.

Forfatterne skriver selv i begyndelsen af bogen, at deres mål ikke er at udgive et komplet værk med alle talemåder, traditioner, skikke og symboler, men derimod at bringe et udpluk til inspiration. De håber, at læseren selv vil blive nysgerrig på at undersøge andre talemåder, der ikke dækkes af dem. Det virker for sin vis også; men der er nu noget trygt i at vide, andre har efterforsket noget for dig, så du kan stole på det der står i stedet for selv at bruge tid på at faktatjekke.

Mine tanker om hvorfor det?

Jeg synes, at måden bogen er opbygget på, fungerer rigtigt godt for genren. Læseoplevelsen kan nemt blive meget tung, hvis man forsøger at læse fakta fra den ene ende til den anden. Når det så er sagt, så er nogle af delene skrevet forholdsvist humoristisk, så det er absolut heller ikke umuligt bare at læse fra den ene ende til den anden.

Denne bog kunne være en god værts-/værtinde- eller pakkelegsgave. Det er en af de bøger, er kan stoppe diskussioner og starte samtaler. Den er centreret om dansk kultur, og kunne sikkert også sætte mange tanker i gang hos de yngre læsere

Hvem kan læse hvorfor det?

Alle med interesse for gamle danske skikke og talemåder kan dykke ned i denne bog. Den er overskueligt opsat og letlæst. Den er til dem, der rynker på næsen eller kigger længe på dig, når du slynger om dig med gode, gamle udtryk eller sørger for at stille grød ud til nissen, så de kan forstå dig.

Hvorfor det henvender sig til nysgerrige sjæle og kan nemt læses fra 12 år.

Fandom af Anna Day på en pink baggrund

Fandom

Indlægget er reklame, da bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra Politikens Forlag.

Forfatter: Anna Day

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Udgivelse: Politikens Forlag, 2018

Original titel: The Fandom

Oversat af: Line Beck Rasmussen

Fandom

Jeg modtog Fandom til anmeldelse fra Politikens Forlag, da de skrev ud på Instagram, at de søgte en håndfuld frivillige til at anmelde bogen. Jeg svarede på deres opslag, at jeg var meget interesseret i at læse og anmelde bogen, da den på Goodreads har fået meget blandede anmeldelser, hvilket næsten altid giver mig lyst til selv at dykke ned i bogen, for at se, om jeg kan lure, hvorfor læserne er så splittede. Det synes de rare mennesker på Politikens Forlag var en god nok grund til at sende mig et eksemplar, hvilket jeg er dybt taknemmelig for!

Om Fandom

Fandom er en YA-science fiction roman om en gruppe venner, der er en del af fankulturen omkring Galgedansen, og som på mystisk vis hvirvles ind i Galgedansens univers.

Bogens bagsidetekst

De drømmer om at være med i deres yndlingsbog – men da drømmen går i opfyldelse, viser den sig at være et mareridt.

Violet og hendes venner elsker at være en del af fankulturen omkring Galgedansen og kan ikke vente med at møde deres store helt Willow på Comic-Con. Ingen kunne dog forudse, at de kort efter mødet med deres idol bliver katapulteret ind i handlingen og ved et uheld kommer til at dræbe fortællingens heltinde, Rose. Nu er der kun én måde at overleve: Violet må overtage Roses rolle for at finde en vej tilbage til virkeligheden. Drevet af kærlighed, skyld og frygt indser hun snart, at historiens skæbne ligger i hendes hænder

Ingen historie er værd at dø for … vel?

Mine tanker om Fandom

Som førnævnt valgte jeg at læse denne bog på baggrund af mange blandede anmeldelser, men denne anmeldelse er alene udtryk for mine egne holdninger.

Enhver ivrig læser har sikkert drømt om at være en del af et fiktivt univers. Vi er mange, der stadig venter på vores Hogwarts-brev eller som forventer at finde vejen til Narnia, hver gang vi møder et klædeskab. Og det er en af de ting, der tiltaler mig allermest ved Fandom; At nogen har fået muligheden for at være en del af deres yndlingshistorie.

