Bogen Wild af Cheryl Strayed står lænet op ad en træstamme i skovbunden. Skovbunden er dækket af brune efterårsblade og baggrunden er lys og gullig.

Wild

Forfatter: Cheryl Strayed

Udgivelse: C&K Forlag, 2015

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥

Original titel: Wild. From lost to found on the Pacific Crest Trail

Oversat af: Ellen Boen

Fuld titel: Wild. En fortælling om at fare vild og finde sig selv igen.

Om Wild

Wild er en selvbiografisk roman, om den unge Cheryl, der befinder sig et mørkt sted i livet. Som blot 26-årig har hun mistet sin mor, sit ægteskab og forholdet til sin familie. Hun beslutter sig derfor for at begive sig ud på en del af den vandrerute, der kaldes The Pacific Crest Trail. En rute, der fra ende til anden strækker sig fra Mexicos grænse til Canadas grænse. Ruten er udfordrende og krævende, og Cheryl er langt fra forberedt godt nok på turen. Alligevel giver hun sig i kast med de tre måneders vandring hun har planlagt. En tur, der ender med at have en enorm indflydelse på Cheryl og hendes forhold til sig selv.

Som det også fremgår af titlen; En fortælling om at fare vild og finde sig selv igen.

Mine tanker om Wild

I løbet af del 1 af romanen, som strækker sig over de første ca. 50 sider, nåede jeg at lægge bogen fra mig ikke mindre end tre gange. Ikke fordi den var dårlig, tværtimod; Jeg måtte lægge den fra mig, fordi den allerede så tidligt rørte noget i mig, jeg havde brug for at tænke over. Cheryl fortæller om både situationer og tanker, man selv ikke havde turde dele, men også om oplevelser og erfaringer, man er lykkelig for at hun deler, så man ikke skal føle sig så alene i verden om de ting, man måske selv er lidt flov over eller bange for at indrømme over for sig selv.

Wild er autobiografisk og kategoriseres mest som et memoir. Jeg vil dog vove at påstå at den også høre til i rejselitteraturen og i selvhjælpskategorien. Cheryl fortæller hudløst ærligt og man kan ikke andet end følge med. Flere gange formåede bogen at få mig til at overveje at sælge alt og drage på vandretur på samme måde. Bare tage af sted og komme ud i det fri, så jeg kan få tid og ro til at finde ind til mig selv.

Cheryl

Hovedpersonen i Wild er fortælleren (og forfatteren) Cheryl Strayed. At følge Cheryls rejse og tanker er en enormt levende oplevelse, og hun er både mærkelig og sjov; helt ude at skide og så normal, som nogen kan blive. Der var mange af hendes tanker og følelser, jeg kunne nikke genkendende til, men også en del, jeg på ingen måde kunne relatere til. Havde hun været helt igennem opdigtet, havde jeg kaldt dette en styrke hos karakteren, men nu holder jeg mig til at sige, at hun er menneskelig på både godt og ondt, hvilket i høj grad gør hende til en troværdig fortæller.

Hvem kan læse Wild

Alle kan sætte sig ned og læse Wild, men jeg vil særligt anbefale den til dem, der holder af at læse memoirs og rejselitteratur. Man kommer dybt ind under huden på Cheryl og egentlig også på sig selv. Min veninden anbefalede mig den her bog, efter hun selv havde læst den i en periode, hvor hun følte, hun havde tabt forbindelsen til sig selv, og jeg tror, at det især er mennesker i den situation, der vil få mest ud af at læse Wild. Når det så er sagt, så er det også en ganske underholdende og spændende fortælling, som alle dem, der er i fuld kontakt med sig selv sagtens kan få en masse ud af at læse.

Jeg vil anbefale den for 16+. Ikke på grund af sprog, vold eller seksuelt indhold, men fordi emnet er lidt tungt. Samtidig er det netop omkring den sene teenagealder, at mange kan begynde at føle sig lidt rodløse og forvirrede.

Bogen Monsun af stjerner på et bord ved siden af en buket af gule blomster.

Monsun af stjerner

Reklame, da Monsun af stjerner er et anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren og forlaget.

