Boganmeldelse: Solfald

Forfatter: Louise Roholte

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥

Serie: Fire folk #3

Om Solfald

Solfald er tredje (og sidste) del af serien Fire folk. Du kan læse mine anmeldelser af de to første Evig vinter og Malstrøm ved at klikke på titlerne. Denne anmeldelse indeholder spoilers af de to første bøger i serien.

Bagsidetekst

På trods af den flimrende varme er fangernes rationer skåret ned til det halve, og det piner Ivalu og Anfred at opleve, hvordan de selv og de folk, de kender som stolte, pludselig slås indbyrdes om dyrenes rester for at overleve. Mændene bliver låst inde i trange bure, når de er færdige med dagens arbejde, og det betyder, at det er op til Ivalu og Anfred, hvis de skal gøre et sidste forsøg på at slippe levende ud af Darkos støvede arena. De er nødt til at have hjælp udefra , for de er for få og for svækkede til at tage kampen op alene, og de beslutter sig for at opsøge øens civile. I den forbindelse bliver de bekendt med, at der er en dyb mistillid mellem bjergfolket og ørkenfolket, som komplicerer situationen yderligere, og tiden er ved at rinde ud, for slingakuplen står snart færdig.

Mine tanker om Solfald

Jeg er stadig helt vild med denne serie. Det tog mig lige et par sider at komme tilbage i historien og rigtigt blive fanget, men derefter vendte siderne bare sig selv.

Om mennesker og næstekærlighed

Solfald afslutter en trilogi, som på mange måder handler om mennesker og menneskeheden. Det er en trilogi, jeg drømmer om at se undervisningsmateriale til, og indført i folkeskolens mellem- og udskolingstrin. Der er så mange elementer at gribe fat i og tale om, som giver mulighed for forståelse af fremmedhed og næstekærlighed.

Fire folk tager læseren med på en rejse, hvor vi i Evig vinter introduceres til det, at være nødt til at flygte fra sit hjem, i håb om at finde et andet sted, hvor man kan overleve. I Malstrøm introduceres vi til fremmedhad og magt, men også nysgerrighed og forståelse.

I Solfald handler det om næstekærlighed. Det handler om ansvar, tillid og retfærdighed. Når hele trilogien er læst, har man derved stiftet bekendtskab med mange situationer og begreber, der er relevant for os som mennesker dag, hvor vi ofte skal møde og forstå mennesker fra andre baggrunde og kulturer end vor egen.

Om persongalleri og plot

Der er stadig mange navne og karakterer at holde styr på, hvilket forstyrrer læsningen lidt for mig, og så har jeg ikke helt styr på, hvor lang tid handlingen strækker sig over. Der var også en del gentagelse fra Malstrøm om hele den miserable tilværelse de to folk befinder sig i, men år det så er sagt, så synes jeg egentligt ikke, der er andet, der trak min samlede oplevelse af historien ned.

Bogen er velskrevet og plottet gennemtænkt. Og så er Louise Roholte skarp og ubarmhjertig som altid, hvilket er med til at gøre denne bog en fornøjelse at læse. De to folks – og i særdeleshed Ivalu og Anfreds – skæbne føles ofte uvis, hvilket er et enormt spændingsopbyggende greb.

Hvorfor læse Solfald?

Solfald skal læse sammenhængende med resten af serien, så i virkeligheden handler dette punkt ikke om, hvorfor du skal læse Solfald, men om, hvorfor du skal læse Fire folk.

Det skal du, fordi det er en fantasyserie, der gemmer på utrolig vigtig lærdom. Det er en af de bøger, man læser og får en god historie ud af, men som samtidig også skaber en tankevirksomhed, der er med til at danne os som mennesker. For hvad er rigtigt og forkert? Hvem har ret? Hvem holder jeg med, og hvorfor? Findes der kun gode og onde mennesker, eller indeholder vi alle en del af det onde og en del af det gode? Hvad skal der til, før vi tør rejse os mod uretfærdighed? Og har den svage nogensinde mulighed for at vinde over den stærke?

Bogens temaer er universelle og essentielle for vores nutid, og jeg anbefaler alle voksne at læse Fire folk-serien. Og de voksne, der har børn kan også sagtens læse serien med deres børn, særligt fra de er 12 år og ældre. Børn fra ca. 14-15 år kan læse den selv. Serien er dog voldsom og barsk, men det er virkeligheden også, og jeg er overbevist om, at man med en god støtte i forældrene, sagtens kan få meget ud af serien som ung.

God fornøjelse med læsningen!

Boganmeldelse: The Roses of May

Forfatter: Dot Hutchison

Udgivelse: Thomas and Mercer, 2017

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥♥

Serie: The Collector #2

The Roses of May er bog nummer 2 i The Collector-serien af Dot Hutchison. Den første bog hedder The Butterfly Garden, og jeg vil anbefale dig at læse The Butterfly Garden før du giver dig i kast med The Roses of May. Det behøves ikke, men jeg synes, det vil give bedst mening! Serien er endnu ikke udgivet på dansk.

Om The Roses of May

Fire måneder efter bog ets afslutning følger vi teamet fra Quantico på jagt efter en seriemorder, der slår til en gang om året ved hvert forår. Morderen slår til i forskellige stater og det eneste ofrene umiddelbart har til fælles er, at de er unge piger, som findes dræbte på gulvet i en kirke omgivet af blomster.

