Bloggerevent hos Ulven og Uglen

Indlægget markeres hermed REKLAME, da min deltagelse til eventet var efter invitation fra forlaget.

Fantasyeftermiddag i det jyske

Lørdag den 2. februar startede stille og roligt med lidt morgenmad, et kys til kæresten, to bøger i tasken, en togbillet på telefonen og ud i den friske vinterluft på vej mod togstationen. Toget tog mig til Valby st., hvor jeg skiftede til et IC3-tog, der skulle fragte mig hele vejen til Middelfart, hvor de to skønne Mark og Daniel fra drengetiltjeneste var så venlige at samle mig op. Herefter svingede vi lige forbi Fredericia st. efter Anna The Reviewing Author. Et par minutter senere parkerede vi bilen foran forfatter Christina E. Ebbesens hjem, hvor arrangementet skulle finde sted.

Eftermiddagens arrangement bød på en præsentation af verdenerne i de to ny fantasyudgivelser fra forlaget Ulven og Uglen: Sumpbaronens rejse af Christina E. Ebbesen og Grå magi af Lene Krog. Begge bøger er første del i hver deres serie.

De to bøger var fint udstillet og havde fået besøg af Christinas to dukker, der forestiller de to hovedpersoner fra hendes bog.

Grå magi

Lene Krogs udgivelse er en genskrivning af Pigen fra Månehøjen, som hun selvudgav i 2017. Nu er den omskrevet og genudgivet på forlaget Ulven og Uglen. Omslaget er stadig smukt og historien stadig spændende.

Grå magi er første del af serien Pigen fra Månehøjen, om det hærgede land Bragimark, hvor kampen for at udrydde hekse og alle med magiske evner (marlinger) har stået på længe. Så længe, at truslen om oprør ikke bare er en hvisken i skyggerne, men en reel trussel for de Grås magt.

Grå magi er en fantasy, der tager læseren med på tur til en anden verden og et andet univers. Til eventet fortalte Lene levende om de mange tanker, hun har gjort sig og de mange kræfter, hun har lagt i at skabe en helt ny verden. Hun fortalte, hvordan hun havde skabt en ny religion, der kunne forklare nogle af de helligdage eller situationer, der er nye for læseren af Grå magi.

Årshjulet over bogen forklarer de forskellige højtider, årstider og guder, der er essentielle for karaktererne i Grå magi

Lene læste et stykke højt, som introducerede både en af fortællingens hovedpersoner Merian, men gennem hende også universet, magien og religionen. Som hun selv sagde, syntes hun at det gav god mening at lægge stor vægt på hendes verdens historie og opbygning, da Merian er historiestuderende – og jeg kunne ikke være mere enig. Samtidig er det en rigtig fin og skjult måde, at få forklaret mange af de ting på, som er fremmed for vores velkendte verden.

Sumpbaronens rejse

I Sumpbaronens rejse følger vi Rubin og Gavin, der i hver deres nød finder en hjælp i den anden og derved danner rejsepar. Men Rubin er elver og Gavin er menneske, og de to arter ser man normalt kun sammen, hvis elveren er slavebundet til mennesket.

Sumpbaronens rejse er første del i serien Til Aretz’ ende. Derudover er der udgivet en “prequel”-novelle om Rubins fortid kaldet Flugten fra Ildvæveren.

Sumpbaronens rejse med nogle af de fine ting, der fulgte med.

Christina fortalte velvilligt om, hvordan det at arbejde med en fremmed art gav hende nogle friheder. F.eks. er elvernes hår helligt, og selv ikke en elvers forældre rører ved det efter at elverbarnet er blevet stort nok til, selv at kunne ordne sit hår. Det er små detaljer som denne, der kan være med til at skabe et realistisk fantasymiljø, som fanger læseren.

Derudover fortalte Christina også om, hvordan hun er gået til det med at opbygge en helt ny verden.

Sumpbaronens rejse foregår i det lille land, hvor Christina holder sin finger. Hun siger, det er sjovt at have så mange flere lande og folkeslag, hun kan skrive om enten ved at inddrage dem i serien, eller som små sideløbende noveller.