Forfatter: Katrine Williams

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥

Serie: Sjælealkymi #1

Om Monsun af stjerner

Efter en tragisk ulykke, der kostede hendes bedste ven livet og nær også hendes eget, må 16-årige Stella flytte til Mission Beach i Australien. Her skal hun bo hos sin moster, mens hendes mor får startet op på sit nye arbejde. Efter ulykken begynder Stella at se ting og personer, ingen andre kender til. Hun lærer dog hurtigt at skelne dem fra virkeligheden og kalder dem for hallucinationer. Efter ankomst til Mission Beach er Stella fortsat præget af hallucinationer, og det går langsomt op for hende, at hendes syner har forbindelse til noget, der ligger langt forud for den forfærdelige ulykke. Samtidig forsøger hun at skabe sig et netværk i den nye by, og hun bliver hurtigt venner med pigerne Alyssa og Nena, og falder langsomt for både den charmerende Castor og den mørke Jared. Men hun er nødt til at træffe et valg.

Mine tanker om Monsun af stjerner

Monsun af stjerner er første bind i en fantasyserie om kærlighed, venskab og skæbnesvangre valg, og det kan mærkes. Der bliver brugt meget tid på at præsentere karakterer opbygge deres relationer til hinanden, hvilket styrker persongalleriet, og samtidig udvikler historien sig hele tiden gradvist mod et større klimaks, hvilket resulterer i, at man som læser konstant er spændt på næste udfald. Historien foregår i 1986, hvilket har betydning for nogle af de genstande og situationer, vi oplever gennem Stella, og det synes jeg egentlig var sjovt. Jeg er ikke helt overbevist om, at det er nødvendigt at lade historien udspille sig i den periode, men jeg er spændt på at se, om der er en forklaring på, hvorfor det er blevet sådan, når næste del bliver tilgængelig.

Monsun af stjerner er en af de fantasyromaner, der tager afsæt i den verden vi alle lever i. Jeg elsker den type fantasy, da alt kan ske, men der alligevel stadig er nogle realistiske rammer at holde sig indenfor. Der er enkelte tidspunkter, hvor dette brydes (bl.a. virker nogle af dialogerne underlige, og Alyssas baggrund er meget forvirrende for mig, da jeg ikke kan finde ud af, hvor længe hun rent faktisk selv har været i Australien), men generelt fungerer historien godt, og siderne vendte næsten sig selv i min forventning om at få svar på mine spørgsmål, samt for at finde ud af, hvordan kærlighedsdramaet udviklede sig.

Karaktererne virker gennemtænkte og jeg er vild med, hvordan Castor og Jared i mange tilfælde virker som hinandens modsætninger, på samme måde som Alyssa og Nena også gør det.

Der er mange huller, som stadig mangler at blive fyldt ud, hvilket giver historien de her mystiske undertoner, som også er med til at bære historien frem.

Sprog

Sproget rammer mig på ingen måde, og det er jeg rigtig ærgerlig over. Mange steder har mit lille dansklærerhjerte haft lyst til i margenen at skrive: “Her kan du med fordel arbejde med at bruge mere showing fremfor telling i dine beskrivelser.” Samtidig føler jeg en diskontinuerlig skriftlighed, da der mange steder er gode objektiver beskrivelser af situationer, tanker og følelser, mens det andre steder virker som om, forfatteren har prøvet at ramme Stellas ungdommelighed i tanker og situationer, hvilket bryder flowet. Eksempelvis gøres der indimellem brug af ord som “hov” og “ups” i situationer, hvor der ikke er direkte tale eller introduktion til Stellas tanker. Her ville jeg have værdsat at forfatteren havde valgt at holde enten den ene eller den anden stil, da de begge er gode bud på en måde at fortælle en historie på. Når de blandes sammen, som jeg oplever at de gøres i Monsun af stjerner, så synes jeg ikke, det virker optimalt.

Alt i alt

Monsun af stjerner var for mig, på trods af en spændende og medrivende fortælling, en lidt skuffende oplevelse. Bagsideteksten, coveret og titlen var alle tre ting, der havde gjort mig enormt spændt på læsningen, men sproget og fortællemåden ødelagde desværre min læsning. Jeg er sikker på, det ikke er alle, der ville have samme oplevelse som mig, for der er helt sikkert nogle læsere, der gerne vil tages så meget i hånden, som jeg følte, jeg blev ved læsningen af denne bog.

Jeg føler, at der er rigtig meget potentiale i ideen bag bogen, og historien er også rigtig god. Efter at have vendt sidste side, sidder jeg helt klart med en følelse af, at historien kun lige er begyndt, og at der er mange svar at hente i den næste.  Dog synes jeg, at udførelsen mangler lidt arbejde, hvis jeg skal være helt fanget, og derfor ender jeg med at give bogen 2/5 hjerter.

