Harry Potter-serien som bokssæt

Dewey’s Readathon #3 del 1

Så er det ved at være tid til Dewey’s Readathon igen og jeg glæder mig så meget! Dewey’s Readathon afholdes to gange om året; i april og i oktober, og tilslutningen er enorm hver gang! Jeg var med for første gang i oktober sidste år, og havde det så fedt med arrangementet at jeg skyndte mig at melde mig igen til forårets readathon. Nu er det så blevet efterår igen, og jeg skal helt sikkert være med igen!

Om Dewey’s Readathon

Det bedste ved Dewey’s Readathon er, at du helt selv vælger, hvor meget og hvornår du er med. Du kan sidde klar lørdag den 20. oktober klokken 14, hvor vi starter readathon’et i Danmark og læser alle 24 timer, til vi slutter igen søndag den 21. klokken 14. Du kan også vælge at starte klokken 14, tage i biografen om aftenen, komme tilbage og læse videre eller gå i seng og sove, og så stå op næste morgen og læse igen. Det kan også være, du har planer den ene af dagene, og derfor vælger at give den gas i de timer du kan den anden dag. Det er vitterligt helt frit!

Du vælger også selv, hvor meget du vil interagere med andre, og hvor meget du vil følge med i de udfordringer, der bliver postet hver time.

Hvis du er interesseret i at være med, kan du tilmelde dig og læse mere om eventet på linket her: http://www.24hourreadathon.com/

Mine readathons

Sidste år blev jeg afbrudt af min svogers fødselsdag lørdag aften, hvilket betød at jeg mistede rigtigt mange timer, mens jeg var allermest motiveret. Og da jeg kom hjem, var jeg træt og smadret og ville egentlig bare slappe af. Så vi så en film og gik i seng. Til gengæld var jeg tidligt oppe næste morgen, og fik læst en god bid i løbet af søndagen. Du kan læse om min oplevelse sidste år her.

I foråret havde jeg bedre tid, og føle mig meget bedre forberedt i forhold til at vide, hvad jeg egentlig kunne og ikke kunne/havde brug for i løbet af sådan et læsemaraton. Til gengæld havde jeg nok været liiidt for optimistisk med min læsestak – selv om jeg selvfølgelig blot havde sammensat den ud fra lyst og behov for at have noget at veksle imellem. Dog havde jeg undervurderet min evne til at læse flere bøger samtidig, hvorfor jeg styrtede igennem en bog, før jeg kunne påbegynde en anden. Denne gang lærte jeg, at de bøger jeg har i min læsestak, ikke må være mere end 300 sider lange, for det dræber det for mig, at jeg ikke hurtigere kan se frem til en ny bog. Du kan læse om mine oplevelser til forårets readathon her og om mine forberedelser her.

Mit Dewey’s Readathon, efteråret 2018

I år har jeg forsøgt at lægge en anden plan. Jeg skal holde Harry Potter-maraton. Det betyder i virkeligheden, at jeg skal genlæse bøger, jeg allerede har læst. Selv om det nok er ved at være 10 år siden, jeg sidst læste en Harry Potter-bog. Jeg regner dog med, at skulle læse dem på engelsk, hvilket jeg ikke har gjort med de fire første i serien før. Min forventning er at nå igennem de to første bøger i løbet af mit readathon, og så har jeg også nogle billednoveller, nogle tegneserier og en lydbog i bunken til at afveksle med, hvis jeg skulle gå død i det.

Noget jeg ikke havde overvejet med Dewey’s Readathon er nemlig, at jeg godt kan gå lidt død i min tekst, alene fordi jeg ved, at jeg skal læse den hurtigt for at nå så meget som muligt, på den tid jeg har. Hvilket er tossedumt, men sådan tænker min hjerne nu engang. Men det betyder altså, at uanset hvor fantastisk den bog, jeg er ved at læse, er, så kommer jeg til at skulle læse noget andet bare for at højne motivationen.

Derudover kommer jeg lidt sent i gang i år, da jeg er på Herlufsholm Fantasy Bogmesse inden, og den slutter først tre timer efter at Dewey’s Readathon går i gang. Men jeg vil ikke stresse over readathon’et. Jeg går i gang, når jeg kommer hjem og er frisk. Det skal jo også gerne være en fed oplevelse på Herlufsholm!

Vigtig forberedelse

Det allervigtigste jeg stadig mangler at tage mig af er snackforberedelserne. Jeg ved, jeg skal have fat i noget hummus, nogle gulerodsstave, noget chokolade, lidt lakrids, lidt nødder og lidt te. Men lige hvilken slags det skal være er jeg helt blank på.