Christina fortalte også om sin kærlighed til kunst baseret på bogen og på, hvordan det kunne hjælpe hende at have en tegning af sin karakter liggende når hun skrev. Men hun indrømmede også, hun indimellem gik lidt amok og købte tegninger af sine karakterer i situationer – der måske ikke engang kommer til at finde sted i bøgerne – bare fordi, det var så skønt.
Og jeg giver hende ganske ret i, at det gør noget helt særligt at kunne kigge på de mange smukke tegninger og animationer, mens man dykker ned i universet.

En lille gave og socialt samvær

Da de to forfattere havde været igennem hver deres præsentation blev det tid til at mingle med de andre bloggere, forlagsfolk og gæster i det lille hjem.

Derudover havde vi alle modtaget en fin fin lille pose med forfatternes udgivelser i, samt nogle bogmærket, merchandise og en tegning. Begge forfattere signerede glædeligt deres bog, og alle var så venlige og søde at tale med. Det blev en eftermiddag med masser af smil, latter og generelt gode stunder.

Søde Lene signerer mit eksemplar af Grå magi.
Christina svinger muntert kuglepennen i en lille signering til mig i min nye udgave af Sumpbaronens rejse.

Arrangementet stod egentlig til at slutte klokken 17, men de fleste af os fik først snøvlet os ud af døren omkring klokken 18, fordi der var så mange at snakke med, og så mange spændende samtaler at lytte til.

Tak

Jeg vil gerne takke forlaget Ulven og Uglen for at invitere mig til dette fantastiske arrangement, samt for at sponsorere en udgave af de to bøger til mig sammen med bogmærker (som jeg ikke kan få for mange af). Jeg vil gerne takke de to forfattere Lene Krog og Christina E. Ebbesen for to interessante og spændende oplæg. Jeg vil gerne takke Christina for at invitere mig ind i sit hjem og udholde, at jeg blev der langt over tid! Og så vil jeg gerne takke alle – inkl. mine medbloggere – for at gøre oplevelsen behagelig, hyggelig og absolut mindeværdig!

Fem bøger, jeg håber på a læse i februar: Blodmåne, Du, Solfald, The Summer Children og The Roses of May

Februars TBR 2019

Indlægget markeres reklame, da jeg taler om et anmeldereksemplar længere ned i indlægget.


Januar er gået så hurtigt! Det gik pludselig op for mig, at jeg skulle til at overveje, hvilke bøger, der skulle på min TBR for februar, hvis jeg også skulle nå at vælge nogle ud inden februar begyndte.

Derfor har jeg faktisk ikke nået at overveje særligt mange bøger, og jeg kan mærke at det gibber lidt i mig, når jeg kigger på min reol og ser en ulæst bog. Jeg vil virkelig gerne sætte dem alle på min liste for februar, men så lang er den måned ikke – og så starter jeg ovenikøbet i praktik om lidt, hvilket betyder endnu mindre læsetid.

Udover at færdiggøre den bog, jeg stadig er i gang med mens januar forsvinder, så har jeg udvalgt tre bøger for februar måned

Bøgerne

  • Blodmåne af Katrine Engberg
  • Du af Caroline Kepnes
  • Solfald af Louise Roholte (anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard)
  • The Summer Children af Dot Hutchison
  • I’ll Be Gone in the Dark af Michelle McNamara

Blodmåne

Blodmåne er en rest fra januar, som jeg egentlig allerede fra start af forventede ville blive skubbet til februar. Det er ikke fordi jeg ikke er spændt på at læse den – jeg havde bare allerede to andre krimier på listen.

Blodmåne er anden del af Engbergs serie om Werner og Kørner (og Esther de Laurenti), og jeg er virkelig spændt på at se, hvolke genitanker, der er blevet en del af denne historie!

Du

Du handler om den unge forfatterinde Beck, der besøger den boghandel, hvor Joe arbejder. Han falder med det samme for hende. Beck er alt, hvad Joe nogensinde har ønsket sig – smuk, sej, knivskarp og virkelig sexet. Joe vil have hende for sig selv og stopper ikke, før han får sin vilje. Han bryder ind i hendes lejlighed, stjæler hendes telefon og hacker hendes e-mailkonto – han forvandler sig med andre ord til en stalker.

