Fem bøger, jeg håber på a læse i februar: Blodmåne, Du, Solfald, The Summer Children og The Roses of May

Februars TBR 2019

Indlægget markeres reklame, da jeg taler om et anmeldereksemplar længere ned i indlægget.


Januar er gået så hurtigt! Det gik pludselig op for mig, at jeg skulle til at overveje, hvilke bøger, der skulle på min TBR for februar, hvis jeg også skulle nå at vælge nogle ud inden februar begyndte.

Derfor har jeg faktisk ikke nået at overveje særligt mange bøger, og jeg kan mærke at det gibber lidt i mig, når jeg kigger på min reol og ser en ulæst bog. Jeg vil virkelig gerne sætte dem alle på min liste for februar, men så lang er den måned ikke – og så starter jeg ovenikøbet i praktik om lidt, hvilket betyder endnu mindre læsetid.

Udover at færdiggøre den bog, jeg stadig er i gang med mens januar forsvinder, så har jeg udvalgt tre bøger for februar måned

Bøgerne

  • Blodmåne af Katrine Engberg
  • Du af Caroline Kepnes
  • Solfald af Louise Roholte (anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard)
  • The Summer Children af Dot Hutchison
  • I’ll Be Gone in the Dark af Michelle McNamara

Blodmåne

Blodmåne er en rest fra januar, som jeg egentlig allerede fra start af forventede ville blive skubbet til februar. Det er ikke fordi jeg ikke er spændt på at læse den – jeg havde bare allerede to andre krimier på listen.

Blodmåne er anden del af Engbergs serie om Werner og Kørner (og Esther de Laurenti), og jeg er virkelig spændt på at se, hvolke genitanker, der er blevet en del af denne historie!

Du

Du handler om den unge forfatterinde Beck, der besøger den boghandel, hvor Joe arbejder. Han falder med det samme for hende. Beck er alt, hvad Joe nogensinde har ønsket sig – smuk, sej, knivskarp og virkelig sexet. Joe vil have hende for sig selv og stopper ikke, før han får sin vilje. Han bryder ind i hendes lejlighed, stjæler hendes telefon og hacker hendes e-mailkonto – han forvandler sig med andre ord til en stalker.

Jeg har haft Du på min reol i nogle måneder nu, men da jeg så at Netflix havde filmatiseret den som serie, rykkede bogen lynhurtigt op på listen. Jeg kan sagtens se en film/serie uden at have læst bogen først, men lige denne her, vil jeg virkelig gerne læse først. Jeg har hørt virkelig mange gode ting om bogen, og jeg glæder mig virkelig til at dykke ned i den!

Solfald – reklame

Solfald er tredje og sidste del i Fire folk-serien. Du kan læse mine anmeldelser af de første to her: Evig vinter og Malstrøm

Solfald begynder, hvor Malstrøm slutter, og jeg kan ikke sige meget om den, uden at spoile Evig vinter og Malstrøm. Men som tredje bog i en trilogi forventer jeg, at denne her skal give en masse svar og binde knuder på nogle af de historier, der er gang i. Jeg forventer, at blive overrasket og måske faktisk også at få revet mit hjerte til blods.

Tak til forlaget mellemgaard for at sende mig denne til anmeldelse.

The Summer Children

The Summer Children er tredje bog i The Collectoer-serien af Dot Hutchison, og jeg er simpelthen hooked på hendes bøger lige nu. Jeg er vild med skrivestilen, med karaktererne og deres forhold til hinanden.

I The Summer Children følger vi agent Mercedes Ramirez, som er en del af det hold hos FBI’s afdeling for Crime Against Children, vi har fulgt fra starten af serien. En aften, hun kommer hjem til sit hus sidder der en lille dreng på verandaen. Blodig og med en bamse i favnen. Han spørger efter hende ved navn og fortæller at en engel satte ham af hos hende og lovede, at hun nok skulle passe på ham. Det viser sig at intet af blodet er drengens, og hvor det kommer fra, samt hvorfor drengen er blevet afleveret hos Ramirez viser sig at være ethvert barns mareridt.

