Fem bøger, jeg håber på a læse i februar: Blodmåne, Du, Solfald, The Summer Children og The Roses of May

Februars TBR 2019

Indlægget markeres reklame, da jeg taler om et anmeldereksemplar længere ned i indlægget.


Januar er gået så hurtigt! Det gik pludselig op for mig, at jeg skulle til at overveje, hvilke bøger, der skulle på min TBR for februar, hvis jeg også skulle nå at vælge nogle ud inden februar begyndte.

Derfor har jeg faktisk ikke nået at overveje særligt mange bøger, og jeg kan mærke at det gibber lidt i mig, når jeg kigger på min reol og ser en ulæst bog. Jeg vil virkelig gerne sætte dem alle på min liste for februar, men så lang er den måned ikke – og så starter jeg ovenikøbet i praktik om lidt, hvilket betyder endnu mindre læsetid.

Udover at færdiggøre den bog, jeg stadig er i gang med mens januar forsvinder, så har jeg udvalgt tre bøger for februar måned

Bøgerne

  • Blodmåne af Katrine Engberg
  • Du af Caroline Kepnes
  • Solfald af Louise Roholte (anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard)
  • The Summer Children af Dot Hutchison
  • I’ll Be Gone in the Dark af Michelle McNamara

Blodmåne

Blodmåne er en rest fra januar, som jeg egentlig allerede fra start af forventede ville blive skubbet til februar. Det er ikke fordi jeg ikke er spændt på at læse den – jeg havde bare allerede to andre krimier på listen.

Blodmåne er anden del af Engbergs serie om Werner og Kørner (og Esther de Laurenti), og jeg er virkelig spændt på at se, hvolke genitanker, der er blevet en del af denne historie!

Du

Du handler om den unge forfatterinde Beck, der besøger den boghandel, hvor Joe arbejder. Han falder med det samme for hende. Beck er alt, hvad Joe nogensinde har ønsket sig – smuk, sej, knivskarp og virkelig sexet. Joe vil have hende for sig selv og stopper ikke, før han får sin vilje. Han bryder ind i hendes lejlighed, stjæler hendes telefon og hacker hendes e-mailkonto – han forvandler sig med andre ord til en stalker.

Jeg har haft Du på min reol i nogle måneder nu, men da jeg så at Netflix havde filmatiseret den som serie, rykkede bogen lynhurtigt op på listen. Jeg kan sagtens se en film/serie uden at have læst bogen først, men lige denne her, vil jeg virkelig gerne læse først. Jeg har hørt virkelig mange gode ting om bogen, og jeg glæder mig virkelig til at dykke ned i den!

Solfald – reklame

Solfald er tredje og sidste del i Fire folk-serien. Du kan læse mine anmeldelser af de første to her: Evig vinter og Malstrøm

Solfald begynder, hvor Malstrøm slutter, og jeg kan ikke sige meget om den, uden at spoile Evig vinter og Malstrøm. Men som tredje bog i en trilogi forventer jeg, at denne her skal give en masse svar og binde knuder på nogle af de historier, der er gang i. Jeg forventer, at blive overrasket og måske faktisk også at få revet mit hjerte til blods.

Tak til forlaget mellemgaard for at sende mig denne til anmeldelse.

The Summer Children

The Summer Children er tredje bog i The Collectoer-serien af Dot Hutchison, og jeg er simpelthen hooked på hendes bøger lige nu. Jeg er vild med skrivestilen, med karaktererne og deres forhold til hinanden.

I The Summer Children følger vi agent Mercedes Ramirez, som er en del af det hold hos FBI’s afdeling for Crime Against Children, vi har fulgt fra starten af serien. En aften, hun kommer hjem til sit hus sidder der en lille dreng på verandaen. Blodig og med en bamse i favnen. Han spørger efter hende ved navn og fortæller at en engel satte ham af hos hende og lovede, at hun nok skulle passe på ham. Det viser sig at intet af blodet er drengens, og hvor det kommer fra, samt hvorfor drengen er blevet afleveret hos Ramirez viser sig at være ethvert barns mareridt.

I’ll Be Gone in the Dark

Lige som med Sadie, som jeg læste i januar var dette en reservation på appen Libby, der pludselig blev tilgængelig. Og så var jeg jo nødt til at låne den, hvis jeg ikke ville bagerst i køen igen.

I’ll Be Gone in the Dark er en bog, der forsøger at samle en masse tråde i jagten på den berygtede serievoldtægtsforbryder og senere -morder i Californien kaldet The Golden State Killer.

Jeg hørte første gang om GSK i podcasten Mørkeland, hvor de i april (mener jeg) talte om, hvordan han efter mange mange mange år (han hærgede primært i 70-erne og 80’erne) endelig var blevet fældet. Og med min fascination af true crime, samt mit utrættelige behov for retfærdighed i verden, kunne jeg jo ikke lade være med at vide mere om disse forfærdelige forbrydelser, og den mand, der kunne skabe så meget angst i hele nabolag.