Aftensmaden er overhovedet heller ikke på plads, men jeg håber og krydser fingre for, jeg kan få min kæreste til at gå i køkkenet og lave noget lækkert! Lige nu tænker jeg, det bliver en form for thaigryde, men jeg ved det virkelig ikke. Det skal jeg i hvert fald snart have fundet ud af!

Jeg er nødt til at sove om natten, så der er ikke det store behov for natmad, men så skal jeg til gengæld have fat i morgenmad. Her regner jeg med at lave en havregrød med lidt nødder og frugt på. Men nu må vi se. Det kan også være, den søde kærestemand bliver sendt i køkkenet igen, og disker op med noget helt fantastisk. (Spoiler; det gør han ikke. Han er typen, der søger den letteste udvej, når han står i et køkken. Præcis som jeg selv.)

Vi ses til readathon

Nu har jeg jo nævnt lidt af, hvad jeg skal læse, men den endelig stak må I vente med at se til mit indlæg på lørdag, hvor jeg vil opdatere jer på, hvordan mit readathon forløber.

Jeg håber, I selv kunne tænke jer at være med! Det bliver så hyggeligt! Og husk, I kan altid spørge, hvis I er i tvivl om noget eller har brug for råd. Bare smid en kommentar herunder, find mig på Instagram: @cherryblossomreads eller send en besked via kontaktformularen.

 

Bogen For evigt. Måske af Anica Mrose Rissi i forgrunden og en græsplæne i baggrunden.

For evigt. Måske

Bogen For evigt. Måske er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Forfatter: Anica Mrose Rissi

Udgivelse: CarlsenPuls, 20. september 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥♥

Original titel: Always Forever Maybe

Oversat af: Louise Urth Olsen

Da jeg var til bogbloggerevent om realisme i YA-litteratur i foråret blev vi præsenteret for denne bog, og jeg var solgt med det samme! Jeg elsker realistiske YA-romaner. Både de barske, de søde og de fjollede. Men især de barske. For evigt. Måske er historien om en ung piges stormende forelskelse i en ung mand, der gemmer på en masse smerte og vrede, og det usunde forhold, de sammen får skabt. For evigt. Måske er en historie om kærlighed. Kærlighed mellem venner, mellem kærester, og kærlighed når den gør ondt.

For evigt. Måske

Bee er i gang med sidste år af high school og det er langsomt ved at gå op for hende, at college også betyder en enorm ændring i hendes liv. Bl.a. kommer hun ikke til at se sin bedsteveninde Jo så tit længere, hvilket næsten er en katastrofe, og så opdager hun, at der også er en masse high school oplevelser, hun kommer til at opleve for sidste gang.

Men det betyder ikke, der ikke er plads til nye førstegangsoplevelser, hvilket hun i den grad må sande, da Aiden træder ind i hendes liv og tager hende med storm. Aiden er lidt ældre end Bee, og hun oplever ham som en utroligt ærlig og oprigtig ung mand, der har gennemlevet en masse smerte og vrede i sit liv, og som nu står foran en pige, der kunne være hans for evigt. Bee forelsker sig hovedkuls i den spændende og charmerende unge mand, og det er en forelskelse, der ikke giver plads til meget andet i hendes liv. Og Bee lader til at fylde lige så meget hos Aiden.

Men Jo bryder sig umiddelbart ikke om Aiden, og Bee forstår ikke, hvordan Jo ikke kan se, hvor fantastisk han er. Men det er lige meget. For det er kun Aiden, der betyder noget, og Bee vil gå langt for, at han kan føle sig sikker på hendes kærlighed til ham.

Advarsel: Indlægget indeholder enkelte (mindre) spoilers!

 

Mine tanker om For evigt. Måske

Der er mange ting at nævne om For evigt. Måske: Den er yderst smuk, både i udseende og indhold. Bogen er velskrevet og historien er sød og barsk på samme tid. Derudover er historien også super aktuel og relevant.

Det vigtigste jeg vil sige er dog, at den rammer de unge med et emne, vi ellers ikke snakker så meget om. Alle ved, at kærlighed gør ondt. Alle har hørt eller læst om den længsel, kærligheden kan efterlade som en tung og hård kugle i maven på den forelskede. Og alle ved, at man går, hvis kæresten slår.

Men det er ikke altid så nemt at gå. Og det er ikke altid så nemt at se, at man faktisk befinder sig i et usundt forhold. Som Bee rigtigt nok siger, så kræver det kompromisser at være i et forhold; men hvem sætter grænsen for disse? Hvornår har man gået nok på kompromis – og hvornår har man faktisk været for rigid i forsøget på at passe på sine grænser?