I’ll Be Gone in the Dark

Lige som med Sadie, som jeg læste i januar var dette en reservation på appen Libby, der pludselig blev tilgængelig. Og så var jeg jo nødt til at låne den, hvis jeg ikke ville bagerst i køen igen.

I’ll Be Gone in the Dark er en bog, der forsøger at samle en masse tråde i jagten på den berygtede serievoldtægtsforbryder og senere -morder i Californien kaldet The Golden State Killer.

Jeg hørte første gang om GSK i podcasten Mørkeland, hvor de i april (mener jeg) talte om, hvordan han efter mange mange mange år (han hærgede primært i 70-erne og 80’erne) endelig var blevet fældet. Og med min fascination af true crime, samt mit utrættelige behov for retfærdighed i verden, kunne jeg jo ikke lade være med at vide mere om disse forfærdelige forbrydelser, og den mand, der kunne skabe så meget angst i hele nabolag.

Jeg reserverede derfor I’ll Be Gone in the Dark, og det er jeg slet ikke ked af. Jeg er ca. kvartvejs, og da det er en lydbog regner jeg ikke med, den bliver svær at afslutte. Men hold nu op, hvor er den væmmelig! -Eller, hvor er HAN væmmelig!

God februar

Det var så en præsentation af de fem bøger, jeg håber at nå i februar på trods af både studieliv og praktik. Det er helt urealistiske mål, men jeg tror på, det kan nås med lidt struktur og prioritering.

Hvad har du planer om at læse?


Bogen mælk og honning på et bord ved siden af en vase med gule blomster.

mælk og honning

Reklame, da mælk og honning er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Rupi Kaur

Udgivelse: Forlaget Lindhardt og Ringhof, 2018

Originaltitel: milk and honey

Antal hjerter: ♥♥♥♥

Om mælk og honning

Mælk og honning beskrives af forlaget som et kvindeligt erfaringsrum, hvilket er et udsagn jeg glædeligt tilslutter mig. Bogen er en samling korte, intense og følelsesmættede digte, der er opdelt i fire kategorier. Hver kategori sætter fokus på en følelsesmæssig oplevelse af livet (som kvinde). Selv om Rupi Kaur er en kvinde og fortæller, om oplevelser kvinden har, så behøver man altså ikke selv at være kvinde for at læse, nyde og få noget ud af digtsamlingen. Alle kan være med.

tanken om at vi er
i stand til at elske
men stadig vælger
at være giftige

(mælk og honning s. 23)

De fire kategorier kan læses uafhængigt af hinanden (hvilket hvert enkelt digt i den grad også kan), men der er også tænkt en vis progression ind i opsætningen. En form for yin og yang/taiji-tankegang; harmoni og balance mellem det sure og det søde, det hårde og det lette, det onde og det gode. Overordnet for digtene er dog at de handler om kærlighed. Kærlighed i mange forskellige afskygninger. Kærlighed, der gør ondt; kærlighed, der varmer; og den kærlighed, der er nødvendig for et godt liv.

Mine tanker om mælk og honning

Digtsamlingen udkom første gang på engelsk i 2014 og har siden ligget på bestsellerlisten i mere end 100 uger, hvilket ikke overrasker mig. Kaur når med sine letlæste og korte digte ud til mange forskellige mennesker. Man skal som læse ikke bruge meget tid på at forstå hvad digtene handler og drejer sig om, men man kan vælge alligevel at bruge tid på at prøve at forstå, hvor digtene kommer fra. Nogle af digtene oplevede jeg, talte direkte til mig og satte ord på nogle følelser eller oplevelser, jeg kunne genkende enten fra mig selv eller min omgangskreds, hvor andre var nogle, jeg ikke kunne sætte mig ind i på samme måde, selv om jeg forstod dem. Herved får Kaur skabt et rum, hvor man kan udforske og genkende på samme tid.

