Bogen Wild af Cheryl Strayed står lænet op ad en træstamme i skovbunden. Skovbunden er dækket af brune efterårsblade og baggrunden er lys og gullig.

Wild

Forfatter: Cheryl Strayed

Udgivelse: C&K Forlag, 2015

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥

Original titel: Wild. From lost to found on the Pacific Crest Trail

Oversat af: Ellen Boen

Fuld titel: Wild. En fortælling om at fare vild og finde sig selv igen.

Om Wild

Wild er en selvbiografisk roman, om den unge Cheryl, der befinder sig et mørkt sted i livet. Som blot 26-årig har hun mistet sin mor, sit ægteskab og forholdet til sin familie. Hun beslutter sig derfor for at begive sig ud på en del af den vandrerute, der kaldes The Pacific Crest Trail. En rute, der fra ende til anden strækker sig fra Mexicos grænse til Canadas grænse. Ruten er udfordrende og krævende, og Cheryl er langt fra forberedt godt nok på turen. Alligevel giver hun sig i kast med de tre måneders vandring hun har planlagt. En tur, der ender med at have en enorm indflydelse på Cheryl og hendes forhold til sig selv.

Som det også fremgår af titlen; En fortælling om at fare vild og finde sig selv igen.

Mine tanker om Wild

I løbet af del 1 af romanen, som strækker sig over de første ca. 50 sider, nåede jeg at lægge bogen fra mig ikke mindre end tre gange. Ikke fordi den var dårlig, tværtimod; Jeg måtte lægge den fra mig, fordi den allerede så tidligt rørte noget i mig, jeg havde brug for at tænke over. Cheryl fortæller om både situationer og tanker, man selv ikke havde turde dele, men også om oplevelser og erfaringer, man er lykkelig for at hun deler, så man ikke skal føle sig så alene i verden om de ting, man måske selv er lidt flov over eller bange for at indrømme over for sig selv.

Wild er autobiografisk og kategoriseres mest som et memoir. Jeg vil dog vove at påstå at den også høre til i rejselitteraturen og i selvhjælpskategorien. Cheryl fortæller hudløst ærligt og man kan ikke andet end følge med. Flere gange formåede bogen at få mig til at overveje at sælge alt og drage på vandretur på samme måde. Bare tage af sted og komme ud i det fri, så jeg kan få tid og ro til at finde ind til mig selv.

Cheryl

Hovedpersonen i Wild er fortælleren (og forfatteren) Cheryl Strayed. At følge Cheryls rejse og tanker er en enormt levende oplevelse, og hun er både mærkelig og sjov; helt ude at skide og så normal, som nogen kan blive. Der var mange af hendes tanker og følelser, jeg kunne nikke genkendende til, men også en del, jeg på ingen måde kunne relatere til. Havde hun været helt igennem opdigtet, havde jeg kaldt dette en styrke hos karakteren, men nu holder jeg mig til at sige, at hun er menneskelig på både godt og ondt, hvilket i høj grad gør hende til en troværdig fortæller.

Hvem kan læse Wild

Alle kan sætte sig ned og læse Wild, men jeg vil særligt anbefale den til dem, der holder af at læse memoirs og rejselitteratur. Man kommer dybt ind under huden på Cheryl og egentlig også på sig selv. Min veninden anbefalede mig den her bog, efter hun selv havde læst den i en periode, hvor hun følte, hun havde tabt forbindelsen til sig selv, og jeg tror, at det især er mennesker i den situation, der vil få mest ud af at læse Wild. Når det så er sagt, så er det også en ganske underholdende og spændende fortælling, som alle dem, der er i fuld kontakt med sig selv sagtens kan få en masse ud af at læse.

Jeg vil anbefale den for 16+. Ikke på grund af sprog, vold eller seksuelt indhold, men fordi emnet er lidt tungt. Samtidig er det netop omkring den sene teenagealder, at mange kan begynde at føle sig lidt rodløse og forvirrede.

På et udendørsbord ligger to bøger, og oven på disse står bogen Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem.

Offer uden ansigt

Forfatter: Stefan Ahnhem

Udgivelse: Lindhardt & Ringhof, 2014

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥

Serie: Fabian Risk #1

Om Offer uden ansigt

Fabian Risk flytter fra Stockholm til Helsingborg efter nogle problemer på jobbet og i sit privatliv. Det er hans håb, at han kan bruge sommeren på at få ro på familielivet, genfinde sin og sin kones lidenskab og gensidige kærlighedsforhold før han starter sin nye stilling hos politiet i Helsingborg.

Der går dog ikke lang tid før hans kommende chef pludselig har brug for hans hjælp i en sag, hvor en af Fabians tidligere klassekammerater er myrdet på bestialsk vis. Som den ildsjæl Risk er, har han svært ved at gå hjem og holde fri igen, velvidende at der er en morder løs – en morder, som måske bedst kan fanges, hvis Risk deltager i efterforskningsarbejdet.

Snart dukker flere lig op, og et mønster begynder at tegne sig både for Fabian og for hans nye kolleger – men de er ikke alle enige om, hvem eftersøgningen måske burde dreje sig om.