Jeg reserverede derfor I’ll Be Gone in the Dark, og det er jeg slet ikke ked af. Jeg er ca. kvartvejs, og da det er en lydbog regner jeg ikke med, den bliver svær at afslutte. Men hold nu op, hvor er den væmmelig! -Eller, hvor er HAN væmmelig!

God februar

Det var så en præsentation af de fem bøger, jeg håber at nå i februar på trods af både studieliv og praktik. Det er helt urealistiske mål, men jeg tror på, det kan nås med lidt struktur og prioritering.

Hvad har du planer om at læse?


Jeg står med en bog i hånden foran min bogreol.

Malstrøm

Reklame, da Malstrøm er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Louise Roholte

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Serie: Fire folk #2 (Læs min anmeldelse af den første bog i serien Evig vinter her)

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Allerførst vil jeg lige advare om, at indlægget kommer til at indeholde spoilers fra bog 1!

Om Malstrøm

Malstrøm fortsætter præcis, hvor Evig vinter sluttede med sin enorme cliffhanger. I Malstrøm er sø- og skovfolket endelig kommet væk fra den forfærdelig lange vinter og fundet et sted, hvor solen atter skinner. Men de er ikke alene, og dem, der kom først, er ikke særligt sympatiske. Folket føres til et stort indelukke, hvor de behandles som dyr og lever under en konstant dødstrussel.

Gennem frihedsberøvelsen opdager Ivalu, at frihed er værd at kæmpe for at få tilbage, også selv om det ikke er alle i hendes flok, der er enige med hende. Men livet som træl er ikke meget værd.

Hos søfolket oplever Anfred, at der pludselig er nogle ting, der er værd at kæmpe for; også selv om det kan koste ham livet. Og det går langsomt op for begge folk, at de må gøre noget, hvis ikke de vil leve på lånt tid.

Mine tanker om Malstrøm

Hvor Evig vinter tog mig med storm, fangede Malstrøm mig en anelse langsommere. Dette er sandsynligvis, fordi Malstrøm er bog nr. 2 i en serie af 3, og derfor er der nu tid og plads til at dykke dybere ned i nogle af de lag, man ellers blot har strejfet overfladisk i den første bog. Herved får læseren også en dybere indsigt i plottet og et bedre kendskab til karaktererne, hvilket gør oplevelsen af den sidste og afsluttende bog endnu mere intens.

Der er stadig mange navne at holde styr på, men i løbet af bogen begyndte jeg at få styr på dem, og samtidig følte jeg også et bedre kendskab til dem, og kunne gætte mig lidt frem til, hvordan en given karakter ville reagere på en given situation. Det føltes som en sejr, da jeg endelig nåede dertil og min læsning af resten af bogen forløb meget mere flydende. Jeg synes absolut også, det er en styrke at persongalleriet er så bredt, da det giver indsigt i flere nuancer af folkets følelser og oplevelser. Selv om man ligner det folk, man kommer fra, så er man ikke ligesom dem. Alle er forskellige og har forskellige holdninger – og sådan er det også i Malstrøm.

HVem kan læse Malstrøm?

Malstrøm er en fortælling om tillid, magt og kærlighed. Det er en fortælling om mødet med de fremmede; mødet med andre kulturer og andre mennesker, end dem man kender. Malstrøm behandler emner, som er almen menneskelige på en måde, som gør at selv de yngre læsere kan opnå en form for dannelse ved at læse bogen.

Jeg kan varmt anbefale at denne bog læses sammen, så man kan tale om de uretfærdigheder, der opstår i bogen,da mange af de oplevelser Ivalu og Anfred har, er oplevelser, der nemt kan perspektiveres til nutidens flygtningesituation, til stereotyper og til magtgale. Vi kan alle komme ud for at naturkatastrofer rammer. Vi kan alle blive fanget i en kamp, vi ikke synes er vores. Vi kan alle opleve forelskelse, sorg, frygt og håb. Og vi kan alle gøre ting, vi egentlig ikke har lyst til, uanset hvilken årsag, der ligger bag vores handling.

Denne bog åbner op for snakken om alle disse ting, og jeg er sikker på, man også ville kunne arbejde med den i danskundervisningen på folkeskolens mellemtrin. Det er min oplevelse, at Malstrøm sagtens kan læses uafhængigt af Evig vinter, omend man mangler en introduktion til en del af karaktererne, da der virkelig er mange af dem. Derudover går man også glip af hele den underliggende forståelse for, hvorfor de to folk har været nødt til at bevæge sig over på en ø, hvor de bliver behandlet som skidt. Men hvis man som lærer eller forældre forbereder sine elever/sit barn godt i førlæsningsfasen, er jeg ikke det mindste i tvivl om, at denne bog sagtens kan blive et hit.