Sproget

Digtene er skrevet i et hverdagslignende sprog, der til tider kan minde om de motivational quotes, man kan finde rundt om på internettet. Dette mener jeg helt klart er en af digtsamlingens styrker.

hvis du ikke er nok for dig selv
vil du aldrig være nok
for en anden

(mælk og honning s. 197)

Digtene er skrevet uden megen tegnsætning eller indpakning, og opleves herved også som rå og hudløst ærlige kommentarer til livet. Enkelte af digtene kan nemt egne sig som oplæsning, og digtsamlingen er en god introduktion til lyrikgenren, hvis man normalt ikke læser den slags. Det kan dog godt blive en lidt lang og ensformig oplevelse at læse, hvis man vælger at læse digtsamlingen fra ende til anden i et stræk. Jeg vil anbefale at man læser lidt hist og her, så man både forlænge oplevelsen, men også undgår at gå træt i det, da det almindelige sprogbrug nemt kan tage det smukke ud af digtene, hvis man ikke giver stroferne tid til at bundfælde sig, og sig selv tid til at opleve og suge til sig.

Oversættelsen

Poesi kan være en rigtig svær genre at oversætte (tro mig, jeg har prøvet), og dette har sandsynligvis ikke været en undtagelse. Som læser synes jeg dog, at oversættelsen er særdeles vellykket i om med, jeg ikke på noget tidspunkt har følt at teksten har været kluntet at læse eller føltes urytmisk. Oversættelsen er som regel kun noget man bemærker, når den er dårlig, men her synes jeg altså, den skal fremhæves for at fungere.

Almenmenneskelig lyrik

Mange mennesker tænker sjældent at lyrik er lettilgængelig læsning, mig selv inklusiv, men det er mælk og honning et bevis på, at det sagtens kan være. Der er noget jordnært og almindeligt over digtene, hvilket ikke bare gør oplevelsen mere tilgængelig, men som også understreger en af pointerne i digtsamlingen. Her er ingen løftede pegefingre eller snobberi i form af rynken på næsen eller hvad det nu kunne være. Livet er opture og nedture, og nogle gange er det hårdt, og andre gange er det smukt. Men det er ens for alle. Og vi er det alle sammen værdige. Og lige så er det med Kaurs digtsamling.

Vurdering

Som noget nyt vil jeg begynde at give de bøger, jeg anmelder, stjerner – eller dvs. jeg bruger hjerter indtil jeg har fået min særbestilling leveret af min kæreste. Jeg har lavet en forklaring på de forskellige antal stjerners betydning på samme side, hvor der står lidt om mig og bloggen. Du kan se den her eller klikke på menupunktet “Om mig”.

Da dette er første indlæg med en stjerne-/hjertevurdering, har jeg dog også valgt at forklare lidt om det her:

– En ringe læseoplevelse. Jeg vil nødig anbefale andre at læse bogen, hvis de generelt kan lide de samme bøger som jeg.

♥♥ – Læseoplevelsen var under middel, og der var for mange (eller for store) elementer, der var forstyrrende eller ikke fungerede for mig.

♥♥♥ – God læseoplevelse. Bøger med tre hjerter er absolut værd at læse, men der har været nogle (større) ting, der ikke har været efter min smag.

♥♥♥♥ – Læseoplevelsen er rigtig god med kun få mangler eller skuffende input.

♥♥♥♥♥ – Fantastisk læseoplevelse! Need I say more?

The Danish edition of The Power by Naomi Alderman on a wooden desk.