For evigt. Måske inviterer læseren direkte ind i hovedet på en ung pige, der er så forelsket i sin nye kæreste, at hun er blind for de faresignaler, der viser sig. Den giver en stemme til dem, der befinder sig i et forhold, der har gjort dem usikre på sig selv, selv om de føler sig elskede og værdsatte. Bogen er et vigtigt stykke litteratur til de unge, der kunne tro, at opofrelse i kærlighedens navn betyder, at man skal gå på kompromis med den man er.

Hvad rammer mig ikke?

Der er enkelte tidspunkter, hvor jeg ikke er helt solgt til handlingen, men det hænger mere sammen med min holdning til instalove (kærlighed ved første blik) end det har noget med Rissis skrivestil at gøre. Jeg er absolut ikke fan af instalove. Jeg tror ikke på det, og det fanger mig ikke. Jeg tror på betagelse og lyst og helt igennem dyrisk tiltrækning; men ikke kærlighed ved første blik. Det er dog også den eneste svaghed ved denne historie, som umiddelbart har haft indflydelse på min oplevelse af den. Dog er historien samtidig så velfortalt og vigtig, at det har endt med ikke at have nævneværdig betydning for min samlede vurdering af bogen.

Kærlighed

Kærlighed er mange ting, og i bogen præsenteres vi (om end i større og mindre grad) både for den kærlighed man finder i familien, i venskaber og i kæresteforhold. Vi følger Bee og hendes bedste (og tæt på eneste) ven Jo, og deres venskab er beskrevet så varmt og ægte, at jeg næsten fornemmer, det er baseret på forfatterens egne oplevelser eller betragtninger. Det er en skøn oplevelse at blive taget med ind i det rum,  de to piger – og til tider også Jos tvillingebror – har sammen.

Når kærligheden gør ondt

Kærlighed kan være berusende og altoverskyggende, og især når den rammer teenageren. I teenageårene kan alle følelser virke livsvigtige, og det kan være svært at forstå og stole på, at man nok skal overleve uenigheden med sin veninde, eller bruddet med sin kæreste.

Denne følelse fanger Rissi ret fint i sin bog, synes jeg. Man mærker virkelig Bees længsel efter Aiden, når de ikke er sammen, hendes ro og glæde, når de er sammen, og hendes angst for at miste ham, når deres forhold kommer i modvind.

Venskabet med Jo begynder så småt at krakelere, da Bee føler, at Jo er modstander af hendes forhold til Aiden, samtidig med at Aiden ikke viser synderligt interesse for Jo, og Bee oveni dette begynder at nedprioritere den tid, hun bruger med veninde. Men Jo er en sej pige, der nægter at give op, og som bliver ved med at kæmpe for at bevare sit venskab med Bee, hvorved bogen også rigtigt godt får beskrevet den kraft, et venskab besidder.

Alt i alt

Jeg synes, at Rissi har gjort et rigtigt godt stykke arbejde med at fange følelsen af den stormende forelske, der kan ramme (især i teenageårene). Hun formår samtidig at skrive en rørende historie om venskab.

Bogen er som sagt velskrevet og jeg følte vitterligt at siderne vendte sig selv. Jeg slugte bogen på mindre end to dage, og kunne sagtens hive den frem igen allerede og læse den forfra.

Persongalleriet er varieret og vellykket. Derudover har Rissi fanget en vigtig pointe om, hvordan vi ofte kan komme til at opfatte verden og de mennesker omkring os som statister i vores eget liv. Som sideløbende historie til Bee og Aidens kærlighedshistorie, får vi nemlig også en historie om venner og tidligere venner, og hvordan man fjerner sig fra eller knyttes tættere til de mennesker, der er en del af ens liv.

På ganske få sider har Rissi altså skabt en umådelig stor og vellykket fortælling om mange vigtige emner. Emner, som de unge har brug for at læse/høre om.

Hvem henvender For evigt. Måske sig til?

Alle kan læse denne bog, men den henvender sig særligt til teenageren og de unge kvinder og mænd. Den behandler et emne, der er essentielt at tage op med sine børn, venner eller elever. Temaet er nemlig sunde og usunde forhold.

Bogen er utroligt let at læse og historien nem at følge. Selv om hovedpersonen er en pige, ville unge drenge også sagtens kunne få noget ud af historien. Bogen kan læses som frilæsning, hvor det blot handler om at læse en god historie. Dog kan jeg også anbefale at man tænker bogen ind  et forløb i udskolingen om bogens tema.

Jeg vil anbefale alle over 14 år at læse denne bog. Hvis du samtidig har læse Til døden os skiller af Kit A. Rasmussen og kunne lide den, er jeg sikker på, du også ville kunne lide For evigt. Måske. Og omvendt.