Mine tanker om The Roses of May

Jeg har i et års tid nu tænkt, at jeg skulle få begyndt på The Roses of May, da den første bog i serien overvældede mig fuldstændigt. Alligevel blev jeg ved med at udskyde den til fordel for en masse andre bøger, og nu da jeg har læst den, har jeg lyst til at slå mit gamle jeg i hovedet og sige, at jeg kommer til at fortryde det, hvis jeg ikke går i gang med det samme.

Jeg skulle have startet den her for flere måneder siden. For et år siden. Lige så snart jeg var kommet mig over afslutningen på The Butterfly Garden.

Fantastisk velskrevet

Jeg ved ikke, hvad det er Dot Hutchison kan med ord, men det er noget, der virkelig fanger mig. Hun får alt det grimme og forfærdelige til at føles let at læse, samtidig med, at det borer sig dybt ind i hjertet på mig, og får mig til at savne en, der kan holde om mig. Hun formår at skrive scener, der starter en hel film af forfærdelige billeder for mit indre syn, og alligevel siger hun ikke så meget.

Hvor The Butterfly Garden er direkte klam og afskyelig, så er The Roses of May mere tragisk.

Lige som i The Butterfly Garden følger vi i The Roses of May flere synsvinkler, hvilket er med til at give historien dybde, og virker spændingsopbyggende, da sagen ses fra flere sider.

Autentisk og besnærende

Dot Huchison giver stor taletid til ofrene og de pårørende, og skærer lidt ned på mængden af tekst, der har med opklaringsarbejdet at gøre, hvilket jeg synes fungerer upåklageligt! Opklaringsarbejde er mest papirarbejde, og det kan simpelthen ikke gøres mere spændende end det. Dette accepterer Hutchison, hvilket er med til at give de tre FBI agenter en troværdig stemme, jeg sætter enorm stor pris på.

Nu skriver jeg autentisk i overskriften – og det ved jeg naturligvis slet ikke om den er, da min erfaring med kriminalsager og mordere er 100% ikke-eksisterende. Men baseret på min spinkle viden fra True Crime-genren, så virker The Collector serien mere realistisk end meget andet krimi jeg har læst. Der er frustrationer, uopklarede sager, mordere på fri fod, længsel efter retfærdighed og fuldstændig lammende frygt og sorg. Alle sammen elementer, der gør at jeg ikke på noget tidspunkt oplever historien som lidt for langt ude og utroværdig. Derved føler jeg mig også fanget og mærket af historien hele vejen igennem og (længe) efter.

Hvem kan læse The Roses of May

Det kan du gøre, hvis du er vild med krimigenren, og i særdeleshed den del, der sætter forbrydelsen og dens konsekvenser i fokus frem for politimandens jagt. Du kan læse The Roses of May, hvis du holder af et plot, der kun langsomt udfolder sig uden at miste grebet om sin læser.

Du kan læse The Roses of May, hvis du kan læse og forstå engelsk.

The Roses of May er som tidligere nævnt den anden bog i The Collector-serien, så jeg vil anbefale dig at du starter med The Butterfly Garden, der er mindst lige så fantastisk som denne!

Bogen hvorfor det på en blomstret baggrund

Hvorfor det?

Forfatter: Mogens Eilertsen og Mette Eilertsen

Udgivelse: Frydenlund, 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥

Original titel: Hvorfor det? Talemåder og traditioner, skikke og symboler

Om hvorfor det?

Vidste du at man i flere hundrede år var uenige om, hvornår Jesus havde fødselsdag? Ikke bare med et par timer eller dage, men med flere måneders mellemrum, og at det først var i år 354 at datoen blev endeligt fastlagt til at være den 25. december?
Nej, vel?! Det vidste jeg heller ikke før jeg fik “hvorfor det?” i hænderne.

Hvorfor det? er en samling af talemåder, traditioner, skikke og symboler med forklaring på, hvorfor vi mon siger og gør, som vi gør. Forklaringerne veksler mellem at være lange, korte, vævende, fyldestgørende og præcise. Bogen er inddelt i afsnit, hvor første del er i alfabetisk orden, og de næste er inddelt efter tema. Dette gør det enormt nemt at bruge bogen som opslagsbog, hvis man lige kommer i tanke om et udtryk eller en ting, man vil slå op.

Forfatterne skriver selv i begyndelsen af bogen, at deres mål ikke er at udgive et komplet værk med alle talemåder, traditioner, skikke og symboler, men derimod at bringe et udpluk til inspiration. De håber, at læseren selv vil blive nysgerrig på at undersøge andre talemåder, der ikke dækkes af dem. Det virker for sin vis også; men der er nu noget trygt i at vide, andre har efterforsket noget for dig, så du kan stole på det der står i stedet for selv at bruge tid på at faktatjekke.

Mine tanker om hvorfor det?

Jeg synes, at måden bogen er opbygget på, fungerer rigtigt godt for genren. Læseoplevelsen kan nemt blive meget tung, hvis man forsøger at læse fakta fra den ene ende til den anden. Når det så er sagt, så er nogle af delene skrevet forholdsvist humoristisk, så det er absolut heller ikke umuligt bare at læse fra den ene ende til den anden.

Denne bog kunne være en god værts-/værtinde- eller pakkelegsgave. Det er en af de bøger, er kan stoppe diskussioner og starte samtaler. Den er centreret om dansk kultur, og kunne sikkert også sætte mange tanker i gang hos de yngre læsere

Hvem kan læse hvorfor det?

