På et udendørsbord ligger to bøger, og oven på disse står bogen Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem.

Offer uden ansigt

Forfatter: Stefan Ahnhem

Udgivelse: Lindhardt & Ringhof, 2014

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥

Serie: Fabian Risk #1

Om Offer uden ansigt

Fabian Risk flytter fra Stockholm til Helsingborg efter nogle problemer på jobbet og i sit privatliv. Det er hans håb, at han kan bruge sommeren på at få ro på familielivet, genfinde sin og sin kones lidenskab og gensidige kærlighedsforhold før han starter sin nye stilling hos politiet i Helsingborg.

Der går dog ikke lang tid før hans kommende chef pludselig har brug for hans hjælp i en sag, hvor en af Fabians tidligere klassekammerater er myrdet på bestialsk vis. Som den ildsjæl Risk er, har han svært ved at gå hjem og holde fri igen, velvidende at der er en morder løs – en morder, som måske bedst kan fanges, hvis Risk deltager i efterforskningsarbejdet.

Snart dukker flere lig op, og et mønster begynder at tegne sig både for Fabian og for hans nye kolleger – men de er ikke alle enige om, hvem eftersøgningen måske burde dreje sig om.

Mine tanker om Offer uden ansigt

Offer uden ansigt var en virkelig spændende og medrivende læseoplevelse! Jeg er vild med forløbet og med de små dagbogsindlæg, der bryder handlingen indimellem for at give indblik i en sjæl i smerte. Jeg er vild med de skiftende synsvinkler, og den evige mystik omkring, hvad der mon sker nu.

Når det så er sagt, var der også dele af historien, som var alt for åbenlyse og tydelige. Slutningen var jeg på mange måder ikke fan af, fordi den var præcis som jeg havde håbet, den ikke var. Samtidig har jeg det rigtigt svært med Fabian Risk som person. Han irriterer mig utroligt meget på mange måder: Hans forhold til andre mennesker er dybt problematisk, og virker for mig så irriterende stereotypisk om politimanden i en krimi, at jeg får lyst til at lægge bogen fra mig. Familien er ved at gå i stykker, fordi han prioriterer arbejdet. Men arbejdet fungerer heller ikke supergodt, fordi han har svært ved at indgå i relationer med og stole på sine kolleger. Han er så træls!

Samtidig følte jeg en vis modstand mod gerningsmanden, som ikke var funderet i dennes kriminelle handlinger, men derimod i mængden af evner, denne besad.

Alligevel er Offer uden ansigt så velskrevet og sammenhængende, at jeg uden problemer slugte min irritation over Fabian og bladrede videre og videre og videre, indtil jeg løb tør for sider.

Hvem kan læse Offer uden ansigt?

Det er uden tvivl en bog til krimielskeren. Plottet er medrivende og velskrevet. Dette er en bog til ham eller hende, der kan lide at sidde og gætte med, og til de læsere, der godt vil læse krimier, der blander det voldelige med det subtile. Den er hurtigt læst, og jeg skal i hvert fald læse videre i serien.

Cherry Blossom reads on her sofa

Juli: ferie, bøger og læsning

Så er juli allerede ovre. Tiden går simpelthen så stærkt! Det er snart tid til at vende tilbage til skolebænken – og det er jeg slet ikke tilfreds med. Jeg har lært en hel masse i denne her ferie, og en af de større ting er, at jeg er totalt feriemenneske. Min kæreste bliver rastløs af ferier. Nu har han haft fri i fire uger (selv om han har passet sit studiejob en dag om ugen i tre af dem), og nu må det godt slutte. Jeg har haft fri i fire uger og frygter at skulle tilbage til hverdagen om tre. Og jeg elsker ellers både mit job og mit studie, men jeg er bare vild med at kunne bestemme min tid helt selv! At kunne sove længe, når jeg har brug for det eller stå tidlig top, når jeg har lyst til det. At kunne gå en tur i skoven en tirsdag formiddag eller løbe en tur fredag nat. Jeg kommer aldrig til at være helt tilfreds med et job som lærer, kan jeg godt mærke. Uanset hvor givende det er, eller hvor fedt jeg synes det er at undervise og se eleverne udvikle sig, så kommer jeg nok til at hade den struktur, der er i det. Puha. Men nok om det, I er her ikke for at få indsigt i min personlige udvikling, vel?

Læsning

Jeg har slet ikke fået læst så meget, som jeg gerne ville her i juli. Der har været alt for mange små, men tidskrævende aktiviteter i ferien. Skønne aktiviteter. Så læsningen har været skubbet lidt i baggrunden, hvilket også har været helt i orden. Jeg havde bare forventet noget andet, fordi jeg sidste sommer næsten ikke lavede andet end at læse. Derudover gør varmen mig også sløv. Så efter tre siders læsning snorkbobler jeg i et par minutter (eller 40). Men jeg nyder det!