Mine tanker om Offer uden ansigt

Offer uden ansigt var en virkelig spændende og medrivende læseoplevelse! Jeg er vild med forløbet og med de små dagbogsindlæg, der bryder handlingen indimellem for at give indblik i en sjæl i smerte. Jeg er vild med de skiftende synsvinkler, og den evige mystik omkring, hvad der mon sker nu.

Når det så er sagt, var der også dele af historien, som var alt for åbenlyse og tydelige. Slutningen var jeg på mange måder ikke fan af, fordi den var præcis som jeg havde håbet, den ikke var. Samtidig har jeg det rigtigt svært med Fabian Risk som person. Han irriterer mig utroligt meget på mange måder: Hans forhold til andre mennesker er dybt problematisk, og virker for mig så irriterende stereotypisk om politimanden i en krimi, at jeg får lyst til at lægge bogen fra mig. Familien er ved at gå i stykker, fordi han prioriterer arbejdet. Men arbejdet fungerer heller ikke supergodt, fordi han har svært ved at indgå i relationer med og stole på sine kolleger. Han er så træls!

Samtidig følte jeg en vis modstand mod gerningsmanden, som ikke var funderet i dennes kriminelle handlinger, men derimod i mængden af evner, denne besad.

Alligevel er Offer uden ansigt så velskrevet og sammenhængende, at jeg uden problemer slugte min irritation over Fabian og bladrede videre og videre og videre, indtil jeg løb tør for sider.

Hvem kan læse Offer uden ansigt?

Det er uden tvivl en bog til krimielskeren. Plottet er medrivende og velskrevet. Dette er en bog til ham eller hende, der kan lide at sidde og gætte med, og til de læsere, der godt vil læse krimier, der blander det voldelige med det subtile. Den er hurtigt læst, og jeg skal i hvert fald læse videre i serien.

Bogen Storm af Miriam Bruijstens foran et træ, der er sløret.

Storm

Forfatter: Miriam Bruijstens

Udgivelse: Turbine, 2015

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Original titel: Storm

Oversat af: Lise Bøgh-Sørensen

Om Storm

Storm er 12 år og bor sammen med sin far og storesøster i en lille by ved kysten. Han elsker at surfe og er altid sammen med sin bedste veninde, Mara. Storm har et dejligt ubekymret liv – indtil han pludselig bliver forelsket i klassens nye dreng, Will. Hvad betyder det, og tør han sige det til nogen? Det stormer i hans hoved og i hans hjerte. Og så sker der også noget i en ægte storm … Langsomt, men sikkert lærer Storm sig selv bedre at kende, og det bliver en uforglemmelig sommer!

Bogens bagsidetekst.

Mine tanker om Storm

Storm er en rigtig fin lille historie om den første forelskelse. Samtidig er det en historie om at opdage sin egen seksualitet og turde stå ved den.

Sproget

Storm er skrevet i et meget letlæseligt sprog, der er holdt i korte og konkrete sætninger, der gør det nemt for de yngre læsere at læse bogen. Derudover er mange af sætningerne konstrueret som børn på tolv selv ville gøre det, hvis det blev bedt om at skrive en historie. Dette er med til at få bogens fortælling hen på et niveau, der gør den mere autentisk og relevant for læserne. Som voksen læser er sproget ikke særligt varierende eller kunstnerisk, men det er heller ikke den voksne læser, der er målgruppen.

Persongalleriet

Storm er en ganske gennemsnitlig ung dreng. Hans forældre er skilt og han bor med sin far i en kystby. I sin fritid surfer han eller hænger ud med nogle af kammeraterne fra klassen, dog i særdeleshed med sin bedste veninde, Mara. Mara er en loyal ven, der går langt for at hjælpe Storm med at føle sig sikker på sig selv, og hun er i høj grad en vigtig faktor i Storms udvikling.

Plottet

Plottet udvikler sig i to lag; Det øverste, hvor vi følger Storm og Maras oplevelser; deres ture i svømmehallen eller på stranden;  og deres forhold til deres egen og hinandens familie. Derudover er der også det dybere lag, hvor vi følger Storms personlige udvikling fra barn til et mere seksuelt bevidst individ.

Romanen foregår over et halvt års tid, og i den periode vokser Storms bevidsthed om sig selv og sin krops signaler, sideløbende med at han modnes til at tage ansvar for sin egen udvikling.

Historien udvikler sig i et passende tempo, og med flere spændende vendepunkter indtil v når klimakset.

Slutningen er også ganske ganske fin, og jeg smeltede helt indvendigt, da jeg læste den.

HVem Kan læse Storm?

Storm kan med fordel læses af de unge fra 10-14, og i særdeleshed drenge, som selv for nyligt er blevet bevidst om deres seksualitet. Jeg tror på, at Storm kan give dem en ro og en tro på, de er gode nok som de er, og at der altid er nogen, der kan hjælpe dem med at finde sig selv i en verden, hvor det at erkende, man er homoseksuel (desværre) stadig er noget, der medføre at skulle “springe ud”.