Alle med interesse for gamle danske skikke og talemåder kan dykke ned i denne bog. Den er overskueligt opsat og letlæst. Den er til dem, der rynker på næsen eller kigger længe på dig, når du slynger om dig med gode, gamle udtryk eller sørger for at stille grød ud til nissen, så de kan forstå dig.

Hvorfor det henvender sig til nysgerrige sjæle og kan nemt læses fra 12 år.

Fandom af Anna Day på en pink baggrund

Fandom

Indlægget er reklame, da bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra Politikens Forlag.

Forfatter: Anna Day

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Udgivelse: Politikens Forlag, 2018

Original titel: The Fandom

Oversat af: Line Beck Rasmussen

Fandom

Jeg modtog Fandom til anmeldelse fra Politikens Forlag, da de skrev ud på Instagram, at de søgte en håndfuld frivillige til at anmelde bogen. Jeg svarede på deres opslag, at jeg var meget interesseret i at læse og anmelde bogen, da den på Goodreads har fået meget blandede anmeldelser, hvilket næsten altid giver mig lyst til selv at dykke ned i bogen, for at se, om jeg kan lure, hvorfor læserne er så splittede. Det synes de rare mennesker på Politikens Forlag var en god nok grund til at sende mig et eksemplar, hvilket jeg er dybt taknemmelig for!

Om Fandom

Fandom er en YA-science fiction roman om en gruppe venner, der er en del af fankulturen omkring Galgedansen, og som på mystisk vis hvirvles ind i Galgedansens univers.

Bogens bagsidetekst

De drømmer om at være med i deres yndlingsbog – men da drømmen går i opfyldelse, viser den sig at være et mareridt.

Violet og hendes venner elsker at være en del af fankulturen omkring Galgedansen og kan ikke vente med at møde deres store helt Willow på Comic-Con. Ingen kunne dog forudse, at de kort efter mødet med deres idol bliver katapulteret ind i handlingen og ved et uheld kommer til at dræbe fortællingens heltinde, Rose. Nu er der kun én måde at overleve: Violet må overtage Roses rolle for at finde en vej tilbage til virkeligheden. Drevet af kærlighed, skyld og frygt indser hun snart, at historiens skæbne ligger i hendes hænder

Ingen historie er værd at dø for … vel?

Mine tanker om Fandom

Som førnævnt valgte jeg at læse denne bog på baggrund af mange blandede anmeldelser, men denne anmeldelse er alene udtryk for mine egne holdninger.

Enhver ivrig læser har sikkert drømt om at være en del af et fiktivt univers. Vi er mange, der stadig venter på vores Hogwarts-brev eller som forventer at finde vejen til Narnia, hver gang vi møder et klædeskab. Og det er en af de ting, der tiltaler mig allermest ved Fandom; At nogen har fået muligheden for at være en del af deres yndlingshistorie.

Desværre, var mit første indtryk af Fandom ikke særligt godt. Karaktererne virkede lidt stereotype og flade, og i løbet af de første kapitler stod det klart for mig, at alt hvad jeg skulle til at læse, vidste jeg allerede. I begyndelsen af første kapitel giver vores hovedperson Violet nemlig en ret detaljeret beskrivelse af hele handlingsforløbet i hendes yndlingsroman Galgedansen. Og da Violet senere bliver hvirvlet ind i Galgedansens univers og må overtage hovedpersonen Roses rolle er det tydeligt, at hun må igennem de samme vendepunkter og konflikter, som Rose.

Når det så er sagt, så er romanen yderst letlæst og velskrevet. Sætningerne er hverken for korte eller lange, eller for simple eller indviklede. Handlingen er let at følge. Karaktererne er nemme at forstå og plottet er nogenlunde til at regne ud, men indeholder dog stadig enkelte overraskende elementer.

Historien var underholdende til trods for, at man allerede havde fået et referat af forløbet, og jeg er slet ikke i tvivl om, at der er et stort publikum til denne roman ude i det danske land.

Persongalleriet er bredt, hvilket er med til at skabe dynamik i de ellers lidt flade karakterer, og det synes jeg er lykkedes ganske godt.

Karaktererne

Violet er en virkelig irriterende, men samtidig ganske autentisk, teenagepige. Hun føler sig som sin lillebrors beskytter og ansvarlig for at han ikke kommer galt af sted. Derudover tager hun meget af ansvaret for vennegruppens situation på sine skuldre. Hun styres meget af sine følelser, hvilket desværre ofte får hende til at fremstå som et lille barn, der ikke har lært at kontrollere sine følelser i visse situationer.

Forholdet til hendes bedste veninde Alice er et, jeg har svært ved at forstå. Der lægges stor vægt på, hvor forskellige de to piger ser ud; den ene lille og ganske normal at se på, den anden høj og flot. Alle piger har på et tidspunkt stået i en situation, hvor de har misundt deres venindes et-eller-andet, men i Violet bliver denne misundelse nærmest lig med vrede. Samtidig fremstår Alice til tider enormt usympatisk og ligeglad med Violet, hvilket jeg tænker er meget usundt i et venskab. Dette dræber også fuldstændig min tro på, at de faktisk er ret gode venner. De virker mest bare sat sammen, fordi plottet havde brug for det.

Bedømmelsen

Jeg er endt med at give Fandom 3 ud af 5 hjerter. Jeg lå længe mellem 2 og 3, da jeg ikke selv var særlig vild med fortællingen, men er alligevel endt på 3. Bogen er ikke et mesterværk, og der er helt klart nogle fejl og mangler i fortællingen, men den er ikke dårlig! Det der virkelig holder mig fra kun at give 2 hjerter, er om bogen er værd at læse. For det synes jeg bestemt den er! På trods af alt det, der ikke fungerede for mig.