Sommerbogen

Jeg har kun fået læst en bog til sommerbogen (bibliotekets sommeraktivitet), og skal til at skynde mig med de næste to, hvis jeg skal nå at være med. Jeg ved ikke om jeg når det, for jeg kan mærke at jeg savner at læse, bare fordi jeg har lyst. Der er alt for mange bøger på mine reoler, og de tykkeste gør mig stadig svimmel. Det samme sker faktisk med biblioteksbøgerne – jeg føler, de er en skal-ting, fordi de har en udløbsdato. Men det er de jo ikke, og derfor ligger de også mest bare og samler støv lige nu.

Anmeldereksemplarer

Jeg har også en del anmeldereksemplarer liggende, som jeg er ved at have dårlig samvittighed over ikke at være nået til, men følelsen er den samme som med biblioteksbøgerne: Det føles som noget jeg skal, og derfor undgår jeg dem lidt. Fordi jeg bare gerne vil nyde læsningen. Hvilket jeg også gør, når jeg endelig kommer i gang! Men det at læse for at anmelde er bare lidt tungere end at læse for at opleve. Især, når jeg i forvejen føler at læsning generelt går lidt trægt lige nu. Men jeg glæder mig til at komme i gang med bøgerne alligevel. Det er lige så snart jeg kigger på dem, så rammer tanken: “Åh, den burde jeg også snart få læst”, i stedet for: “Hvorfor er jeg ikke startet på den endnu?!” For de lyder alle sammen virkelig interessante og fuldstændigt som noget, jeg ville elske. Det er tosset så meget ens tankegang har indflydelse på ens handlinger.

Well, så ved I det, i al fald.

Bøger læst i juli

I juli måned har jeg faktisk kun fået færdiggjort en bog. Det var til gengæld en lækker bog; nemlig digtsamlingen mælk og honning af Rupi Kaur, som var et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Det var forfriskende at læse en digtsamling, og du kan læse om min oplevelse a værket lige her.

Derudover har jeg læst Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem, som jeg afsluttede i dag og var helt vild med. Jeg læste bogen som gruppelæsning med to andre bogelskere, jeg har mødt via Instagram, og det har egentlig fungeret fint for mig. Den ene var lynhurtigt færdig, og den anden måtte melde sig ud, da bogen ikke rigtigt fangede hende. Og så var der mig, der elskede bogen, men bare læste lidt langsomt. Hvilket ikke kun var min egen skyld, da min kære kæreste ikke havde taget en bog med på ferie og derfor beslaglagde min krimi. Men så fik jeg i stedet tid til at gå i gang med Call Me By Your Name af André Aciman. Og det er noget af en læseoplevelse, skulle jeg hilse at sige fra mit hjerte! Jeg er lidt over halvvejs og den er så stærk og velskrevet! Omend en del mere erotisk end jeg havde forventet, men absolut en smuk og fængende læseoplevelse, som jeg er spændt på at komme videre med!

Ferie

Juli handlede som sagt ikke så meget om læsning, og jeg har brugt mange timer på at gå ture med min kæreste i den nærmeste skov, hvilket har været enormt afstressende og motiverende. Derudover nåede jeg et af mine nytårsforsæt, da vi ramte den 1. juli. Jeg ville være sodavandsfri i det første halve år af 2018, hvilket lykkedes og jeg er simpelthen så stolt!

Etape Bornholm

Derudover brugte vi en uge på Bornholm til Etape Bornholm 2018, som er et etapeløb fordelt over fem dage med forskellige distancer, der i alt giver et marathon. Tre uger før vi skulle af sted fik jeg pludselig ondt i højre hæl (som nok er en gammel skade, der sprang op – sandsynligvis fordi jeg har skippet en masse af de øvelser, jeg burde lave), så da jeg stod på startstregen til mandagens etape, var jeg virkelig meget i tvivl om hvorvidt, jeg overhovedet kom i mål. Og da eg endelig kom i mål efter ti kilometer med ondt, var jeg rigtig meget i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville kunne gennemføre etapen.

Tirsdag var et strandløb på næsten seks kilometer, og mellem den anden og tredje kilometer holdt det pludselig op med at gøre ondt, hvilket var noget overraskende, men bestemt også rart! Onsdag gjorde det igen ondt på hele etapen, men nu var jeg efterhånden nået så langt, at jeg lige så godt kunne gennemføre – selv om jeg skulle gå i mål. Da torsdagens etape var gennemført var jeg helt sikker på, det nok skulle gå. For det meste gjorde det heller ikke ondt i løbet af ruten, men var mere en ubehagelig gene.