Derudover kan alle andre læse Storm for at få et indblik i den verden det er, at være tolv år og blive forelsket. De følelsesmæssige op- og nedture, det medfører og de tanker, der stormer rundt i ens indre. Hvis du arbejder som lærer, kan jeg varmt anbefale at du lægger denne bog i “frilæsningskassen”, så dine elever selv kan finde den og læse den.

Er du forælder, kan Storm nemt gives i julegave eller lignende. Bogen kan være med til at udvide dit barns horisont og udvikle hans/hendes eget følelsesregister. Du kan endda med fordel læse bogen først, så du er klar til at tale med barnet om bogen og svare på og stille spørgsmål om bogen og emnet.

#Liv af Tine Torp Thorlin

#Liv

#Liv er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Forfatter: Tine Torp Thorlin

Udgivelse: Byens Forlag, 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥♥

Om #Liv

Liv er 24 år og bor sammen med sin kæreste gennem fem år. En aften, ud af det blå, fortæller han hende dog, at han ikke længere synes, de skal være kærester. Dette slår Liv helt ud af den, for hun var så sikker på, hun var sammen med den eneste ene. Men man kan jo ikke tvinge andre til at føle det samme som en selv. Men hvad gør man så? Når alle andre i ens omgangskreds ser ud til at have styr på livet, og man selv føler, man skal starte forfra? Hvordan kommer man videre, når man helst bare ville blive? Og hvad skal der til, for at finde sig selv som single?

“De første sider gik forholdsvis nemt, og jeg undrede mig over, at jeg før havde set samlingen af Ikea-møbler som et to-mands-projekt.”

(#Liv s. 84-85)

Mine tanker om #Liv

#Liv er en morsom, men samtidig dybt alvorlig og nærmest autentisk læseoplevelse. Livs verden bliver vendt på hovedet da kæresten Mikkel pludselig går fra hende efter fem år, og det er en situation mange kan nikke genkendende til. Enten fordi de de selv har stået i den, kender en der har, eller frygter at ende der.

Sproget

Sproget i #Liv er utroligt letlæst og meget hverdagsagtigt, hvilket er med til at skabe en følelse af nutidighed og ærlighed. Det føles indimellem som at sidde og læse en anden persons dagbog, omend der er beskrevet meget mere end det, man (jeg) ville notere i sin (min) dagbog.

Karaktererne

Liv er en spændende hovedperson. Hun har dybde og formår at trække læseren igennem sorgen efter bruddet, men også med gennem lykkens sus. Hun er skideirriterende til tider, men samtidig forstår man også godt, hvorfor hun indimellem handler som hun gør. Liv er en karakter, der er nem at identificere sig med, og hun er både sprælsk og jordbunden. Hendes karakter var en klar faktor til, hvorfor jeg holdt så meget af bogen, som jeg gjorde. For selv, når jeg rystede på hovedet over hendes valg, så kunne jeg også nikke genkendende til dem, og så skal man vist ikke dømme andre…

Pigerne i Livs liv er søde og hjælpsomme, både når det gælder om at hive Liv ud af sin selvmedlidenhedsboble, men også når det gælder om at more sig. De er vigtige for Livs fremdrift, og igen er det et træk, jeg synes ligger så tæt op ad virkeligheden, at det får bogen til at virke umådelig troværdig.

Alt i alt

Det var en fornøjelse at læse #Liv. Det er en livsbekræftende fortælling om, at livet ikke går i stå, blot fordi den fremtid du ventede dig, går i stykker. Det er en historie om, at tage sig tid til at finde sig selv og værdsætte sig selv, når man ikke lever af andres kærlighed længere.

Hvem kan læse #Liv

Dette er en historie for alle unge, alle singler og alle, der har brug for et lille grin. Det er en charmerende og gribende fortælling, som aldrig bliver så alvorlig, at man har brug for lige at samle tankerne, men som heller aldrig bliver så morsom og fjollet, at man ikke forstår alvoren i situationen. Det er en bog, der beskriver jagten på lykken, vejen ud af kærestesorger og muligheder for at finde sig selv. Den er både poetisk og hverdagsagtig i sit udtryk, og jeg elskede hvert et øjeblik; selv dem, hvor jeg vendte øjne af Liv og tænkte, at hun lige måtte tage sig sammen.

Jeg står med en bog i hånden foran min bogreol.

Malstrøm

Malstrøm er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Louise Roholte

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Serie: Fire folk #2 (Læs min anmeldelse af den første bog i serien Evig vinter her)

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Allerførst vil jeg lige advare om, at indlægget kommer til at indeholde spoilers fra bog 1!

Om Malstrøm

Malstrøm fortsætter præcis, hvor Evig vinter sluttede med sin enorme cliffhanger. I Malstrøm er sø- og skovfolket endelig kommet væk fra den forfærdelig lange vinter og fundet et sted, hvor solen atter skinner. Men de er ikke alene, og dem, der kom først, er ikke særligt sympatiske. Folket føres til et stort indelukke, hvor de behandles som dyr og lever under en konstant dødstrussel.

Gennem frihedsberøvelsen opdager Ivalu, at frihed er værd at kæmpe for at få tilbage, også selv om det ikke er alle i hendes flok, der er enige med hende. Men livet som træl er ikke meget værd.