Jeg har haft Du på min reol i nogle måneder nu, men da jeg så at Netflix havde filmatiseret den som serie, rykkede bogen lynhurtigt op på listen. Jeg kan sagtens se en film/serie uden at have læst bogen først, men lige denne her, vil jeg virkelig gerne læse først. Jeg har hørt virkelig mange gode ting om bogen, og jeg glæder mig virkelig til at dykke ned i den!

Solfald – reklame

Solfald er tredje og sidste del i Fire folk-serien. Du kan læse mine anmeldelser af de første to her: Evig vinter og Malstrøm

Solfald begynder, hvor Malstrøm slutter, og jeg kan ikke sige meget om den, uden at spoile Evig vinter og Malstrøm. Men som tredje bog i en trilogi forventer jeg, at denne her skal give en masse svar og binde knuder på nogle af de historier, der er gang i. Jeg forventer, at blive overrasket og måske faktisk også at få revet mit hjerte til blods.

Tak til forlaget mellemgaard for at sende mig denne til anmeldelse.

The Summer Children

The Summer Children er tredje bog i The Collectoer-serien af Dot Hutchison, og jeg er simpelthen hooked på hendes bøger lige nu. Jeg er vild med skrivestilen, med karaktererne og deres forhold til hinanden.

I The Summer Children følger vi agent Mercedes Ramirez, som er en del af det hold hos FBI’s afdeling for Crime Against Children, vi har fulgt fra starten af serien. En aften, hun kommer hjem til sit hus sidder der en lille dreng på verandaen. Blodig og med en bamse i favnen. Han spørger efter hende ved navn og fortæller at en engel satte ham af hos hende og lovede, at hun nok skulle passe på ham. Det viser sig at intet af blodet er drengens, og hvor det kommer fra, samt hvorfor drengen er blevet afleveret hos Ramirez viser sig at være ethvert barns mareridt.

I’ll Be Gone in the Dark

Lige som med Sadie, som jeg læste i januar var dette en reservation på appen Libby, der pludselig blev tilgængelig. Og så var jeg jo nødt til at låne den, hvis jeg ikke ville bagerst i køen igen.

I’ll Be Gone in the Dark er en bog, der forsøger at samle en masse tråde i jagten på den berygtede serievoldtægtsforbryder og senere -morder i Californien kaldet The Golden State Killer.

Jeg hørte første gang om GSK i podcasten Mørkeland, hvor de i april (mener jeg) talte om, hvordan han efter mange mange mange år (han hærgede primært i 70-erne og 80’erne) endelig var blevet fældet. Og med min fascination af true crime, samt mit utrættelige behov for retfærdighed i verden, kunne jeg jo ikke lade være med at vide mere om disse forfærdelige forbrydelser, og den mand, der kunne skabe så meget angst i hele nabolag.

Jeg reserverede derfor I’ll Be Gone in the Dark, og det er jeg slet ikke ked af. Jeg er ca. kvartvejs, og da det er en lydbog regner jeg ikke med, den bliver svær at afslutte. Men hold nu op, hvor er den væmmelig! -Eller, hvor er HAN væmmelig!

God februar

Det var så en præsentation af de fem bøger, jeg håber at nå i februar på trods af både studieliv og praktik. Det er helt urealistiske mål, men jeg tror på, det kan nås med lidt struktur og prioritering.

Hvad har du planer om at læse?


Boganmeldelse: The Roses of May

Forfatter: Dot Hutchison

Udgivelse: Thomas and Mercer, 2017

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥♥

Serie: The Collector #2

The Roses of May er bog nummer 2 i The Collector-serien af Dot Hutchison. Den første bog hedder The Butterfly Garden, og jeg vil anbefale dig at læse The Butterfly Garden før du giver dig i kast med The Roses of May. Det behøves ikke, men jeg synes, det vil give bedst mening! Serien er endnu ikke udgivet på dansk.

Om The Roses of May

Fire måneder efter bog ets afslutning følger vi teamet fra Quantico på jagt efter en seriemorder, der slår til en gang om året ved hvert forår. Morderen slår til i forskellige stater og det eneste ofrene umiddelbart har til fælles er, at de er unge piger, som findes dræbte på gulvet i en kirke omgivet af blomster.