Fredagens etape var en flad 10’er i Rønne, og selv om mine ben var trætte og smadrede, så var det en af de bedste etape. Jeg bemærkede stort set ikke mine hælproblemer, og jeg havde endda perioder, hvor jeg følte, at der var fart på mig. Alt i alt var det en fed oplevelse, og jeg kan anbefale alle, der holder af at løbe, at prøve det engang. Det eneste krav er, at du kan gennemføre løbet med en gennemsnitshastighed hurtigere end 9:30 min./km.

Resten af ferien

Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan resten af ferien kommer til at forløbe, men jeg har da nogle forventninger og ideer. Blandt andet har jeg en stak anmeldereksemplarer, jeg gerne vil i gang med (og det er med vilje, jeg ikke nævner titlerne, for så skal jeg bare markere indlægget her som reklame), og så skal min kæreste opereres, hvilket også kommer til at tage noget tid.

Og ellers skal jeg bare fortsætte med at nyde friheden, solen, varmen og de dejlige gåture med min søde kæreste!

Bogen mælk og honning på et bord ved siden af en vase med gule blomster.

mælk og honning

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Rupi Kaur

Udgivelse: Forlaget Lindhardt og Ringhof, 2018

Originaltitel: milk and honey

Antal hjerter: ♥♥♥♥

Om mælk og honning

Mælk og honning beskrives af forlaget som et kvindeligt erfaringsrum, hvilket er et udsagn jeg glædeligt tilslutter mig. Bogen er en samling korte, intense og følelsesmættede digte, der er opdelt i fire kategorier. Hver kategori sætter fokus på en følelsesmæssig oplevelse af livet (som kvinde). Selv om Rupi Kaur er en kvinde og fortæller, om oplevelser kvinden har, så behøver man altså ikke selv at være kvinde for at læse, nyde og få noget ud af digtsamlingen. Alle kan være med.

tanken om at vi er
i stand til at elske
men stadig vælger
at være giftige

(mælk og honning s. 23)

De fire kategorier kan læses uafhængigt af hinanden (hvilket hvert enkelt digt i den grad også kan), men der er også tænkt en vis progression ind i opsætningen. En form for yin og yang/taiji-tankegang; harmoni og balance mellem det sure og det søde, det hårde og det lette, det onde og det gode. Overordnet for digtene er dog at de handler om kærlighed. Kærlighed i mange forskellige afskygninger. Kærlighed, der gør ondt; kærlighed, der varmer; og den kærlighed, der er nødvendig for et godt liv.

Mine tanker om mælk og honning

Digtsamlingen udkom første gang på engelsk i 2014 og har siden ligget på bestsellerlisten i mere end 100 uger, hvilket ikke overrasker mig. Kaur når med sine letlæste og korte digte ud til mange forskellige mennesker. Man skal som læse ikke bruge meget tid på at forstå hvad digtene handler og drejer sig om, men man kan vælge alligevel at bruge tid på at prøve at forstå, hvor digtene kommer fra. Nogle af digtene oplevede jeg, talte direkte til mig og satte ord på nogle følelser eller oplevelser, jeg kunne genkende enten fra mig selv eller min omgangskreds, hvor andre var nogle, jeg ikke kunne sætte mig ind i på samme måde, selv om jeg forstod dem. Herved får Kaur skabt et rum, hvor man kan udforske og genkende på samme tid.

Sproget

Digtene er skrevet i et hverdagslignende sprog, der til tider kan minde om de motivational quotes, man kan finde rundt om på internettet. Dette mener jeg helt klart er en af digtsamlingens styrker.

hvis du ikke er nok for dig selv
vil du aldrig være nok
for en anden

(mælk og honning s. 197)

Digtene er skrevet uden megen tegnsætning eller indpakning, og opleves herved også som rå og hudløst ærlige kommentarer til livet. Enkelte af digtene kan nemt egne sig som oplæsning, og digtsamlingen er en god introduktion til lyrikgenren, hvis man normalt ikke læser den slags. Det kan dog godt blive en lidt lang og ensformig oplevelse at læse, hvis man vælger at læse digtsamlingen fra ende til anden i et stræk. Jeg vil anbefale at man læser lidt hist og her, så man både forlænge oplevelsen, men også undgår at gå træt i det, da det almindelige sprogbrug nemt kan tage det smukke ud af digtene, hvis man ikke giver stroferne tid til at bundfælde sig, og sig selv tid til at opleve og suge til sig.

Oversættelsen

Poesi kan være en rigtig svær genre at oversætte (tro mig, jeg har prøvet), og dette har sandsynligvis ikke været en undtagelse. Som læser synes jeg dog, at oversættelsen er særdeles vellykket i om med, jeg ikke på noget tidspunkt har følt at teksten har været kluntet at læse eller føltes urytmisk. Oversættelsen er som regel kun noget man bemærker, når den er dårlig, men her synes jeg altså, den skal fremhæves for at fungere.