Desværre, var mit første indtryk af Fandom ikke særligt godt. Karaktererne virkede lidt stereotype og flade, og i løbet af de første kapitler stod det klart for mig, at alt hvad jeg skulle til at læse, vidste jeg allerede. I begyndelsen af første kapitel giver vores hovedperson Violet nemlig en ret detaljeret beskrivelse af hele handlingsforløbet i hendes yndlingsroman Galgedansen. Og da Violet senere bliver hvirvlet ind i Galgedansens univers og må overtage hovedpersonen Roses rolle er det tydeligt, at hun må igennem de samme vendepunkter og konflikter, som Rose.

Når det så er sagt, så er romanen yderst letlæst og velskrevet. Sætningerne er hverken for korte eller lange, eller for simple eller indviklede. Handlingen er let at følge. Karaktererne er nemme at forstå og plottet er nogenlunde til at regne ud, men indeholder dog stadig enkelte overraskende elementer.

Historien var underholdende til trods for, at man allerede havde fået et referat af forløbet, og jeg er slet ikke i tvivl om, at der er et stort publikum til denne roman ude i det danske land.

Persongalleriet er bredt, hvilket er med til at skabe dynamik i de ellers lidt flade karakterer, og det synes jeg er lykkedes ganske godt.

Karaktererne

Violet er en virkelig irriterende, men samtidig ganske autentisk, teenagepige. Hun føler sig som sin lillebrors beskytter og ansvarlig for at han ikke kommer galt af sted. Derudover tager hun meget af ansvaret for vennegruppens situation på sine skuldre. Hun styres meget af sine følelser, hvilket desværre ofte får hende til at fremstå som et lille barn, der ikke har lært at kontrollere sine følelser i visse situationer.

Forholdet til hendes bedste veninde Alice er et, jeg har svært ved at forstå. Der lægges stor vægt på, hvor forskellige de to piger ser ud; den ene lille og ganske normal at se på, den anden høj og flot. Alle piger har på et tidspunkt stået i en situation, hvor de har misundt deres venindes et-eller-andet, men i Violet bliver denne misundelse nærmest lig med vrede. Samtidig fremstår Alice til tider enormt usympatisk og ligeglad med Violet, hvilket jeg tænker er meget usundt i et venskab. Dette dræber også fuldstændig min tro på, at de faktisk er ret gode venner. De virker mest bare sat sammen, fordi plottet havde brug for det.

Bedømmelsen

Jeg er endt med at give Fandom 3 ud af 5 hjerter. Jeg lå længe mellem 2 og 3, da jeg ikke selv var særlig vild med fortællingen, men er alligevel endt på 3. Bogen er ikke et mesterværk, og der er helt klart nogle fejl og mangler i fortællingen, men den er ikke dårlig! Det der virkelig holder mig fra kun at give 2 hjerter, er om bogen er værd at læse. For det synes jeg bestemt den er! På trods af alt det, der ikke fungerede for mig.

Hvem kan læse Fandom?

Fandom er skrevet til læseren, der holder af et simpelt plot med en velfortalt historie. Fandom er skrevet til fanfic-elskeren, og til alle der holder af en hurtiglæst bog, hvor mange forskellige følelser er i spil.

Fandom er bogen til ham/hende, der holder af at læse om teenagere, der pålægges et stort ansvar, og til dem, der gerne vil læse om dystopiske fremtidsforhold. Galgedansen foregår i en fremtid, hvor mennesker har fundet ud af at forbedre deres gener, så de bliver en slags smukke overmennesker.

Jeg anbefaler Fandom til 13+, da den (på trods af sit letlæste sprog og plot) rummer nogle elementer, der lettere kan relateres til som ældre teenager.

En bogstk med de bøger, jeg forventer at læse i januar.