Hos søfolket oplever Anfred, at der pludselig er nogle ting, der er værd at kæmpe for; også selv om det kan koste ham livet. Og det går langsomt op for begge folk, at de må gøre noget, hvis ikke de vil leve på lånt tid.

Mine tanker om Malstrøm

Hvor Evig vinter tog mig med storm, fangede Malstrøm mig en anelse langsommere. Dette er sandsynligvis, fordi Malstrøm er bog nr. 2 i en serie af 3, og derfor er der nu tid og plads til at dykke dybere ned i nogle af de lag, man ellers blot har strejfet overfladisk i den første bog. Herved får læseren også en dybere indsigt i plottet og et bedre kendskab til karaktererne, hvilket gør oplevelsen af den sidste og afsluttende bog endnu mere intens.

Der er stadig mange navne at holde styr på, men i løbet af bogen begyndte jeg at få styr på dem, og samtidig følte jeg også et bedre kendskab til dem, og kunne gætte mig lidt frem til, hvordan en given karakter ville reagere på en given situation. Det føltes som en sejr, da jeg endelig nåede dertil og min læsning af resten af bogen forløb meget mere flydende. Jeg synes absolut også, det er en styrke at persongalleriet er så bredt, da det giver indsigt i flere nuancer af folkets følelser og oplevelser. Selv om man ligner det folk, man kommer fra, så er man ikke ligesom dem. Alle er forskellige og har forskellige holdninger – og sådan er det også i Malstrøm.

HVem kan læse Malstrøm?

Malstrøm er en fortælling om tillid, magt og kærlighed. Det er en fortælling om mødet med de fremmede; mødet med andre kulturer og andre mennesker, end dem man kender. Malstrøm behandler emner, som er almen menneskelige på en måde, som gør at selv de yngre læsere kan opnå en form for dannelse ved at læse bogen.

Jeg kan varmt anbefale at denne bog læses sammen, så man kan tale om de uretfærdigheder, der opstår i bogen,da mange af de oplevelser Ivalu og Anfred har, er oplevelser, der nemt kan perspektiveres til nutidens flygtningesituation, til stereotyper og til magtgale. Vi kan alle komme ud for at naturkatastrofer rammer. Vi kan alle blive fanget i en kamp, vi ikke synes er vores. Vi kan alle opleve forelskelse, sorg, frygt og håb. Og vi kan alle gøre ting, vi egentlig ikke har lyst til, uanset hvilken årsag, der ligger bag vores handling.

Denne bog åbner op for snakken om alle disse ting, og jeg er sikker på, man også ville kunne arbejde med den i danskundervisningen på folkeskolens mellemtrin. Det er min oplevelse, at Malstrøm sagtens kan læses uafhængigt af Evig vinter, omend man mangler en introduktion til en del af karaktererne, da der virkelig er mange af dem. Derudover går man også glip af hele den underliggende forståelse for, hvorfor de to folk har været nødt til at bevæge sig over på en ø, hvor de bliver behandlet som skidt. Men hvis man som lærer eller forældre forbereder sine elever/sit barn godt i førlæsningsfasen, er jeg ikke det mindste i tvivl om, at denne bog sagtens kan blive et hit.

Evig vinter

Evig vinter er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Louise Roholte

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Serie: Fire folk #1 (læs også min anmeldelse af del 2 Mastrøm her)

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Om Evig vinter

*Bagsidetekst*

En evig vinter har sænket sig over skovene, og Ivalu og hendes flok lider i kulden, mens de forsøger at finde føde i det golde landskab. De er ved at miste troen på, at foråret vil komme, og de skal tage stilling til, om de vil risikere at dø af sult i de skove, de holder så meget af, eller om de skal forlade dem i håbet om at finde et sted, der vil behandle dem mildere.

Sne og frost har også begravet fiskene under en tyk dyne af is ved søerne, hvor Arnfred bor med sin flok. Fiskene kan ikke flygte, men de andre dyr er draget mod nord og flokken overvejer at tage afsked med en verden, de kender. De to folk beslutter uafhængigt af hinanden, at en vandring mod nord er deres bedste chance for overlevelse – ganske uvidende om, at deres prøvelser først lige er begyndt.

Mine tanker om Evig vinter

Bogen veksler mellem to synsvinkler; Ivalu fra skovfolket og Anfred fra søfolket. Dette er med til at opretholde en konstant spænding, der gjorde det svært ikke lige at skulle læse næste side og næste kapitel med, og da sidste side var vendt måtte jeg straks hente den næste fra reolen.

De to synsvinkler er også med til at give et bedre indtryk af den verden, vi befinder os i på en let og forståelig måde. Samtidig introduceres de to folk som naturlige, selv om det langsomt går op for læseren af de absolut er forskellige. Jeg er helt vild med skift i synsvinkler, når jeg læser, og i Evig vinter er det gjort uligeligt fordelt, hvilket jeg synes var rigtigt fint.

Evig vinter er utroligt velskrevet og fortælling rammer mig lige der, hvor mit fantasyhjerte er blødest. Jeg behøver ingen vilde dragekampe eller trolddom og magi, selv om det kan være nok så fedt. Jeg elsker, når universet er anderledes. Bare lidt. I Evig vinter virker mange af omgivelserne velkendte, men de er det med et twist. Samtidig virker alle personerne som en form for mennesker, men det ligger aligevel i luften, at de har forskellige egenskaber og udseende.