Hvem kan læse Fandom?

Fandom er skrevet til læseren, der holder af et simpelt plot med en velfortalt historie. Fandom er skrevet til fanfic-elskeren, og til alle der holder af en hurtiglæst bog, hvor mange forskellige følelser er i spil.

Fandom er bogen til ham/hende, der holder af at læse om teenagere, der pålægges et stort ansvar, og til dem, der gerne vil læse om dystopiske fremtidsforhold. Galgedansen foregår i en fremtid, hvor mennesker har fundet ud af at forbedre deres gener, så de bliver en slags smukke overmennesker.

Jeg anbefaler Fandom til 13+, da den (på trods af sit letlæste sprog og plot) rummer nogle elementer, der lettere kan relateres til som ældre teenager.

Bogen Wild af Cheryl Strayed står lænet op ad en træstamme i skovbunden. Skovbunden er dækket af brune efterårsblade og baggrunden er lys og gullig.

Wild

Forfatter: Cheryl Strayed

Udgivelse: C&K Forlag, 2015

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥

Original titel: Wild. From lost to found on the Pacific Crest Trail

Oversat af: Ellen Boen

Fuld titel: Wild. En fortælling om at fare vild og finde sig selv igen.

Om Wild

Wild er en selvbiografisk roman, om den unge Cheryl, der befinder sig et mørkt sted i livet. Som blot 26-årig har hun mistet sin mor, sit ægteskab og forholdet til sin familie. Hun beslutter sig derfor for at begive sig ud på en del af den vandrerute, der kaldes The Pacific Crest Trail. En rute, der fra ende til anden strækker sig fra Mexicos grænse til Canadas grænse. Ruten er udfordrende og krævende, og Cheryl er langt fra forberedt godt nok på turen. Alligevel giver hun sig i kast med de tre måneders vandring hun har planlagt. En tur, der ender med at have en enorm indflydelse på Cheryl og hendes forhold til sig selv.

Som det også fremgår af titlen; En fortælling om at fare vild og finde sig selv igen.

Mine tanker om Wild

I løbet af del 1 af romanen, som strækker sig over de første ca. 50 sider, nåede jeg at lægge bogen fra mig ikke mindre end tre gange. Ikke fordi den var dårlig, tværtimod; Jeg måtte lægge den fra mig, fordi den allerede så tidligt rørte noget i mig, jeg havde brug for at tænke over. Cheryl fortæller om både situationer og tanker, man selv ikke havde turde dele, men også om oplevelser og erfaringer, man er lykkelig for at hun deler, så man ikke skal føle sig så alene i verden om de ting, man måske selv er lidt flov over eller bange for at indrømme over for sig selv.

Wild er autobiografisk og kategoriseres mest som et memoir. Jeg vil dog vove at påstå at den også høre til i rejselitteraturen og i selvhjælpskategorien. Cheryl fortæller hudløst ærligt og man kan ikke andet end følge med. Flere gange formåede bogen at få mig til at overveje at sælge alt og drage på vandretur på samme måde. Bare tage af sted og komme ud i det fri, så jeg kan få tid og ro til at finde ind til mig selv.

Cheryl

Hovedpersonen i Wild er fortælleren (og forfatteren) Cheryl Strayed. At følge Cheryls rejse og tanker er en enormt levende oplevelse, og hun er både mærkelig og sjov; helt ude at skide og så normal, som nogen kan blive. Der var mange af hendes tanker og følelser, jeg kunne nikke genkendende til, men også en del, jeg på ingen måde kunne relatere til. Havde hun været helt igennem opdigtet, havde jeg kaldt dette en styrke hos karakteren, men nu holder jeg mig til at sige, at hun er menneskelig på både godt og ondt, hvilket i høj grad gør hende til en troværdig fortæller.

Hvem kan læse Wild

Alle kan sætte sig ned og læse Wild, men jeg vil særligt anbefale den til dem, der holder af at læse memoirs og rejselitteratur. Man kommer dybt ind under huden på Cheryl og egentlig også på sig selv. Min veninden anbefalede mig den her bog, efter hun selv havde læst den i en periode, hvor hun følte, hun havde tabt forbindelsen til sig selv, og jeg tror, at det især er mennesker i den situation, der vil få mest ud af at læse Wild. Når det så er sagt, så er det også en ganske underholdende og spændende fortælling, som alle dem, der er i fuld kontakt med sig selv sagtens kan få en masse ud af at læse.

Jeg vil anbefale den for 16+. Ikke på grund af sprog, vold eller seksuelt indhold, men fordi emnet er lidt tungt. Samtidig er det netop omkring den sene teenagealder, at mange kan begynde at føle sig lidt rodløse og forvirrede.

På et udendørsbord ligger to bøger, og oven på disse står bogen Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem.

Offer uden ansigt

Forfatter: Stefan Ahnhem

Udgivelse: Lindhardt & Ringhof, 2014

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥

Serie: Fabian Risk #1

Om Offer uden ansigt

Fabian Risk flytter fra Stockholm til Helsingborg efter nogle problemer på jobbet og i sit privatliv. Det er hans håb, at han kan bruge sommeren på at få ro på familielivet, genfinde sin og sin kones lidenskab og gensidige kærlighedsforhold før han starter sin nye stilling hos politiet i Helsingborg.