Kraften

Reklame, da bogen er et anmeldereksempler fra forlaget

Originaltitel: The Power

Forfatter: Naomi Alderman

Udgivelse: Forlaget Alhambra, 2018

Jeg er nødt til at starte med at sige, at dette er en af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har ejet. Til et bloggerevent hos Carlsen om YA-litteratur i april (som du kan læse mere om her) sagde forlagschef Christian Bach at hans filosofi var, at bøger skal være lavet i lækker kvalitet, hvis man vil have at folk skal købe dem. Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg fravælger altid pocketbooks (de der små paperbackbøger med tætskrevne sider, der sjældent er mere end 12cm bred og 18cm høj), og hvis prisforskellen er lav vælger jeg oftest min bog som hardback eller indbundet. Det gør bare oplevelsen lidt mere lækker!

Kraften af Naomi Alderman udgivet på forlaget Alhambra er smuk og virkelig lækker at have i hånden.

For det første er den i hardback format, hvilket betyder at den er nem at lægge i tasken uden at frygte, at hjørnerne bøjer, og at man kan læse den med en hånd uden at frygte at ryggen knækker og får revner.The book The Power showing of its beautful spine

For det andet er ryggen lavet, på en måde jeg aldrig har oplevet før (se billede)  – og helt ærligt: Det er så fantastisk! På den her måde kan siderne bevæge sig mere frit, når man holder bogen åben, uden at det slider på bogryggen! Jeg har ingen anelse om, hvad det kaldes at gøre det på denne måde – så hvis du ved det, må du meget gerne oplyse mig!

For det tredje kommer bogen med eget bogmærke i lækker og holdbar kvalitet og en flot rød farve, der passer til resten af farverne på bogen. Og når nu vi er ved farvevalget, så er jeg vild med valget af farver til bogens omslag. Farverne harmonere smukt med hinanden og omslaget er så gennemført at selv siderne er farvet i kanten.

Men nu skal vi videre:

Kraften

I Kraften følger vi fire liv fra forskellige dele af verden, der vikles ind i den samme historie. Overalt begynder teenagepiger nemlig pludselig at udvikle evnen til at give kraftige stød gennem deres hænder. En evne, der snart viser sig at kunne vende op og ned på kvinders skæbne overalt i verden, da det er en evne, der kan udfordre mændenes ellers overlegne fysik. Rundt om i verden håndteres denne forandring naturligvis på forskellige måder, men uanset, hvordan man forholder sig til forandringen, så har det konsekvenser for alle.

Mine tanker om Kraften

Kraften er en stærk fortælling om magt og ulighed i en verden meget lig vores. Alderman eksperimenterer med magtbalancen, og lader kvinderne trække det længste strå, for dernæst at berette om, hvad det kunne betyde for verden. Kraften er en nærmest dystopisk science fiction fortælling, der er svær at lægge fra sig, og som samtidig sætter tanker i gang hos læseren. Alderman griber fat i mange vigtige tematikker, der er er aktuelle for vores samfund i dag, og får på en gang fat i både spændingslæseren og den eftertænksomme læser.

Jeg har haft rigtigt svært ved at finde ud af, hvilke ord, jeg skulle bruge til at beskrive min holdning til Kraften. Den er uden tvivl en page-turner, der samtidig sætter masser af tanker og overvejelser i gang i læserens hoved. Kraften er skrevet i et letlæst sprog, og ofte holdt i kortere sætninger, som medvirker til at gøre læsningen virkelig intens.

Samtidig følte jeg dog at denne skrivestil tog noget af karaktererne, og da jeg mere er en karakterdreven læser end en handlingsdreven læser, så følte jeg desværre, at der manglede noget, for at jeg skulle være helt og aldeles fanget. Karaktererne virkede flade, og var ikke særligt sympatiske, hvilket betød, at jeg havde svært ved at holde med nogen af dem. Det føltes som om, karaktererne ikke fik lov til at udfolde sig, hvilket desværre betød at jeg mistede lidt af interessen.

Kraften kan anbefales til alle, der interesserer sig for feminisme, for magtfortællinger og/eller for den reflekterende læser, der elsker at blive stimuleret af historier om aktuelle emner.