Karaktererne

Persongalleriet i Evig vinter er stort. Der er mange navne at hitte rundt i, og til tider var jeg faktisk en anelse forvirret over, hvem der var hvem. Derudover har jeg lidt svært ved at aldersbestemme personerne og vurdere, hvem der er jævnaldrende. Når det så er sagt, synes jeg, at Roholte har lagt et enormt arbejde i at udvikle nogle menneskelige karakterer, som lever deres eget liv i historien. Personerne har dybde og sjæl, og de er min primus motor for at fortsætte historien – jeg vil vide, hvad der skal ske de stakkels folk, der er ved at dø af sult.

Ivalu, som vi følger hos skovfolket fremstår utroligt sejlivet og med ben i næsen. Hun er kærlig og omsorgsfuld, og jeg føler, at hun også besidder en enorm styrke. Hun er let at omgås for de andre i gruppen, og en del af pigerne ser op til hende. Ivalu er for mig at se Evig vinters hovedperson, selv om Anfred også figurerer som en af nøglefigurerne.

Anfred er en del af søfolket. Han virker på mig en smule yngre end Ivalu, men med samme omsorgsfulde og kærlige sjæl, samt stædige og kraftfulde dybde.

plottet

Evig vinter er første del i trilogien Fire folk, og er derved også indledningen til en større historie. Dette betyder at plottet ganske langsomt udvikler sig, og der er gjort plads til netop karakter- og universopbygning. Bogen fungerer dog ganske udmærket i sig selv, men det er svært ikke at ville læse videre, når den sidste side er vendt, så du bør måske låne de næste i serien med det samme.

Selv om den overordnede historie udfolder sig ganske langsomt, har Roholte gjort plads til et par mindre og mere karakterbundne fortællinger om livet i den evige vinter, der er med til at skabe spænding med jævne mellemrum. Historien er flot fortalt og som læser var jeg fastholdt af en blanding af spænding og nysgerrighed spundet sammen med den levende og flydende fortællestil.

Hvem kan læse den?

Evig vinter er en skøn lille læseoplevelse til dem, der elsker en god fantasyfortælling i mere eller mindre velkendte rammer. Den er til dig, der gerne vil have korte læseoplevelser og til dig, der mener at personerne og universet er en stor del af læseoplevelsen. Den er til dig, der holder af smukke sproglige kompetencer, og til dig, der nyder et godt sammenskruet plot.

Jeg vil anbefale den fra 12 år.

Bogen Monsun af stjerner på et bord ved siden af en buket af gule blomster.

Monsun af stjerner

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Katrine Williams

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥

Serie: Sjælealkymi #1

Om Monsun af stjerner

Efter en tragisk ulykke, der kostede hendes bedste ven livet og nær også hendes eget, må 16-årige Stella flytte til Mission Beach i Australien. Her skal hun bo hos sin moster, mens hendes mor får startet op på sit nye arbejde. Efter ulykken begynder Stella at se ting og personer, ingen andre kender til. Hun lærer dog hurtigt at skelne dem fra virkeligheden og kalder dem for hallucinationer. Efter ankomst til Mission Beach er Stella fortsat præget af hallucinationer, og det går langsomt op for hende, at hendes syner har forbindelse til noget, der ligger langt forud for den forfærdelige ulykke. Samtidig forsøger hun at skabe sig et netværk i den nye by, og hun bliver hurtigt venner med pigerne Alyssa og Nena, og falder langsomt for både den charmerende Castor og den mørke Jared. Men hun er nødt til at træffe et valg.

Mine tanker om Monsun af stjerner

Monsun af stjerner er første bind i en fantasyserie om kærlighed, venskab og skæbnesvangre valg, og det kan mærkes. Der bliver brugt meget tid på at præsentere karakterer opbygge deres relationer til hinanden, hvilket styrker persongalleriet, og samtidig udvikler historien sig hele tiden gradvist mod et større klimaks, hvilket resulterer i, at man som læser konstant er spændt på næste udfald. Historien foregår i 1986, hvilket har betydning for nogle af de genstande og situationer, vi oplever gennem Stella, og det synes jeg egentlig var sjovt. Jeg er ikke helt overbevist om, at det er nødvendigt at lade historien udspille sig i den periode, men jeg er spændt på at se, om der er en forklaring på, hvorfor det er blevet sådan, når næste del bliver tilgængelig.

Monsun af stjerner er en af de fantasyromaner, der tager afsæt i den verden vi alle lever i. Jeg elsker den type fantasy, da alt kan ske, men der alligevel stadig er nogle realistiske rammer at holde sig indenfor. Der er enkelte tidspunkter, hvor dette brydes (bl.a. virker nogle af dialogerne underlige, og Alyssas baggrund er meget forvirrende for mig, da jeg ikke kan finde ud af, hvor længe hun rent faktisk selv har været i Australien), men generelt fungerer historien godt, og siderne vendte næsten sig selv i min forventning om at få svar på mine spørgsmål, samt for at finde ud af, hvordan kærlighedsdramaet udviklede sig.