Der går dog ikke lang tid før hans kommende chef pludselig har brug for hans hjælp i en sag, hvor en af Fabians tidligere klassekammerater er myrdet på bestialsk vis. Som den ildsjæl Risk er, har han svært ved at gå hjem og holde fri igen, velvidende at der er en morder løs – en morder, som måske bedst kan fanges, hvis Risk deltager i efterforskningsarbejdet.

Snart dukker flere lig op, og et mønster begynder at tegne sig både for Fabian og for hans nye kolleger – men de er ikke alle enige om, hvem eftersøgningen måske burde dreje sig om.

Mine tanker om Offer uden ansigt

Offer uden ansigt var en virkelig spændende og medrivende læseoplevelse! Jeg er vild med forløbet og med de små dagbogsindlæg, der bryder handlingen indimellem for at give indblik i en sjæl i smerte. Jeg er vild med de skiftende synsvinkler, og den evige mystik omkring, hvad der mon sker nu.

Når det så er sagt, var der også dele af historien, som var alt for åbenlyse og tydelige. Slutningen var jeg på mange måder ikke fan af, fordi den var præcis som jeg havde håbet, den ikke var. Samtidig har jeg det rigtigt svært med Fabian Risk som person. Han irriterer mig utroligt meget på mange måder: Hans forhold til andre mennesker er dybt problematisk, og virker for mig så irriterende stereotypisk om politimanden i en krimi, at jeg får lyst til at lægge bogen fra mig. Familien er ved at gå i stykker, fordi han prioriterer arbejdet. Men arbejdet fungerer heller ikke supergodt, fordi han har svært ved at indgå i relationer med og stole på sine kolleger. Han er så træls!

Samtidig følte jeg en vis modstand mod gerningsmanden, som ikke var funderet i dennes kriminelle handlinger, men derimod i mængden af evner, denne besad.

Alligevel er Offer uden ansigt så velskrevet og sammenhængende, at jeg uden problemer slugte min irritation over Fabian og bladrede videre og videre og videre, indtil jeg løb tør for sider.

Hvem kan læse Offer uden ansigt?

Det er uden tvivl en bog til krimielskeren. Plottet er medrivende og velskrevet. Dette er en bog til ham eller hende, der kan lide at sidde og gætte med, og til de læsere, der godt vil læse krimier, der blander det voldelige med det subtile. Den er hurtigt læst, og jeg skal i hvert fald læse videre i serien.

Hot Mess af Lucy Vine

Hot Mess

Forfatter: Lucy Vine

Udgivelse: Flamingo, 14. februar 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥

Original titel: Hot Mess

Oversat af: Elisabeth Kiertzner

Om Hot mess

Ellie Knight er 29 år og fanget i et singlehelvede med den ene forfærdelige Tinder-date efter den anden. Hun er ikke super vild med sit job, og hun bor på et værelse i en lejlighed, der er så forfærdelig at hun omtaler den Lortehullet. Ikke nok med, at hun skal slæbe sig gennem tilværelsen som datende single, så er hendes far nu også klar til at date igen efter moderens død. Hendes liv er mildest talt langt fra perfekt. Men måske er det helt okay?

Bogen består af små kapitler, der indledes med en form for dagbogsnotat, samt kapitler, der er skrevet som mailkorrespondance mellem Ellie og hendes far og søster.

Hot Mess er kaldt for Tinder-generationens Bridget Jones dagbog, og hvis man kender Bridget Jones, så siger det i den grad noget om, hvad Hot Mess er for en bog.

Mine tanker om Hot mess

Jeg har haft virkelig svært ved at finde ud af, hvad jeg synes om denne her bog. Der var tidspunkter, hvor jeg grinede højlydt, og så var der sider, jeg blev nødt til at springe over, fordi de simpelthen var for uinteressante.

PLottet

Historien er i sig selv ganske udmærket. Vi starter lige på og hårdt, hvor vi introduceres for både Ellies (ikke helt så tiltalende) personlighed og den situation hun befinder sig i; single-helvedet. Herefter får vi langsomt afdækket mere og mere af både Ellie og livet som single af alt hvad det indebære. Der løber en god rød tråd gennem hele fortællingen og den er slet ikke svær at holde styr på.

Indimellem er der dog nogle mails fra Ellies far til hende og hendes søster, og jeg må indrømme, at jeg slet ikke kan se pointen med indholdet i disse mails. Jeg er sikker på, de er tænkt som et humoristisk indslag, men de er for meget, for dårligt skrevet og alt for ligegyldige til at de giver mig noget som helst, og jeg valgte ret hurtigt at springe dem over, når jeg læste. Og selv om jeg i sidste ende vendte tilbage – bare fordi, det var det rigtige at gøre, når nu man vil skrive en anmeldelse af en bog – følte jeg ikke på nogen måde, jeg manglede noget ved ikke at have læst dem. Alt hvad jeg skulle forstå, forstod jeg efter at have læst den første.

Kapitelindledningerne sagde mig heller ikke noget. De sætter scenen, så man som læser er klar over, hvor vi befinder os, men det kan man også tit blive klar over i løbet af de første par linjer. Jeg føler mig dog sikker på, at dem, der har holdt af Bridget Jones’ dagbog, vil synes bedre om dem end jeg.

Karaktererne

Persongalleriet i Hot Mess er ikke stort, men det behøver det heller ikke at være i en bog på kun 270 sider. Der er mange navne at hitte rundt i, men de vigtige personer formår alligevel at fæstne sig lidt bedre i hukommelsen end de mindre vigtige.