Tak

Tak til Katrine Williams og forlaget mellemgard for at give mig mulighed for at læse og anmelde Monsun af stjerner. Jeg ønsker jer god vind med fortsættelsen til den!

Anne Mette Hancocks bog Mercedes-snittet

Mercedes-snittet

Reklame, da Mercedes-snittet er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Anne Mette Hancock

Udgivelse: Forlaget Lindhardt og  Ringhof, 2018

Serie: Nr. 2 i Kaldan/Schäfer-serien (læs om nr. 1 Ligblomsten her – dog på engelsk)

Efter den succesoplevelse det var, at læse Anne Mette Hancocks debutroman Ligblomsten, havde jeg virkelig set frem til at få fingrene i den næste i serien. Jeg forudbestilte bogen tilbage  marts, og da vi nærmede os udgivelsesdatoen den 1. juni, var jeg simpelthen så spændt! To uger inden dumpede der dog et anmeldereksemplar ind af døren fra de fantastiske mennesker hos Lindhardt og Ringhof, og jeg var jublende lykkelig! Det tog mig ikke mange minutter at være fuldstændigt fanget af handlingen og fyldt af gensynsglæde over de fantastiske karakterer Heloise Kaldan og Erik Schäfer!

Om bogen

I Mercedes-snittet forsvinder tiårige Lukas fra sin skole, hvilket får Heloise til at tænke, at hun har ret i, at det er farligt at sætte børn i verden. Hun bliver af avisen bedt om at dække sagen, og støder herved atter på sin gode ven Erik Schäfer, der efterforsker sagen.

Det viser sig at være en sag, der stikker helt af og peger i mange forskellige og forfærdelige retninger. Pludselig dukker Lukas’ telefon dog op, og herigennem opdager politiet, at Lukas er besat af pareidolia – af at fotografere ting, der ligner ansigter. Der er særligt et billede, som tiltrækker sig politiets opmærksomhed, men det virker stadig umuligt at finde noget, der peger konkret på, hvad der er sket med Lukas.

Mine tanker om Mercedes-snittet

Anne Mette Hancock trådte frem på den danske krimiscene med Ligblomsten, som indbragte hende Det Danske Kriminalakademis debutantpris, og nu markerer hun sig tydeligt og bestemt med Mercedes-snittet som en krimiforfatter, der er kommet for at blive. Og det har hun i den grad også fortjent. Anne Mettes sprog og skrivestil er levende og nutidigt. Karaktererne har dybde og sjæl, og Anne Mette formår på fineste vis at levere en krimi, der kravler ind under huden på sin læser. Mercedes-snittet er eminent og velskrevet, og der er ingen tvivl om, at hver eneste sætning er nøje gennemtænkt og bearbejdet.

Mercedes-snittet er dansk krimi, når det er allerbedst. En af de mere fantastiske ting ved serier, er den udvikling, man får lov til at følge hos karaktererne gennem helt små og for handlingen næsten ubetydelige øjeblikke. Dette er også et træk Hancock har tilføjet sit værk med umådelig detaljerigdom og skarphed.

Min eneste anke er, at Michala Friis er alt for lidt med! Så kære Anne Mette Hancock: Michala Friis må for min skyld godt få sin helt egen serie – hun er så skøn!

The book The Few by Nadia Dalbuono on a table

Fordærv

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Original title: The Few

Forfatter: Nadia Dalbuono

Udgivet: Alhambra, 2018

Serie: Leone Scamarcio #1

Fordærv

Fordærv er første del i en serie om den erfarne kriminalkommissær Leone Scamarcio. Scamarcio er søn af en italiensk mafiaboss, men har valgt at gå en modsat vej og må derfor kæmpe for sin integritet som en af Roms politimænd. En dag bliver Scamarcio kaldt til et møde med sin chef, som beder ham om at undersøge en særlig sag – helt uofficielt.

Sagen handler om en død trækkerdreng, som er fundet myrdet i sin egen seng, og da der pludselig også dukker billeder op af denne trækkerdreng og en af Italiens højtstående politikere i en særdeles ømtålelig situation, er Scamarcio pludselig dybt involveret i en sag, der er svær at holde hemmelig. Som efterforskningen udfolder sig og trækker Scamarcio med ind i mere forfærdelige lag af det Italienske samfund, begynder Scamarcio også langsomt at miste sig selv lidt.