Karaktererne virker gennemtænkte og jeg er vild med, hvordan Castor og Jared i mange tilfælde virker som hinandens modsætninger, på samme måde som Alyssa og Nena også gør det.

Der er mange huller, som stadig mangler at blive fyldt ud, hvilket giver historien de her mystiske undertoner, som også er med til at bære historien frem.

Sprog

Sproget rammer mig på ingen måde, og det er jeg rigtig ærgerlig over. Mange steder har mit lille dansklærerhjerte haft lyst til i margenen at skrive: “Her kan du med fordel arbejde med at bruge mere showing fremfor telling i dine beskrivelser.” Samtidig føler jeg en diskontinuerlig skriftlighed, da der mange steder er gode objektiver beskrivelser af situationer, tanker og følelser, mens det andre steder virker som om, forfatteren har prøvet at ramme Stellas ungdommelighed i tanker og situationer, hvilket bryder flowet. Eksempelvis gøres der indimellem brug af ord som “hov” og “ups” i situationer, hvor der ikke er direkte tale eller introduktion til Stellas tanker. Her ville jeg have værdsat at forfatteren havde valgt at holde enten den ene eller den anden stil, da de begge er gode bud på en måde at fortælle en historie på. Når de blandes sammen, som jeg oplever at de gøres i Monsun af stjerner, så synes jeg ikke, det virker optimalt.

Alt i alt

Monsun af stjerner var for mig, på trods af en spændende og medrivende fortælling, en lidt skuffende oplevelse. Bagsideteksten, coveret og titlen var alle tre ting, der havde gjort mig enormt spændt på læsningen, men sproget og fortællemåden ødelagde desværre min læsning. Jeg er sikker på, det ikke er alle, der ville have samme oplevelse som mig, for der er helt sikkert nogle læsere, der gerne vil tages så meget i hånden, som jeg følte, jeg blev ved læsningen af denne bog.

Jeg føler, at der er rigtig meget potentiale i ideen bag bogen, og historien er også rigtig god. Efter at have vendt sidste side, sidder jeg helt klart med en følelse af, at historien kun lige er begyndt, og at der er mange svar at hente i den næste.  Dog synes jeg, at udførelsen mangler lidt arbejde, hvis jeg skal være helt fanget, og derfor ender jeg med at give bogen 2/5 hjerter.

Tak

Tak til Katrine Williams og forlaget mellemgard for at give mig mulighed for at læse og anmelde Monsun af stjerner. Jeg ønsker jer god vind med fortsættelsen til den!

Bogen mælk og honning på et bord ved siden af en vase med gule blomster.

mælk og honning

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Rupi Kaur

Udgivelse: Forlaget Lindhardt og Ringhof, 2018

Originaltitel: milk and honey

Antal hjerter: ♥♥♥♥

Om mælk og honning

Mælk og honning beskrives af forlaget som et kvindeligt erfaringsrum, hvilket er et udsagn jeg glædeligt tilslutter mig. Bogen er en samling korte, intense og følelsesmættede digte, der er opdelt i fire kategorier. Hver kategori sætter fokus på en følelsesmæssig oplevelse af livet (som kvinde). Selv om Rupi Kaur er en kvinde og fortæller, om oplevelser kvinden har, så behøver man altså ikke selv at være kvinde for at læse, nyde og få noget ud af digtsamlingen. Alle kan være med.

tanken om at vi er
i stand til at elske
men stadig vælger
at være giftige

(mælk og honning s. 23)

De fire kategorier kan læses uafhængigt af hinanden (hvilket hvert enkelt digt i den grad også kan), men der er også tænkt en vis progression ind i opsætningen. En form for yin og yang/taiji-tankegang; harmoni og balance mellem det sure og det søde, det hårde og det lette, det onde og det gode. Overordnet for digtene er dog at de handler om kærlighed. Kærlighed i mange forskellige afskygninger. Kærlighed, der gør ondt; kærlighed, der varmer; og den kærlighed, der er nødvendig for et godt liv.

Mine tanker om mælk og honning

Digtsamlingen udkom første gang på engelsk i 2014 og har siden ligget på bestsellerlisten i mere end 100 uger, hvilket ikke overrasker mig. Kaur når med sine letlæste og korte digte ud til mange forskellige mennesker. Man skal som læse ikke bruge meget tid på at forstå hvad digtene handler og drejer sig om, men man kan vælge alligevel at bruge tid på at prøve at forstå, hvor digtene kommer fra. Nogle af digtene oplevede jeg, talte direkte til mig og satte ord på nogle følelser eller oplevelser, jeg kunne genkende enten fra mig selv eller min omgangskreds, hvor andre var nogle, jeg ikke kunne sætte mig ind i på samme måde, selv om jeg forstod dem. Herved får Kaur skabt et rum, hvor man kan udforske og genkende på samme tid.