Ellie

Vores hovedperson Ellie Knight er som tidligere nævnt 29 år. Hun er nyligt single og bor derfor på et værelse i en lejlighed med to andre. Hendes vennekreds består primært af Sophie og Thomas, men også kollegaen Maddie har fået en plads. Ellie fremstår på mange måder som en bitter kvinde, der nærmest hader alt, hvad der ikke lige falder i hendes smag. På sin arbejdsplads virker hun endog meget usympatisk og direkte led.

I nogle situationer, virker hun meget ligefrem og morsom at være i selskab med, og det er ofte hende, der har givet mig anledning til at grine højt.

Vennerne

Sophie og Thomas fremstår som en tætknyttet vennegruppe, der deler alt med hinanden. Det er også Sophie og Thomas, der i sin tid fik Ellie på Tinder og swipede de første mange mænd for hende. Der er en god dynamik i gruppen og deres relationer og samtaler virker ægte og dybe.

Familien

Omvendt har jeg det med familien. Samtalerne mellem Ellie og hendes far Allan og søster Jenny virker dybt absurde og til tider skræmmes jeg endda over, hvordan søstrene taler til hinanden. Ellies søster er en stolt kvinde, der er flyttet langt væk med sin mand og datter, og som absolut ikke har behov for at tale om noget med familien. Ellies far er en mand med et dybtliggende og yderst velfungerende humor-gen, hvilket absolut er nødvendigt, når Jenny angriber ham med en enten enormt tør humor eller ondskabsfulde udtalelser. Samme gen er dog også skyld i, at jeg flere gange var i tvivl om, hvorvidt faren lavede sjov eller forstod en joke.

Hvem kan læse Hot Mess?

Jeg vil anbefale singler og unge kvinder at læse denne. Den er humoristisk og tør på samme tid. Selv om den er sjov og nogle gange lidt i overkanten, lukker man alligevel bogen med en følelse af, at man er blevet lidt klogere på livet. Især vil jeg dog anbefale den til de af jer, der har været glade for Bridget Jones. Der er mange ligheder, men det er en lidt særlig måde at skrive en bog på, og altså ikke en, jeg bryder mig særligt om, men hvis du gør, er jeg sikker på, at denne her også falder i god jord hos dig!

Et godt råd er dog at springe farens vedhæftede dokument til mailen over. Nogle vil helt sikkert synes, det er hylende morsomt, men hvis du ikke er en af dem, så går du altså ikke glip af noget ved at droppe dem.

Bogen Monsun af stjerner på et bord ved siden af en buket af gule blomster.

Monsun af stjerner

Reklame, da Monsun af stjerner er et anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren og forlaget.

Forfatter: Katrine Williams

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥

Serie: Sjælealkymi #1

Om Monsun af stjerner

Efter en tragisk ulykke, der kostede hendes bedste ven livet og nær også hendes eget, må 16-årige Stella flytte til Mission Beach i Australien. Her skal hun bo hos sin moster, mens hendes mor får startet op på sit nye arbejde. Efter ulykken begynder Stella at se ting og personer, ingen andre kender til. Hun lærer dog hurtigt at skelne dem fra virkeligheden og kalder dem for hallucinationer. Efter ankomst til Mission Beach er Stella fortsat præget af hallucinationer, og det går langsomt op for hende, at hendes syner har forbindelse til noget, der ligger langt forud for den forfærdelige ulykke. Samtidig forsøger hun at skabe sig et netværk i den nye by, og hun bliver hurtigt venner med pigerne Alyssa og Nena, og falder langsomt for både den charmerende Castor og den mørke Jared. Men hun er nødt til at træffe et valg.

Mine tanker om Monsun af stjerner

Monsun af stjerner er første bind i en fantasyserie om kærlighed, venskab og skæbnesvangre valg, og det kan mærkes. Der bliver brugt meget tid på at præsentere karakterer opbygge deres relationer til hinanden, hvilket styrker persongalleriet, og samtidig udvikler historien sig hele tiden gradvist mod et større klimaks, hvilket resulterer i, at man som læser konstant er spændt på næste udfald. Historien foregår i 1986, hvilket har betydning for nogle af de genstande og situationer, vi oplever gennem Stella, og det synes jeg egentlig var sjovt. Jeg er ikke helt overbevist om, at det er nødvendigt at lade historien udspille sig i den periode, men jeg er spændt på at se, om der er en forklaring på, hvorfor det er blevet sådan, når næste del bliver tilgængelig.

Monsun af stjerner er en af de fantasyromaner, der tager afsæt i den verden vi alle lever i. Jeg elsker den type fantasy, da alt kan ske, men der alligevel stadig er nogle realistiske rammer at holde sig indenfor. Der er enkelte tidspunkter, hvor dette brydes (bl.a. virker nogle af dialogerne underlige, og Alyssas baggrund er meget forvirrende for mig, da jeg ikke kan finde ud af, hvor længe hun rent faktisk selv har været i Australien), men generelt fungerer historien godt, og siderne vendte næsten sig selv i min forventning om at få svar på mine spørgsmål, samt for at finde ud af, hvordan kærlighedsdramaet udviklede sig.

Karaktererne virker gennemtænkte og jeg er vild med, hvordan Castor og Jared i mange tilfælde virker som hinandens modsætninger, på samme måde som Alyssa og Nena også gør det.

Der er mange huller, som stadig mangler at blive fyldt ud, hvilket giver historien de her mystiske undertoner, som også er med til at bære historien frem.