Som en lille bonusinformation kan jeg nævne, at der bagerst i bogen er en fin lille liste over steder, man kan henvende sig, hvis man har brug for hjælp med et usundt forhold.

My book journal and a fountain pen on a flowery background

2018 New Year’s Resolutions

Welcome to 2018

I hope you had a wonderful 2017 and that you made it peacefully into 2018!

With 2017 behind us we move into 2018 and this is a year  have a lot of expectations to. I like the idea of a new year meaning a clean slate, but I also think this idea has been fairly romanticised. It sometimes seems like a new year automatically means that everything will be easier. Like it is any easier to quit smoking, just because the calender suddenly says 2018. Or that it is okay to keep doing something, you actually want to stop, just because there’s only three weeks left of the year, and then you’ll stop at New Year’s. But I do still see some sense in letting the new year become a divide between old habits and new ones. It creates a sort of calm in setting goals.

New Year’s resolutions

This year I have made some resolutions and I want to share them with you. I normally don’t make resolutions, because I think it is silly to make promises to yourself just because the year is ending and a new one begins. As you probably understood from the paragraph above. Except for this year.

Last year my friend Cecilie made some resolutions, goals so to speak, and she achieved every single one of them. This actually made me want to have some goals too. Then on December 31 I spoke with my boyfriend about it, and he said something (that I don’t remember), that made me rethink this whole resolution-thing again.

Therefore I have put together a little list of things I want to achieve this year.

Bookrelated resolutions

  • I want to read 35 books in 2018. This is not really a resolution, but more of a reading goal. I just put it here, because I think it makes sense.
  • At least 18 of the books I read in 2018 must come from my own shelves. I borrow way too many books from the library. I love to do this, but it also means that the books I actually buy just end up on my shelf almost as an accessory, because the library books need to be returned after a month.
  • At least 5 of the books I read must be e-books that I read on my Kindle. I love my Kindle, but since I don’t travel very much I actually don’t use it very much. Yet I have a lot of unread books on it that I really want to read. It just never happens, ’cause my Kindle is packed away and probably low on battery.
  • I will try to write a blog post every week. I love my blog, but I often feel I have nothing relevant to say, or that what I have to say is not enough to write an entire blog post. And then I write none, but stick to the long instagram posts instead. I hope that this resolution can help me to explore different post possibilities and force me into being creative (something I am just not by nature). But I am also afraid that this is the first of my resolutions that I will break… (yeah – I don’t give myself a lot of credit – this is also one of the reasons I don’t normally do resolutions; I tend to break them).
  • I will become more organised. I have notes lying everywhere! Papers, books, clothes etc. lying everywhere. I can never find my things and I can never remember where I put the things I don’t want to loose – you know, when you put some things in a specific place so that they do not turn up missing. This resolution therefore means keeping my lists and notes in specific notebooks. I hope to be able to gather all my book notes and the likes in one place. All my sport notes in another place etc. So far I have gathered three journals in order to do so, but hopefully I will one day be able to keep all of my notes in one place.

Non-bookrelated resolutions

  • For the first six months I cannot drink soft drinks. Soft drinks are my weak spot. I can go without candy, cake and other sugary items, but I crave soda pops often. I hope that after the first six months I will not crave soft drinks again – and maybe not even dink them, but in case this is proving very hard, I need to be able to look forward to a day, when I can binge drink sodas.
  • I will do my best to get rid of my running injury. Lately I have been a little too laissez-faire in my rehabilitation, and at the same time I have been way too eager to run like I used to, but it has to stop now. I love to run, and I would like to be able to run without pain again. And then hopefully next year (or later this year) I can have actual running goals.
  • I will work on bettering my exam performance attitude. Honestly, I never thought that this could be a problem, but I think it has become one for me. I don’t like finals. Nobody does, I know that – but I also don’t like them as in I don’t think they are the best way to assess my skills. I know it is the cheapest way probably. But I hate the fact that every thing I have done for the past eighteen months can be assessed in a 40 minutes oral test. A test in which I often perform badly, because I am so nervous, but also because I never seem to be able to grasp exactly what it is I am supposed to do. I just cannot seem to “knække koden” as we say in Danish – I’m sorry, but I don’t know what the English equivalent is. My dictionary says crack the code, but I don’t think it is used the same way… Well, anyhoues I need to actually try to want to perform well, because I know that that is what future employers will look at. They don’t know me and they haven’t seen me work. They just look at my test score. Reduce me to the numbers in my life. Okay. That was definitely not a change in attitude! I will work on that.

Wish me luck

Well, I ended up with quite a few resolutions… I will try my best to actually follow through on them. But hey – first post of the year in week 1 – that’s a good start!

What are your New Year’s Resolutions this year?