Mine tanker om The Roses of May

Jeg har i et års tid nu tænkt, at jeg skulle få begyndt på The Roses of May, da den første bog i serien overvældede mig fuldstændigt. Alligevel blev jeg ved med at udskyde den til fordel for en masse andre bøger, og nu da jeg har læst den, har jeg lyst til at slå mit gamle jeg i hovedet og sige, at jeg kommer til at fortryde det, hvis jeg ikke går i gang med det samme.

Jeg skulle have startet den her for flere måneder siden. For et år siden. Lige så snart jeg var kommet mig over afslutningen på The Butterfly Garden.

Fantastisk velskrevet

Jeg ved ikke, hvad det er Dot Hutchison kan med ord, men det er noget, der virkelig fanger mig. Hun får alt det grimme og forfærdelige til at føles let at læse, samtidig med, at det borer sig dybt ind i hjertet på mig, og får mig til at savne en, der kan holde om mig. Hun formår at skrive scener, der starter en hel film af forfærdelige billeder for mit indre syn, og alligevel siger hun ikke så meget.

Hvor The Butterfly Garden er direkte klam og afskyelig, så er The Roses of May mere tragisk.

Lige som i The Butterfly Garden følger vi i The Roses of May flere synsvinkler, hvilket er med til at give historien dybde, og virker spændingsopbyggende, da sagen ses fra flere sider.

Autentisk og besnærende

Dot Huchison giver stor taletid til ofrene og de pårørende, og skærer lidt ned på mængden af tekst, der har med opklaringsarbejdet at gøre, hvilket jeg synes fungerer upåklageligt! Opklaringsarbejde er mest papirarbejde, og det kan simpelthen ikke gøres mere spændende end det. Dette accepterer Hutchison, hvilket er med til at give de tre FBI agenter en troværdig stemme, jeg sætter enorm stor pris på.

Nu skriver jeg autentisk i overskriften – og det ved jeg naturligvis slet ikke om den er, da min erfaring med kriminalsager og mordere er 100% ikke-eksisterende. Men baseret på min spinkle viden fra True Crime-genren, så virker The Collector serien mere realistisk end meget andet krimi jeg har læst. Der er frustrationer, uopklarede sager, mordere på fri fod, længsel efter retfærdighed og fuldstændig lammende frygt og sorg. Alle sammen elementer, der gør at jeg ikke på noget tidspunkt oplever historien som lidt for langt ude og utroværdig. Derved føler jeg mig også fanget og mærket af historien hele vejen igennem og (længe) efter.

Hvem kan læse The Roses of May

Det kan du gøre, hvis du er vild med krimigenren, og i særdeleshed den del, der sætter forbrydelsen og dens konsekvenser i fokus frem for politimandens jagt. Du kan læse The Roses of May, hvis du holder af et plot, der kun langsomt udfolder sig uden at miste grebet om sin læser.

Du kan læse The Roses of May, hvis du kan læse og forstå engelsk.

The Roses of May er som tidligere nævnt den anden bog i The Collector-serien, så jeg vil anbefale dig at du starter med The Butterfly Garden, der er mindst lige så fantastisk som denne!

Januar wrap up 2019

Januar var en gunstig læsemåned for mig. Jeg er kommet igennem ikke mindre end 1931 sider, hvilket absolut ikke er normalt for mig. Ganske vist er en stor del af de sider læst som tegneserier, og det gør det jo også lidt lettere at komme igennem.

Jeg har afsluttet i alt 8 bøger og er i øjeblikket i gang med yderligere 2.

Læste bøger

  • Call Me by Your Name af Andre Aciman
  • Fandom af Anna Day (Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag)
  • Døde piger sladrer ikke af Christine Jøncke
  • Dragon Ball #6 af Akira Toriyama
  • Dragon Ball #7 af Akira Toriyama
  • Er der ikke nogen der gider bolle mig, please af Gina Wynbrandt
  • Dragon Ball #8 af Akira Toriyama
  • Sadie af Courtney Summers

Fantastiske læseoplevelse

5 hjerter er gået til

  • Sadie
  • Dragon Ball #6

Sadie

Sadie af Courtney Summers rev simpelthen benene væk under mig, og i dette tilfælde overvejede jeg endda at udevide min skala med et bonushjerte. Sadie er velskrevet, nytænkt, fantastisk, smuk, skræmmende og voldsomt ubehagelig.