Sprog

Sproget rammer mig på ingen måde, og det er jeg rigtig ærgerlig over. Mange steder har mit lille dansklærerhjerte haft lyst til i margenen at skrive: “Her kan du med fordel arbejde med at bruge mere showing fremfor telling i dine beskrivelser.” Samtidig føler jeg en diskontinuerlig skriftlighed, da der mange steder er gode objektiver beskrivelser af situationer, tanker og følelser, mens det andre steder virker som om, forfatteren har prøvet at ramme Stellas ungdommelighed i tanker og situationer, hvilket bryder flowet. Eksempelvis gøres der indimellem brug af ord som “hov” og “ups” i situationer, hvor der ikke er direkte tale eller introduktion til Stellas tanker. Her ville jeg have værdsat at forfatteren havde valgt at holde enten den ene eller den anden stil, da de begge er gode bud på en måde at fortælle en historie på. Når de blandes sammen, som jeg oplever at de gøres i Monsun af stjerner, så synes jeg ikke, det virker optimalt.

Alt i alt

Monsun af stjerner var for mig, på trods af en spændende og medrivende fortælling, en lidt skuffende oplevelse. Bagsideteksten, coveret og titlen var alle tre ting, der havde gjort mig enormt spændt på læsningen, men sproget og fortællemåden ødelagde desværre min læsning. Jeg er sikker på, det ikke er alle, der ville have samme oplevelse som mig, for der er helt sikkert nogle læsere, der gerne vil tages så meget i hånden, som jeg følte, jeg blev ved læsningen af denne bog.

Jeg føler, at der er rigtig meget potentiale i ideen bag bogen, og historien er også rigtig god. Efter at have vendt sidste side, sidder jeg helt klart med en følelse af, at historien kun lige er begyndt, og at der er mange svar at hente i den næste.  Dog synes jeg, at udførelsen mangler lidt arbejde, hvis jeg skal være helt fanget, og derfor ender jeg med at give bogen 2/5 hjerter.

Tak

Tak til Katrine Williams og forlaget mellemgard for at give mig mulighed for at læse og anmelde Monsun af stjerner. Jeg ønsker jer god vind med fortsættelsen til den!

Bogen mælk og honning på et bord ved siden af en vase med gule blomster.

mælk og honning

Reklame, da mælk og honning er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Rupi Kaur

Udgivelse: Forlaget Lindhardt og Ringhof, 2018

Originaltitel: milk and honey

Antal hjerter: ♥♥♥♥

Om mælk og honning

Mælk og honning beskrives af forlaget som et kvindeligt erfaringsrum, hvilket er et udsagn jeg glædeligt tilslutter mig. Bogen er en samling korte, intense og følelsesmættede digte, der er opdelt i fire kategorier. Hver kategori sætter fokus på en følelsesmæssig oplevelse af livet (som kvinde). Selv om Rupi Kaur er en kvinde og fortæller, om oplevelser kvinden har, så behøver man altså ikke selv at være kvinde for at læse, nyde og få noget ud af digtsamlingen. Alle kan være med.

tanken om at vi er
i stand til at elske
men stadig vælger
at være giftige

(mælk og honning s. 23)

De fire kategorier kan læses uafhængigt af hinanden (hvilket hvert enkelt digt i den grad også kan), men der er også tænkt en vis progression ind i opsætningen. En form for yin og yang/taiji-tankegang; harmoni og balance mellem det sure og det søde, det hårde og det lette, det onde og det gode. Overordnet for digtene er dog at de handler om kærlighed. Kærlighed i mange forskellige afskygninger. Kærlighed, der gør ondt; kærlighed, der varmer; og den kærlighed, der er nødvendig for et godt liv.

Mine tanker om mælk og honning

Digtsamlingen udkom første gang på engelsk i 2014 og har siden ligget på bestsellerlisten i mere end 100 uger, hvilket ikke overrasker mig. Kaur når med sine letlæste og korte digte ud til mange forskellige mennesker. Man skal som læse ikke bruge meget tid på at forstå hvad digtene handler og drejer sig om, men man kan vælge alligevel at bruge tid på at prøve at forstå, hvor digtene kommer fra. Nogle af digtene oplevede jeg, talte direkte til mig og satte ord på nogle følelser eller oplevelser, jeg kunne genkende enten fra mig selv eller min omgangskreds, hvor andre var nogle, jeg ikke kunne sætte mig ind i på samme måde, selv om jeg forstod dem. Herved får Kaur skabt et rum, hvor man kan udforske og genkende på samme tid.

Sproget

Digtene er skrevet i et hverdagslignende sprog, der til tider kan minde om de motivational quotes, man kan finde rundt om på internettet. Dette mener jeg helt klart er en af digtsamlingens styrker.

hvis du ikke er nok for dig selv
vil du aldrig være nok
for en anden

(mælk og honning s. 197)

Digtene er skrevet uden megen tegnsætning eller indpakning, og opleves herved også som rå og hudløst ærlige kommentarer til livet. Enkelte af digtene kan nemt egne sig som oplæsning, og digtsamlingen er en god introduktion til lyrikgenren, hvis man normalt ikke læser den slags. Det kan dog godt blive en lidt lang og ensformig oplevelse at læse, hvis man vælger at læse digtsamlingen fra ende til anden i et stræk. Jeg vil anbefale at man læser lidt hist og her, så man både forlænge oplevelsen, men også undgår at gå træt i det, da det almindelige sprogbrug nemt kan tage det smukke ud af digtene, hvis man ikke giver stroferne tid til at bundfælde sig, og sig selv tid til at opleve og suge til sig.