Januars TBR 2019

Jeg har sagt det før, nu siger jeg det igen; Jeg kan ikke rigtig arbejde med TBR-lister. Jeg får altid lyst til at læse noget andet end planlagt. Denne gang vil jeg dog gøre det lidt anderledes end jeg plejer. Jeg vil nøjes med at have en eller to bøger på listen, og så lade resten være op til mit humør. Samtidig vil jeg også forsøge at have nogle forskellige genrer på listen, så jeg bedre kan omstrukturere min læsning.

Derfor kan jeg med glæde fortælle at min TBR for januar ser ud som følger:

Døde piger sladrer ikke

Kort før jul var jeg på biblioteket for at hente en reservation. En reservation jeg havde foretaget på baggrund af et instagramopslag fra en bruger, der var ved at læse Døde piger sladrer ikke. Den lød utroligt spændende, og så er jeg blevet ret glad for krimier. Samtidig fik jeg indtryk af, bogen var skrevet til et lidt yngre publikum end normale krimiromaner, hvilket gjorde mig virkelig glad. Men jeg erfarede at bogen er placeret på voksenafdelingen på biblioteket, så den er nok ikke så meget en ungdomskrimi, som jeg håbede på.

Da det er en biblioteksbog, der skal afleveres efter 30 dage, gik jeg i gang med bogen to dage efter nytår og derfor figurerer den altså på min januar TBR.

Døde piger sladrer ikke af Christine Jønck.

Døde piger sladrer ikke handler om menneskehandel til prostitution. På bagsiden står bl.a.:

Kvindehandel er en af de største industrier i verden. Der er stor profit i at handle med sexslaver, for de kan sælges om og om igen, mens våben og narko kun kan sælges én gang.

The Roses of May

Jeg læste The Butterfly Garden for snart to år siden og den tog mig med storm! (Og enhver krimielsker med respekt for sig selv bør læse den!) Det er en af de allerbedste bøger (ikke bare krimier) jeg nogensinde har læst. Den er uhyggelig, spændende, super klam og virkelig velskrevet. Derfor må jeg naturligt nok også læse bog nr. 2 i serien. Serien startede som en trilogi kaldet “The Collector Trilogy”, men til maj udkommer fjerde bog i serien. Derfor er det ikke længere en trilogi, men en serie på uanet længde. Jeg er megaspændt på om denne toer kan leve bare lidt op til sin forgænger, og så er jeg spændt på, hvad Dot Hutchison ellers kan finde på af uhyggelige samler-historier.

I The Roses of May følger vi de samme detektiver, som var med i The Butterfly Garden. Denne gang følger vi dem i jagten på en seriemorder, der slår til en gang om året. Morderen lader politiet finde liget af en ung kvinde med halsen skåret over, omringet af blomster i en kirke et sted i landet.

Dragon Ball #6

Det skal ikke bare være krimi det hele, og da jeg endelig er kommet i gang med den meget roste og meget læste serie Dragon Ball må jeg jo nødvendigvis også fortsætte. Dragon Ball er blevet en serie jeg læser, når vi går i seng om aftenen. Så ligger jeg og griner og ryster på hovedet ved siden af min kæreste indtil han må lægge sin egen bog og læse med i min. Det er nu meget hyggeligt. Især fordi han selv har læst serien mange gange og kan hjælpe mig med at forstå de ting, jeg syne er åndssvage eller mærkelige.

Son Goku er på vej ud for at lede efter sin bedstefars Dragon Ball, men som altid med disse rejser byder de på farer og modstand for den unge og uskyldige dreng.

Blodmåne

Blodmåne af Katrine Engberg er andet bind i Kørner/Werner-serien.

Denne bog er en lille ekstra een, som jeg håber på at begynde, men som ikke har same status i denne måned som de tre andre. Hvis jeg ikke starter den, kommer den dog øverst på listen i næste måned.