Sadies søster er blevet fundet brutalt myrdet og knap et halvt år senere er Sadie forsvundet fra sit hjem uden ord. En podcast i flere afsnit forsøger at finde frem til, hvor hun er, og hvad der er sket med hende. Samtidig følger vi Sadies jagt på en bestemt mand, der engang var en del af hendes liv.


Det var slet ikke meningen at jeg skulle læse Sadie i denne måned. Jeg havde reserveret den på Libby (ereolen app for engelske bøger), men forventede ikke at få den før midt i februar. Men pludselig poppede den ind, og da der er kø til den (og jeg var spændt på at læse den selvfølgelig, men det siger vel lidt sig selv) gik jeg i gang med den med det samme. Og den blæste mig simpelthen omkuld.
Jeg er vild med opbygningen, hvor hvert andet kapitel følger podcasten og de andre Sadie. De to typer af kapitler komplimenterer hinanden rigtigt godt og giver en fantastisk dynamik i fortællingen.

Læs den hvis du elsker ungdomshistorier, grove historier, krimihistorier, true crime (fordi den fortælles på samme måde) og generel skønlitterær forkælelse!

Dragon Ball #6

Det er svært bare at fremhæve enkelte bøger fra serien, men når Monster nr. 8 (Dragon Ball #6) nævnes, er det fordi den gav mig lidt flere højlydte grineoplevelser end de to, der ikke nævnes, samtidig med at den ikke havde for mange “kedelige” kampscener. Jeg ved godt det nærmest er blasfemisk (i en ikke-religiøs sammenhæng) at kalde kampscener i Dragon Ball for kedelige, men det er absolut ikke den del af historien, jeg holder af. Og i denne bog var kampene ikke kedelige. Derudover er jeg vild med de små noter på siderne fra forfatterens side.

Gode og mellemgode læseoplevelser

3 eller 4 hjerter er gået til:

  • Dragon Ball #7
  • Dragon Ball #8
  • Fandom
  • Call Me by Your Name

Dragon Ball vil jeg ikke nævne mere om. Bøgerne er stadig gode og sjove, og jeg er vildt godt underholdt fra start til slut.

Fandom

(markeres reklame, da bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget)

I Fandom hvirvles Violet sammen med sin lillebror og to veninder ind i et fantasyunivers tilhørende deres yndlingsbog. Uheldigvis bliver de skyld i hovedpersonen Roses død. Det er nu op til Violet at indtage Roses plads i historien så de kan afslutte fortællingen og komme hjem.


Fandom var en noget skuffende oplevelse for mig. Historien fangede kun i bølger og den var alt for forudsigelig og uinteressant. Alligevel var det ikke en dårlig bog, og jeg forestiller mig, den er perfekt til dem, der bare vil læse en god historie. Hvis du er ligeglad med forudsigelige plots og bare nyder historien i sig selv, så er der absolut ingen grund til, at Fandom ikke skulle være god for dig. Jeg kan selv godt lide at blive overrasket og holdt hen i spænding, og det lykkedes ikke rigtigt her.

Jeg er alligevel endt med at give bogen 3 hjerter, da jeg synes at den har potentiale for den rette målgruppe. Havde jeg alene vurderet på min egen oplevelse, havde jeg nok endt på 2 hjerter. Så er du lige som mig, skal du ikke tage fat i denne.

Call Me by Your Name

Oliver er sommergæst hos Elios forældre i Italien. På de godt otte uger Oliver bor hos Elio blusser en romance mellem de to op, og da sommeren er slut rejser Oliver hjem.

Call Me by Your Name er en fortælling om kærlighed, intimitet og passion. En fortælling om at træffe valg i livet og de konsekvenser det har.

Call Me by Your Name har fået 4 hjerter, fordi det var en smuk og poetisk læseoplevelse. Jeg startede på bogen i sommeren 2018, men fik først afsluttet den her i januar 2019. Dette er bl.a. fordi jeg har haft travlt med studiet, men også fordi bogen kan være rigtig svær at forstå. Der var passager, hvor jeg helt ærligt følte mig alt for dum til at læse bogen, og det er altså en kedelig følelse at have.