Oversættelsen

Poesi kan være en rigtig svær genre at oversætte (tro mig, jeg har prøvet), og dette har sandsynligvis ikke været en undtagelse. Som læser synes jeg dog, at oversættelsen er særdeles vellykket i om med, jeg ikke på noget tidspunkt har følt at teksten har været kluntet at læse eller føltes urytmisk. Oversættelsen er som regel kun noget man bemærker, når den er dårlig, men her synes jeg altså, den skal fremhæves for at fungere.

Almenmenneskelig lyrik

Mange mennesker tænker sjældent at lyrik er lettilgængelig læsning, mig selv inklusiv, men det er mælk og honning et bevis på, at det sagtens kan være. Der er noget jordnært og almindeligt over digtene, hvilket ikke bare gør oplevelsen mere tilgængelig, men som også understreger en af pointerne i digtsamlingen. Her er ingen løftede pegefingre eller snobberi i form af rynken på næsen eller hvad det nu kunne være. Livet er opture og nedture, og nogle gange er det hårdt, og andre gange er det smukt. Men det er ens for alle. Og vi er det alle sammen værdige. Og lige så er det med Kaurs digtsamling.

Vurdering

Som noget nyt vil jeg begynde at give de bøger, jeg anmelder, stjerner – eller dvs. jeg bruger hjerter indtil jeg har fået min særbestilling leveret af min kæreste. Jeg har lavet en forklaring på de forskellige antal stjerners betydning på samme side, hvor der står lidt om mig og bloggen. Du kan se den her eller klikke på menupunktet “Om mig”.

Da dette er første indlæg med en stjerne-/hjertevurdering, har jeg dog også valgt at forklare lidt om det her:

– En ringe læseoplevelse. Jeg vil nødig anbefale andre at læse bogen, hvis de generelt kan lide de samme bøger som jeg.

♥♥ – Læseoplevelsen var under middel, og der var for mange (eller for store) elementer, der var forstyrrende eller ikke fungerede for mig.

♥♥♥ – God læseoplevelse. Bøger med tre hjerter er absolut værd at læse, men der har været nogle (større) ting, der ikke har været efter min smag.

♥♥♥♥ – Læseoplevelsen er rigtig god med kun få mangler eller skuffende input.

♥♥♥♥♥ – Fantastisk læseoplevelse! Need I say more?

Anne Mette Hancocks bog Mercedes-snittet

Mercedes-snittet

Reklame, da Mercedes-snittet er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Anne Mette Hancock

Udgivelse: Forlaget Lindhardt og  Ringhof, 2018

Serie: Nr. 2 i Kaldan/Schäfer-serien (læs om nr. 1 Ligblomsten her – dog på engelsk)

Efter den succesoplevelse det var, at læse Anne Mette Hancocks debutroman Ligblomsten, havde jeg virkelig set frem til at få fingrene i den næste i serien. Jeg forudbestilte bogen tilbage  marts, og da vi nærmede os udgivelsesdatoen den 1. juni, var jeg simpelthen så spændt! To uger inden dumpede der dog et anmeldereksemplar ind af døren fra de fantastiske mennesker hos Lindhardt og Ringhof, og jeg var jublende lykkelig! Det tog mig ikke mange minutter at være fuldstændigt fanget af handlingen og fyldt af gensynsglæde over de fantastiske karakterer Heloise Kaldan og Erik Schäfer!

Om bogen

I Mercedes-snittet forsvinder tiårige Lukas fra sin skole, hvilket får Heloise til at tænke, at hun har ret i, at det er farligt at sætte børn i verden. Hun bliver af avisen bedt om at dække sagen, og støder herved atter på sin gode ven Erik Schäfer, der efterforsker sagen.

Det viser sig at være en sag, der stikker helt af og peger i mange forskellige og forfærdelige retninger. Pludselig dukker Lukas’ telefon dog op, og herigennem opdager politiet, at Lukas er besat af pareidolia – af at fotografere ting, der ligner ansigter. Der er særligt et billede, som tiltrækker sig politiets opmærksomhed, men det virker stadig umuligt at finde noget, der peger konkret på, hvad der er sket med Lukas.

Mine tanker om Mercedes-snittet

Anne Mette Hancock trådte frem på den danske krimiscene med Ligblomsten, som indbragte hende Det Danske Kriminalakademis debutantpris, og nu markerer hun sig tydeligt og bestemt med Mercedes-snittet som en krimiforfatter, der er kommet for at blive. Og det har hun i den grad også fortjent. Anne Mettes sprog og skrivestil er levende og nutidigt. Karaktererne har dybde og sjæl, og Anne Mette formår på fineste vis at levere en krimi, der kravler ind under huden på sin læser. Mercedes-snittet er eminent og velskrevet, og der er ingen tvivl om, at hver eneste sætning er nøje gennemtænkt og bearbejdet.

Mercedes-snittet er dansk krimi, når det er allerbedst. En af de mere fantastiske ting ved serier, er den udvikling, man får lov til at følge hos karaktererne gennem helt små og for handlingen næsten ubetydelige øjeblikke. Dette er også et træk Hancock har tilføjet sit værk med umådelig detaljerigdom og skarphed.

Min eneste anke er, at Michala Friis er alt for lidt med! Så kære Anne Mette Hancock: Michala Friis må for min skyld godt få sin helt egen serie – hun er så skøn!