Blodmåne er også en toer i en serie, jeg er i gang med. Denne gang er det Katrine Engbergs roste serie om Werner og Kørner, der står for skud. Jeg var rigtig glad for Krokodillevogteren og selv om jeg ikke har hørt så meget om Blodmåne (jeg er nok lige nogle år for sent i gang), så har jeg hørt rigtig meget godt om Glasvinge, der er den næste i serien. Derfor må jeg jo nødvendigvis også komme videre i denne serie. Derudover er både Blodmåne, Dragon Ball og The Roses of May bøger, der står på min egen reol (om end Dragon Ball nok mest er min kærestes), og jeg kan derfor også rykke et skridt nærmere mit nytårsforsæt om at læse mindst 12 bøger fra mine egne reoler.

I Blodmåne findes en mand død i en snedrive i Ørstedparken, og det går op for politiet at manden ikke er en hjemløs, der desværre er frosset ihjel i vinterkulden. Det er derimod en kendt mand fra modeverden, hvilket får politiet til at genoverveje deres tilgang til sagen. Samtidig forsvinder Kørners ven Johannes Ledmark og spørgsmålet er nu, om Johannes er i fare eller på flugt.

God læsning

Det er de fire bøger, der står på min TBR for januar. Det er lidt mere end jeg forventer at have fremover, men januar er lidt særlig, da jeg ikke skal til eksamen og derfor har lidt ekstra tid at læse i, mens de andre fra min uddannelse går op.

God læsning til jer alle!

Bogen Wild af Cheryl Strayed står lænet op ad en træstamme i skovbunden. Skovbunden er dækket af brune efterårsblade og baggrunden er lys og gullig.

Wild

Forfatter: Cheryl Strayed

Udgivelse: C&K Forlag, 2015

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥

Original titel: Wild. From lost to found on the Pacific Crest Trail

Oversat af: Ellen Boen

Fuld titel: Wild. En fortælling om at fare vild og finde sig selv igen.

Om Wild

Wild er en selvbiografisk roman, om den unge Cheryl, der befinder sig et mørkt sted i livet. Som blot 26-årig har hun mistet sin mor, sit ægteskab og forholdet til sin familie. Hun beslutter sig derfor for at begive sig ud på en del af den vandrerute, der kaldes The Pacific Crest Trail. En rute, der fra ende til anden strækker sig fra Mexicos grænse til Canadas grænse. Ruten er udfordrende og krævende, og Cheryl er langt fra forberedt godt nok på turen. Alligevel giver hun sig i kast med de tre måneders vandring hun har planlagt. En tur, der ender med at have en enorm indflydelse på Cheryl og hendes forhold til sig selv.

Som det også fremgår af titlen; En fortælling om at fare vild og finde sig selv igen.

Mine tanker om Wild

I løbet af del 1 af romanen, som strækker sig over de første ca. 50 sider, nåede jeg at lægge bogen fra mig ikke mindre end tre gange. Ikke fordi den var dårlig, tværtimod; Jeg måtte lægge den fra mig, fordi den allerede så tidligt rørte noget i mig, jeg havde brug for at tænke over. Cheryl fortæller om både situationer og tanker, man selv ikke havde turde dele, men også om oplevelser og erfaringer, man er lykkelig for at hun deler, så man ikke skal føle sig så alene i verden om de ting, man måske selv er lidt flov over eller bange for at indrømme over for sig selv.

Wild er autobiografisk og kategoriseres mest som et memoir. Jeg vil dog vove at påstå at den også høre til i rejselitteraturen og i selvhjælpskategorien. Cheryl fortæller hudløst ærligt og man kan ikke andet end følge med. Flere gange formåede bogen at få mig til at overveje at sælge alt og drage på vandretur på samme måde. Bare tage af sted og komme ud i det fri, så jeg kan få tid og ro til at finde ind til mig selv.

Cheryl

Hovedpersonen i Wild er fortælleren (og forfatteren) Cheryl Strayed. At følge Cheryls rejse og tanker er en enormt levende oplevelse, og hun er både mærkelig og sjov; helt ude at skide og så normal, som nogen kan blive. Der var mange af hendes tanker og følelser, jeg kunne nikke genkendende til, men også en del, jeg på ingen måde kunne relatere til. Havde hun været helt igennem opdigtet, havde jeg kaldt dette en styrke hos karakteren, men nu holder jeg mig til at sige, at hun er menneskelig på både godt og ondt, hvilket i høj grad gør hende til en troværdig fortæller.