Alligevel var det en rigtig fin oplevelse, og bogen havde nogle flotte pointer, jeg er glad for at have fået med mig.

Ringe læseoplevelser

Følgende bøger har fået 1 hjerte:

  • Er der ikke nogen der gider bolle mig, please
  • Døde piger sladrer ikke

Er der ikke nogen der gider bolle mig, please

Selv titlen siger mig absolut ingenting. Jeg modtog bogen i en gavepose efter et bloggerarrangement arrangeret af Julie, og havde jeg ikke gjort det, havde jeg nok heller aldrig samlet den op.

Er der ikke nogen… er en tegnet novellesamling om en ung kvindes længsel efter intimitet og kærlighed fra en mand. Ideen bag er rørerende, for jeg kan nemt forestille mig (og huske), den desperation og selvmedlidenhed, man kan overvældes af, hvis ingen gengælder ens behov for omsorg og kærlighed på det mere intime plan.

Når det så er sagt, så rammer samlingen alligevel ikke der, hvor jeg føler, der er behov for at blive sat ord på noget. Hermed ikke sagt, at andre ikke kan føle anderledes!

Jeg læste en anmeldelse af bogen, hvor anmelderen havde været ret hård, og jeg tænkte, at det da ikke kunne være så dårligt. Netop fordi tanken bag lyder så fin. Men det kunne det. Alt er en lille smule overgjort – fuldstændig som en standup-komiker på scenen. Men det her er en bog, og det var ikke behøvet. Og jeg er skuffet og vil ikke anbefale den.

Døde piger sladrer ikke

Den her havde jeg set så meget frem til, og jeg blev desværre så forfærdeligt skuffet!

I Døde piger sladrer ikke følger vi Irina fra Polen, som lever et utroligt fattigt liv med sin familie. Efter moderens død bliver Irina solgt af sin far til to mænd fra Danmark, som arbejder med sexhandel. Livet som sexslave er ubærligt, men Irina håber på, at der bare skal et godt menneske til at stoppe det hele. Men midt i det hele lurer faren af en seriemorder, for en dag kommer han efter sit næste offer.


Denne her bog var dårlig fra start til slut. Der er ikke nogen seriemorder med i bogen – i hvert fald ikke så meget, at man skal nævne vedkommende i bagsideteksten. Derudover er bogen kategoriseret som en kriminalroman, hvilket man vel godt kan argumentere for at det er, men det synes jeg slet ikke, det er.

Døde piger sladrer ikke er en samfundskritisk roman om kvindehandel og sexslaveri, skrevet til unge. Den handler om en ung piges kamp for overlevelse i en situation, hun ikke ønsker at befinde sig i. Den handler om håb og om kærlighed; for hvis Irina ikke gør, som hun bliver bedt om, så slår de hende ihjel og henter hende søster i stedet.

Sproget er fejlfyldt, plottet kedeligt og gennemskueligt og karaktererne er ikke særlige “likeable”

Jeg er så skuffet over den her bog, at jeg selv nu, næsten en måned efter at jeg afsluttede den, bliver helt harm over, hvor dårligt bogens indhold passer til beskrivelsen. Jeg synes det er tarveligt! Havde der ikke stået kriminalroman og seriemorder på den, så havde jeg nok ikke samlet den op. Men havde jeg samlet den op, havde jeg været indstillet på, det var en anden genre, og så havde jeg måske også vurderet den anderledes.

Bøger påbegyndt

Lige inden jeg slutter af, vil jeg nævne de to bøger jeg er gået i gang med i januar og fortsætte med at læse ind i februar.

The Roses of May

The Roses of May er andet bind i The Collector-serien af Dot Hutchison, og jeg er lidt under halvvejs i den. Jeg startede lidt sløvt, fordi jeg brugte for meget tid på at prøve at huske, hvem der nu var hvem fra sidste bog, men efter et par sider var jeg med igen og jeg er ret spændt på, hvor den tager mig hen!

Stolthed og fordom

Jeg har samlet en lille bogklub med to af mine veninder, og vi er netop gået i gang med at læse Stolthed og fordom af Jane Austen. Jeg regner ikke med at blive færdig med denne i løbet af februar, da vi mødes og læser dele af bogen højt for hinanden, hvilket tager lidt længere tid – men også er virkelig hyggeligt.