Almenmenneskelig lyrik

Mange mennesker tænker sjældent at lyrik er lettilgængelig læsning, mig selv inklusiv, men det er mælk og honning et bevis på, at det sagtens kan være. Der er noget jordnært og almindeligt over digtene, hvilket ikke bare gør oplevelsen mere tilgængelig, men som også understreger en af pointerne i digtsamlingen. Her er ingen løftede pegefingre eller snobberi i form af rynken på næsen eller hvad det nu kunne være. Livet er opture og nedture, og nogle gange er det hårdt, og andre gange er det smukt. Men det er ens for alle. Og vi er det alle sammen værdige. Og lige så er det med Kaurs digtsamling.

Vurdering

Som noget nyt vil jeg begynde at give de bøger, jeg anmelder, stjerner – eller dvs. jeg bruger hjerter indtil jeg har fået min særbestilling leveret af min kæreste. Jeg har lavet en forklaring på de forskellige antal stjerners betydning på samme side, hvor der står lidt om mig og bloggen. Du kan se den her eller klikke på menupunktet “Om mig”.

Da dette er første indlæg med en stjerne-/hjertevurdering, har jeg dog også valgt at forklare lidt om det her:

– En ringe læseoplevelse. Jeg vil nødig anbefale andre at læse bogen, hvis de generelt kan lide de samme bøger som jeg.

♥♥ – Læseoplevelsen var under middel, og der var for mange (eller for store) elementer, der var forstyrrende eller ikke fungerede for mig.

♥♥♥ – God læseoplevelse. Bøger med tre hjerter er absolut værd at læse, men der har været nogle (større) ting, der ikke har været efter min smag.

♥♥♥♥ – Læseoplevelsen er rigtig god med kun få mangler eller skuffende input.

♥♥♥♥♥ – Fantastisk læseoplevelse! Need I say more?

Anne Mette Hancocks bog Mercedes-snittet

Mercedes-snittet

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Forfatter: Anne Mette Hancock

Udgivelse: Forlaget Lindhardt og  Ringhof, 2018

Serie: Nr. 2 i Kaldan/Schäfer-serien (læs om nr. 1 Ligblomsten her – dog på engelsk)

Efter den succesoplevelse det var, at læse Anne Mette Hancocks debutroman Ligblomsten, havde jeg virkelig set frem til at få fingrene i den næste i serien. Jeg forudbestilte bogen tilbage  marts, og da vi nærmede os udgivelsesdatoen den 1. juni, var jeg simpelthen så spændt! To uger inden dumpede der dog et anmeldereksemplar ind af døren fra de fantastiske mennesker hos Lindhardt og Ringhof, og jeg var jublende lykkelig! Det tog mig ikke mange minutter at være fuldstændigt fanget af handlingen og fyldt af gensynsglæde over de fantastiske karakterer Heloise Kaldan og Erik Schäfer!

Om bogen

I Mercedes-snittet forsvinder tiårige Lukas fra sin skole, hvilket får Heloise til at tænke, at hun har ret i, at det er farligt at sætte børn i verden. Hun bliver af avisen bedt om at dække sagen, og støder herved atter på sin gode ven Erik Schäfer, der efterforsker sagen.

Det viser sig at være en sag, der stikker helt af og peger i mange forskellige og forfærdelige retninger. Pludselig dukker Lukas’ telefon dog op, og herigennem opdager politiet, at Lukas er besat af pareidolia – af at fotografere ting, der ligner ansigter. Der er særligt et billede, som tiltrækker sig politiets opmærksomhed, men det virker stadig umuligt at finde noget, der peger konkret på, hvad der er sket med Lukas.

Mine tanker om Mercedes-snittet

Anne Mette Hancock trådte frem på den danske krimiscene med Ligblomsten, som indbragte hende Det Danske Kriminalakademis debutantpris, og nu markerer hun sig tydeligt og bestemt med Mercedes-snittet som en krimiforfatter, der er kommet for at blive. Og det har hun i den grad også fortjent. Anne Mettes sprog og skrivestil er levende og nutidigt. Karaktererne har dybde og sjæl, og Anne Mette formår på fineste vis at levere en krimi, der kravler ind under huden på sin læser. Mercedes-snittet er eminent og velskrevet, og der er ingen tvivl om, at hver eneste sætning er nøje gennemtænkt og bearbejdet.

Mercedes-snittet er dansk krimi, når det er allerbedst. En af de mere fantastiske ting ved serier, er den udvikling, man får lov til at følge hos karaktererne gennem helt små og for handlingen næsten ubetydelige øjeblikke. Dette er også et træk Hancock har tilføjet sit værk med umådelig detaljerigdom og skarphed.

Min eneste anke er, at Michala Friis er alt for lidt med! Så kære Anne Mette Hancock: Michala Friis må for min skyld godt få sin helt egen serie – hun er så skøn!