Hvem kan læse Wild

Alle kan sætte sig ned og læse Wild, men jeg vil særligt anbefale den til dem, der holder af at læse memoirs og rejselitteratur. Man kommer dybt ind under huden på Cheryl og egentlig også på sig selv. Min veninden anbefalede mig den her bog, efter hun selv havde læst den i en periode, hvor hun følte, hun havde tabt forbindelsen til sig selv, og jeg tror, at det især er mennesker i den situation, der vil få mest ud af at læse Wild. Når det så er sagt, så er det også en ganske underholdende og spændende fortælling, som alle dem, der er i fuld kontakt med sig selv sagtens kan få en masse ud af at læse.

Jeg vil anbefale den for 16+. Ikke på grund af sprog, vold eller seksuelt indhold, men fordi emnet er lidt tungt. Samtidig er det netop omkring den sene teenagealder, at mange kan begynde at føle sig lidt rodløse og forvirrede.

På et udendørsbord ligger to bøger, og oven på disse står bogen Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem.

Offer uden ansigt

Forfatter: Stefan Ahnhem

Udgivelse: Lindhardt & Ringhof, 2014

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥

Serie: Fabian Risk #1

Om Offer uden ansigt

Fabian Risk flytter fra Stockholm til Helsingborg efter nogle problemer på jobbet og i sit privatliv. Det er hans håb, at han kan bruge sommeren på at få ro på familielivet, genfinde sin og sin kones lidenskab og gensidige kærlighedsforhold før han starter sin nye stilling hos politiet i Helsingborg.

Der går dog ikke lang tid før hans kommende chef pludselig har brug for hans hjælp i en sag, hvor en af Fabians tidligere klassekammerater er myrdet på bestialsk vis. Som den ildsjæl Risk er, har han svært ved at gå hjem og holde fri igen, velvidende at der er en morder løs – en morder, som måske bedst kan fanges, hvis Risk deltager i efterforskningsarbejdet.

Snart dukker flere lig op, og et mønster begynder at tegne sig både for Fabian og for hans nye kolleger – men de er ikke alle enige om, hvem eftersøgningen måske burde dreje sig om.

Mine tanker om Offer uden ansigt

Offer uden ansigt var en virkelig spændende og medrivende læseoplevelse! Jeg er vild med forløbet og med de små dagbogsindlæg, der bryder handlingen indimellem for at give indblik i en sjæl i smerte. Jeg er vild med de skiftende synsvinkler, og den evige mystik omkring, hvad der mon sker nu.

Når det så er sagt, var der også dele af historien, som var alt for åbenlyse og tydelige. Slutningen var jeg på mange måder ikke fan af, fordi den var præcis som jeg havde håbet, den ikke var. Samtidig har jeg det rigtigt svært med Fabian Risk som person. Han irriterer mig utroligt meget på mange måder: Hans forhold til andre mennesker er dybt problematisk, og virker for mig så irriterende stereotypisk om politimanden i en krimi, at jeg får lyst til at lægge bogen fra mig. Familien er ved at gå i stykker, fordi han prioriterer arbejdet. Men arbejdet fungerer heller ikke supergodt, fordi han har svært ved at indgå i relationer med og stole på sine kolleger. Han er så træls!

Samtidig følte jeg en vis modstand mod gerningsmanden, som ikke var funderet i dennes kriminelle handlinger, men derimod i mængden af evner, denne besad.

Alligevel er Offer uden ansigt så velskrevet og sammenhængende, at jeg uden problemer slugte min irritation over Fabian og bladrede videre og videre og videre, indtil jeg løb tør for sider.

Hvem kan læse Offer uden ansigt?

Det er uden tvivl en bog til krimielskeren. Plottet er medrivende og velskrevet. Dette er en bog til ham eller hende, der kan lide at sidde og gætte med, og til de læsere, der godt vil læse krimier, der blander det voldelige med det subtile. Den er hurtigt læst, og jeg skal i hvert fald læse videre i serien.