Evig vinter

Reklame, da Evig vinter er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Louise Roholte

Udgivelse: Forlaget mellemgaard, 2018

Serie: Fire folk #1 (læs også min anmeldelse af del 2 Mastrøm her)

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Om Evig vinter

*Bagsidetekst*

En evig vinter har sænket sig over skovene, og Ivalu og hendes flok lider i kulden, mens de forsøger at finde føde i det golde landskab. De er ved at miste troen på, at foråret vil komme, og de skal tage stilling til, om de vil risikere at dø af sult i de skove, de holder så meget af, eller om de skal forlade dem i håbet om at finde et sted, der vil behandle dem mildere.

Sne og frost har også begravet fiskene under en tyk dyne af is ved søerne, hvor Arnfred bor med sin flok. Fiskene kan ikke flygte, men de andre dyr er draget mod nord og flokken overvejer at tage afsked med en verden, de kender. De to folk beslutter uafhængigt af hinanden, at en vandring mod nord er deres bedste chance for overlevelse – ganske uvidende om, at deres prøvelser først lige er begyndt.

Mine tanker om Evig vinter

Bogen veksler mellem to synsvinkler; Ivalu fra skovfolket og Anfred fra søfolket. Dette er med til at opretholde en konstant spænding, der gjorde det svært ikke lige at skulle læse næste side og næste kapitel med, og da sidste side var vendt måtte jeg straks hente den næste fra reolen.

De to synsvinkler er også med til at give et bedre indtryk af den verden, vi befinder os i på en let og forståelig måde. Samtidig introduceres de to folk som naturlige, selv om det langsomt går op for læseren af de absolut er forskellige. Jeg er helt vild med skift i synsvinkler, når jeg læser, og i Evig vinter er det gjort uligeligt fordelt, hvilket jeg synes var rigtigt fint.

Evig vinter er utroligt velskrevet og fortælling rammer mig lige der, hvor mit fantasyhjerte er blødest. Jeg behøver ingen vilde dragekampe eller trolddom og magi, selv om det kan være nok så fedt. Jeg elsker, når universet er anderledes. Bare lidt. I Evig vinter virker mange af omgivelserne velkendte, men de er det med et twist. Samtidig virker alle personerne som en form for mennesker, men det ligger aligevel i luften, at de har forskellige egenskaber og udseende.

Karaktererne

Persongalleriet i Evig vinter er stort. Der er mange navne at hitte rundt i, og til tider var jeg faktisk en anelse forvirret over, hvem der var hvem. Derudover har jeg lidt svært ved at aldersbestemme personerne og vurdere, hvem der er jævnaldrende. Når det så er sagt, synes jeg, at Roholte har lagt et enormt arbejde i at udvikle nogle menneskelige karakterer, som lever deres eget liv i historien. Personerne har dybde og sjæl, og de er min primus motor for at fortsætte historien – jeg vil vide, hvad der skal ske de stakkels folk, der er ved at dø af sult.

Ivalu, som vi følger hos skovfolket fremstår utroligt sejlivet og med ben i næsen. Hun er kærlig og omsorgsfuld, og jeg føler, at hun også besidder en enorm styrke. Hun er let at omgås for de andre i gruppen, og en del af pigerne ser op til hende. Ivalu er for mig at se Evig vinters hovedperson, selv om Anfred også figurerer som en af nøglefigurerne.

Anfred er en del af søfolket. Han virker på mig en smule yngre end Ivalu, men med samme omsorgsfulde og kærlige sjæl, samt stædige og kraftfulde dybde.

plottet

Evig vinter er første del i trilogien Fire folk, og er derved også indledningen til en større historie. Dette betyder at plottet ganske langsomt udvikler sig, og der er gjort plads til netop karakter- og universopbygning. Bogen fungerer dog ganske udmærket i sig selv, men det er svært ikke at ville læse videre, når den sidste side er vendt, så du bør måske låne de næste i serien med det samme.

Selv om den overordnede historie udfolder sig ganske langsomt, har Roholte gjort plads til et par mindre og mere karakterbundne fortællinger om livet i den evige vinter, der er med til at skabe spænding med jævne mellemrum. Historien er flot fortalt og som læser var jeg fastholdt af en blanding af spænding og nysgerrighed spundet sammen med den levende og flydende fortællestil.

Hvem kan læse den?

Evig vinter er en skøn lille læseoplevelse til dem, der elsker en god fantasyfortælling i mere eller mindre velkendte rammer. Den er til dig, der gerne vil have korte læseoplevelser og til dig, der mener at personerne og universet er en stor del af læseoplevelsen. Den er til dig, der holder af smukke sproglige kompetencer, og til dig, der nyder et godt sammenskruet plot.

Jeg vil anbefale den fra 12 år.