Sproget

Digtene er skrevet i et hverdagslignende sprog, der til tider kan minde om de motivational quotes, man kan finde rundt om på internettet. Dette mener jeg helt klart er en af digtsamlingens styrker.

hvis du ikke er nok for dig selv
vil du aldrig være nok
for en anden

(mælk og honning s. 197)

Digtene er skrevet uden megen tegnsætning eller indpakning, og opleves herved også som rå og hudløst ærlige kommentarer til livet. Enkelte af digtene kan nemt egne sig som oplæsning, og digtsamlingen er en god introduktion til lyrikgenren, hvis man normalt ikke læser den slags. Det kan dog godt blive en lidt lang og ensformig oplevelse at læse, hvis man vælger at læse digtsamlingen fra ende til anden i et stræk. Jeg vil anbefale at man læser lidt hist og her, så man både forlænge oplevelsen, men også undgår at gå træt i det, da det almindelige sprogbrug nemt kan tage det smukke ud af digtene, hvis man ikke giver stroferne tid til at bundfælde sig, og sig selv tid til at opleve og suge til sig.

Oversættelsen

Poesi kan være en rigtig svær genre at oversætte (tro mig, jeg har prøvet), og dette har sandsynligvis ikke været en undtagelse. Som læser synes jeg dog, at oversættelsen er særdeles vellykket i om med, jeg ikke på noget tidspunkt har følt at teksten har været kluntet at læse eller føltes urytmisk. Oversættelsen er som regel kun noget man bemærker, når den er dårlig, men her synes jeg altså, den skal fremhæves for at fungere.

Almenmenneskelig lyrik

Mange mennesker tænker sjældent at lyrik er lettilgængelig læsning, mig selv inklusiv, men det er mælk og honning et bevis på, at det sagtens kan være. Der er noget jordnært og almindeligt over digtene, hvilket ikke bare gør oplevelsen mere tilgængelig, men som også understreger en af pointerne i digtsamlingen. Her er ingen løftede pegefingre eller snobberi i form af rynken på næsen eller hvad det nu kunne være. Livet er opture og nedture, og nogle gange er det hårdt, og andre gange er det smukt. Men det er ens for alle. Og vi er det alle sammen værdige. Og lige så er det med Kaurs digtsamling.

Vurdering

Som noget nyt vil jeg begynde at give de bøger, jeg anmelder, stjerner – eller dvs. jeg bruger hjerter indtil jeg har fået min særbestilling leveret af min kæreste. Jeg har lavet en forklaring på de forskellige antal stjerners betydning på samme side, hvor der står lidt om mig og bloggen. Du kan se den her eller klikke på menupunktet “Om mig”.

Da dette er første indlæg med en stjerne-/hjertevurdering, har jeg dog også valgt at forklare lidt om det her:

– En ringe læseoplevelse. Jeg vil nødig anbefale andre at læse bogen, hvis de generelt kan lide de samme bøger som jeg.

♥♥ – Læseoplevelsen var under middel, og der var for mange (eller for store) elementer, der var forstyrrende eller ikke fungerede for mig.

♥♥♥ – God læseoplevelse. Bøger med tre hjerter er absolut værd at læse, men der har været nogle (større) ting, der ikke har været efter min smag.

♥♥♥♥ – Læseoplevelsen er rigtig god med kun få mangler eller skuffende input.

♥♥♥♥♥ – Fantastisk læseoplevelse! Need I say more?

Anne Mette Hancocks bog Mercedes-snittet

Mercedes-snittet

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Anne Mette Hancock

Udgivelse: Forlaget Lindhardt og  Ringhof, 2018

Serie: Nr. 2 i Kaldan/Schäfer-serien (læs om nr. 1 Ligblomsten her – dog på engelsk)

Efter den succesoplevelse det var, at læse Anne Mette Hancocks debutroman Ligblomsten, havde jeg virkelig set frem til at få fingrene i den næste i serien. Jeg forudbestilte bogen tilbage  marts, og da vi nærmede os udgivelsesdatoen den 1. juni, var jeg simpelthen så spændt! To uger inden dumpede der dog et anmeldereksemplar ind af døren fra de fantastiske mennesker hos Lindhardt og Ringhof, og jeg var jublende lykkelig! Det tog mig ikke mange minutter at være fuldstændigt fanget af handlingen og fyldt af gensynsglæde over de fantastiske karakterer Heloise Kaldan og Erik Schäfer!

Om bogen

I Mercedes-snittet forsvinder tiårige Lukas fra sin skole, hvilket får Heloise til at tænke, at hun har ret i, at det er farligt at sætte børn i verden. Hun bliver af avisen bedt om at dække sagen, og støder herved atter på sin gode ven Erik Schäfer, der efterforsker sagen.

Det viser sig at være en sag, der stikker helt af og peger i mange forskellige og forfærdelige retninger. Pludselig dukker Lukas’ telefon dog op, og herigennem opdager politiet, at Lukas er besat af pareidolia – af at fotografere ting, der ligner ansigter. Der er særligt et billede, som tiltrækker sig politiets opmærksomhed, men det virker stadig umuligt at finde noget, der peger konkret på, hvad der er sket med Lukas.