Bogen Storm af Miriam Bruijstens foran et træ, der er sløret.

Storm

Forfatter: Miriam Bruijstens

Udgivelse: Turbine, 2015

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Original titel: Storm

Oversat af: Lise Bøgh-Sørensen

Om Storm

Storm er 12 år og bor sammen med sin far og storesøster i en lille by ved kysten. Han elsker at surfe og er altid sammen med sin bedste veninde, Mara. Storm har et dejligt ubekymret liv – indtil han pludselig bliver forelsket i klassens nye dreng, Will. Hvad betyder det, og tør han sige det til nogen? Det stormer i hans hoved og i hans hjerte. Og så sker der også noget i en ægte storm … Langsomt, men sikkert lærer Storm sig selv bedre at kende, og det bliver en uforglemmelig sommer!

Bogens bagsidetekst.

Mine tanker om Storm

Storm er en rigtig fin lille historie om den første forelskelse. Samtidig er det en historie om at opdage sin egen seksualitet og turde stå ved den.

Sproget

Storm er skrevet i et meget letlæseligt sprog, der er holdt i korte og konkrete sætninger, der gør det nemt for de yngre læsere at læse bogen. Derudover er mange af sætningerne konstrueret som børn på tolv selv ville gøre det, hvis det blev bedt om at skrive en historie. Dette er med til at få bogens fortælling hen på et niveau, der gør den mere autentisk og relevant for læserne. Som voksen læser er sproget ikke særligt varierende eller kunstnerisk, men det er heller ikke den voksne læser, der er målgruppen.

Persongalleriet

Storm er en ganske gennemsnitlig ung dreng. Hans forældre er skilt og han bor med sin far i en kystby. I sin fritid surfer han eller hænger ud med nogle af kammeraterne fra klassen, dog i særdeleshed med sin bedste veninde, Mara. Mara er en loyal ven, der går langt for at hjælpe Storm med at føle sig sikker på sig selv, og hun er i høj grad en vigtig faktor i Storms udvikling.

Plottet

Plottet udvikler sig i to lag; Det øverste, hvor vi følger Storm og Maras oplevelser; deres ture i svømmehallen eller på stranden;  og deres forhold til deres egen og hinandens familie. Derudover er der også det dybere lag, hvor vi følger Storms personlige udvikling fra barn til et mere seksuelt bevidst individ.

Romanen foregår over et halvt års tid, og i den periode vokser Storms bevidsthed om sig selv og sin krops signaler, sideløbende med at han modnes til at tage ansvar for sin egen udvikling.

Historien udvikler sig i et passende tempo, og med flere spændende vendepunkter indtil v når klimakset.

Slutningen er også ganske ganske fin, og jeg smeltede helt indvendigt, da jeg læste den.

HVem Kan læse Storm?

Storm kan med fordel læses af de unge fra 10-14, og i særdeleshed drenge, som selv for nyligt er blevet bevidst om deres seksualitet. Jeg tror på, at Storm kan give dem en ro og en tro på, de er gode nok som de er, og at der altid er nogen, der kan hjælpe dem med at finde sig selv i en verden, hvor det at erkende, man er homoseksuel (desværre) stadig er noget, der medføre at skulle “springe ud”.

Derudover kan alle andre læse Storm for at få et indblik i den verden det er, at være tolv år og blive forelsket. De følelsesmæssige op- og nedture, det medfører og de tanker, der stormer rundt i ens indre. Hvis du arbejder som lærer, kan jeg varmt anbefale at du lægger denne bog i “frilæsningskassen”, så dine elever selv kan finde den og læse den.

Er du forælder, kan Storm nemt gives i julegave eller lignende. Bogen kan være med til at udvide dit barns horisont og udvikle hans/hendes eget følelsesregister. Du kan endda med fordel læse bogen først, så du er klar til at tale med barnet om bogen og svare på og stille spørgsmål om bogen og emnet.