Mine tanker

Fordærv er en af den slags krimier, der tager læseren med politiet rundt i store dele af efterforskningsarbejdet, samt hovedpersonens tanker og privatliv. Det betyder, at man som læser kan få lov at udfolde sagen i samme tempo som hovedpersonen gøre det, hvilket også betyder, at man ofte føler sig lige så fortabt og forvirret som den stakkels kiminalkommissær, der er sat til at løse mysteriet.

Jeg havde svært ved at vænne mig til de italienske navne, og i lang tid følte jeg mig forvirret over, hvem der var hvem. Plottet var dog fængende og Scamarcio spændende at følge.

Mysteriet om den afdøde trækkerdreng leder Scamarcio til den italienske ø Elba, hvor en amerikansk pige er blevet kidnappet. Det virker næsten umuligt at finde en ammenhæng mellem disse to sager, hvilket gør historien endnu mere interssant. Når man som læser selv får lov at lege detektiv, synes jeg, man får lidt ekstra ud af historien. Jeg synes, det er fedt at få lov til at gætte løs og lave forskellige mulige scenarier i hovedet under læsningen.

Plottet var gennemtænkt, og der gik lang tid før, jeg begyndte at forbinde ledetrådene. De forbrydelser, man præsenteres for er barske og modbydelige, og jeg kan ikke lade være med at håbe, at det ikke er en gengivelse af virkeligheden. Den sørgelige sandhed er dog nok, at det er en ret virkelig gengivelse af virkeligheden. Og selv om det gør mig trist at tænke på, så er det også en stor del af, hvad jeg kunne lide ved bogen.

Scamarcio er en velskrevet figur, som på mange måder virker ægte og menneskelig. Dalbuono har med snilde sørget for at han er en karakter, man har lyst til at vide mere om. Han er meget uafhængig og arbejder hårdt for at gøre sit job godt. Han er brysk, men samtidig også meget relaterbar. Noget af det, der gør ham særligt interessant er hans retfærdighedssans, som er formet af både hans baggrund med en kriminel far og hans job hos politiet.

Samlet set synes jeg, at romanen var en anelse forvirrende, omend spændende og grotesk. Scamarcio er svær at holde af, men samtidig er han også svær ikke at kunne lide, og han betyder helt bestemt meget for at romanen fungerer. Dalbuono har gjort et fantastisk arbejde med at lade sine karakterer udfolde sig gennem handlinger og tale, fremfor at give direkte beskrivelser af dem.

Min største anke er, at jeg synes, historien bevægede sig langsomt fremad. I forhold til, hvor forvirret jeg følte mig over navne og det velsammenskruede plot, var det sikkert en god ting, fordi det gav mig tid til at samle tankerne undervejs. Det kostede dog lidt på læsemotivationen hele tiden at sidde og føle, at der var langt endnu.

Er den noget for dig?

Hvis du er nået hertil, vil jeg skyde på, at du generelt godt kan lide at læse krimi, hvilket jo bestemt er et godt udgangspunkt. Fordærv er uforudsigelig og tager dig konstant med på nye udviklinger i sagen, der ikke altid giver mening ved første øjekast, men som vil sætte tankerne i gang. Derudover er hovedpersonen Scamarcio som nævnt meget menneskelig og derved let at identificere sig med.

Hvis du også er ved at være en lille smule træt af den stereotype krimiromanhovedperson, (ham den midaldrende mand, der drikker og ryger lidt for meget, og som har opgivet familielivet (bevidst eller ubevidst) på grund af arbejdet) så frygt ej: Sådan en er Scamarcio ikke. Hans dæmoner er nogle andre, hvilket giver denne roman et friskt pust. Sandt at sige er han ikke gift, og hans kærlighedsliv halter godt nok også lidt, men han føles stadig anderledes. God anderledes. Jeg håber, det er intentionen, at han fortsat skal være lidt anderledes på det punkt.

Hvis du holder af at læse en krimi med et gennemtænkt plot, der også vil få dig til at undres, når du har lagt bogen væk for en stund, så kunne denne bog sagtens være god for dig. Hvis du foretrækker en krimi, der kravler ind under huden på dig med forfærdelige og virkelighedsnære forbrydelser, så vil du nok også kunne lide denne. Selv om man er sparet de groteske detaljer om forbrydelserne, så er de stadig væmmelige at tænke på, og jeg er stadig rystet over, hvad mennesker kan gøre mod hinanden…

Tak

Jegvil gerne takke forlaget Alhambra for at sende mig et eksemplar Fordærv til anmeldelse!