Mine tanker om Mercedes-snittet

Anne Mette Hancock trådte frem på den danske krimiscene med Ligblomsten, som indbragte hende Det Danske Kriminalakademis debutantpris, og nu markerer hun sig tydeligt og bestemt med Mercedes-snittet som en krimiforfatter, der er kommet for at blive. Og det har hun i den grad også fortjent. Anne Mettes sprog og skrivestil er levende og nutidigt. Karaktererne har dybde og sjæl, og Anne Mette formår på fineste vis at levere en krimi, der kravler ind under huden på sin læser. Mercedes-snittet er eminent og velskrevet, og der er ingen tvivl om, at hver eneste sætning er nøje gennemtænkt og bearbejdet.

Mercedes-snittet er dansk krimi, når det er allerbedst. En af de mere fantastiske ting ved serier, er den udvikling, man får lov til at følge hos karaktererne gennem helt små og for handlingen næsten ubetydelige øjeblikke. Dette er også et træk Hancock har tilføjet sit værk med umådelig detaljerigdom og skarphed.

Min eneste anke er, at Michala Friis er alt for lidt med! Så kære Anne Mette Hancock: Michala Friis må for min skyld godt få sin helt egen serie – hun er så skøn!

The Danish edition of The Power by Naomi Alderman on a wooden desk.

Kraften

Bogen er et anmeldereksempler fra forlaget

Originaltitel: The Power

Forfatter: Naomi Alderman

Udgivelse: Forlaget Alhambra, 2018

Jeg er nødt til at starte med at sige, at dette er en af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har ejet. Til et bloggerevent hos Carlsen om YA-litteratur i april (som du kan læse mere om her) sagde forlagschef Christian Bach at hans filosofi var, at bøger skal være lavet i lækker kvalitet, hvis man vil have at folk skal købe dem. Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg fravælger altid pocketbooks (de der små paperbackbøger med tætskrevne sider, der sjældent er mere end 12cm bred og 18cm høj), og hvis prisforskellen er lav vælger jeg oftest min bog som hardback eller indbundet. Det gør bare oplevelsen lidt mere lækker!

Kraften af Naomi Alderman udgivet på forlaget Alhambra er smuk og virkelig lækker at have i hånden.

For det første er den i hardback format, hvilket betyder at den er nem at lægge i tasken uden at frygte, at hjørnerne bøjer, og at man kan læse den med en hånd uden at frygte at ryggen knækker og får revner.The book The Power showing of its beautful spine

For det andet er ryggen lavet, på en måde jeg aldrig har oplevet før (se billede)  – og helt ærligt: Det er så fantastisk! På den her måde kan siderne bevæge sig mere frit, når man holder bogen åben, uden at det slider på bogryggen! Jeg har ingen anelse om, hvad det kaldes at gøre det på denne måde – så hvis du ved det, må du meget gerne oplyse mig!

For det tredje kommer bogen med eget bogmærke i lækker og holdbar kvalitet og en flot rød farve, der passer til resten af farverne på bogen. Og når nu vi er ved farvevalget, så er jeg vild med valget af farver til bogens omslag. Farverne harmonere smukt med hinanden og omslaget er så gennemført at selv siderne er farvet i kanten.

Men nu skal vi videre:

Kraften

I Kraften følger vi fire liv fra forskellige dele af verden, der vikles ind i den samme historie. Overalt begynder teenagepiger nemlig pludselig at udvikle evnen til at give kraftige stød gennem deres hænder. En evne, der snart viser sig at kunne vende op og ned på kvinders skæbne overalt i verden, da det er en evne, der kan udfordre mændenes ellers overlegne fysik. Rundt om i verden håndteres denne forandring naturligvis på forskellige måder, men uanset, hvordan man forholder sig til forandringen, så har det konsekvenser for alle.

Mine tanker om Kraften

Kraften er en stærk fortælling om magt og ulighed i en verden meget lig vores. Alderman eksperimenterer med magtbalancen, og lader kvinderne trække det længste strå, for dernæst at berette om, hvad det kunne betyde for verden. Kraften er en nærmest dystopisk science fiction fortælling, der er svær at lægge fra sig, og som samtidig sætter tanker i gang hos læseren. Alderman griber fat i mange vigtige tematikker, der er er aktuelle for vores samfund i dag, og får på en gang fat i både spændingslæseren og den eftertænksomme læser.

Jeg har haft rigtigt svært ved at finde ud af, hvilke ord, jeg skulle bruge til at beskrive min holdning til Kraften. Den er uden tvivl en page-turner, der samtidig sætter masser af tanker og overvejelser i gang i læserens hoved. Kraften er skrevet i et letlæst sprog, og ofte holdt i kortere sætninger, som medvirker til at gøre læsningen virkelig intens.

Samtidig følte jeg dog at denne skrivestil tog noget af karaktererne, og da jeg mere er en karakterdreven læser end en handlingsdreven læser, så følte jeg desværre, at der manglede noget, for at jeg skulle være helt og aldeles fanget. Karaktererne virkede flade, og var ikke særligt sympatiske, hvilket betød, at jeg havde svært ved at holde med nogen af dem. Det føltes som om, karaktererne ikke fik lov til at udfolde sig, hvilket desværre betød at jeg mistede lidt af interessen.

Kraften kan anbefales til alle, der interesserer sig for feminisme, for magtfortællinger og/eller for den reflekterende læser, der elsker at blive stimuleret af historier om aktuelle emner.