The Danish edition of The Power by Naomi Alderman on a wooden desk.

Kraften

Bogen er et anmeldereksempler fra forlaget

Originaltitel: The Power

Forfatter: Naomi Alderman

Udgivelse: Forlaget Alhambra, 2018

Jeg er nødt til at starte med at sige, at dette er en af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har ejet. Til et bloggerevent hos Carlsen om YA-litteratur i april (som du kan læse mere om her) sagde forlagschef Christian Bach at hans filosofi var, at bøger skal være lavet i lækker kvalitet, hvis man vil have at folk skal købe dem. Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg fravælger altid pocketbooks (de der små paperbackbøger med tætskrevne sider, der sjældent er mere end 12cm bred og 18cm høj), og hvis prisforskellen er lav vælger jeg oftest min bog som hardback eller indbundet. Det gør bare oplevelsen lidt mere lækker!

Kraften af Naomi Alderman udgivet på forlaget Alhambra er smuk og virkelig lækker at have i hånden.

For det første er den i hardback format, hvilket betyder at den er nem at lægge i tasken uden at frygte, at hjørnerne bøjer, og at man kan læse den med en hånd uden at frygte at ryggen knækker og får revner.The book The Power showing of its beautful spine

For det andet er ryggen lavet, på en måde jeg aldrig har oplevet før (se billede)  – og helt ærligt: Det er så fantastisk! På den her måde kan siderne bevæge sig mere frit, når man holder bogen åben, uden at det slider på bogryggen! Jeg har ingen anelse om, hvad det kaldes at gøre det på denne måde – så hvis du ved det, må du meget gerne oplyse mig!

For det tredje kommer bogen med eget bogmærke i lækker og holdbar kvalitet og en flot rød farve, der passer til resten af farverne på bogen. Og når nu vi er ved farvevalget, så er jeg vild med valget af farver til bogens omslag. Farverne harmonere smukt med hinanden og omslaget er så gennemført at selv siderne er farvet i kanten.

Men nu skal vi videre:

Kraften

I Kraften følger vi fire liv fra forskellige dele af verden, der vikles ind i den samme historie. Overalt begynder teenagepiger nemlig pludselig at udvikle evnen til at give kraftige stød gennem deres hænder. En evne, der snart viser sig at kunne vende op og ned på kvinders skæbne overalt i verden, da det er en evne, der kan udfordre mændenes ellers overlegne fysik. Rundt om i verden håndteres denne forandring naturligvis på forskellige måder, men uanset, hvordan man forholder sig til forandringen, så har det konsekvenser for alle.

Mine tanker om Kraften

Kraften er en stærk fortælling om magt og ulighed i en verden meget lig vores. Alderman eksperimenterer med magtbalancen, og lader kvinderne trække det længste strå, for dernæst at berette om, hvad det kunne betyde for verden. Kraften er en nærmest dystopisk science fiction fortælling, der er svær at lægge fra sig, og som samtidig sætter tanker i gang hos læseren. Alderman griber fat i mange vigtige tematikker, der er er aktuelle for vores samfund i dag, og får på en gang fat i både spændingslæseren og den eftertænksomme læser.

Jeg har haft rigtigt svært ved at finde ud af, hvilke ord, jeg skulle bruge til at beskrive min holdning til Kraften. Den er uden tvivl en page-turner, der samtidig sætter masser af tanker og overvejelser i gang i læserens hoved. Kraften er skrevet i et letlæst sprog, og ofte holdt i kortere sætninger, som medvirker til at gøre læsningen virkelig intens.

Samtidig følte jeg dog at denne skrivestil tog noget af karaktererne, og da jeg mere er en karakterdreven læser end en handlingsdreven læser, så følte jeg desværre, at der manglede noget, for at jeg skulle være helt og aldeles fanget. Karaktererne virkede flade, og var ikke særligt sympatiske, hvilket betød, at jeg havde svært ved at holde med nogen af dem. Det føltes som om, karaktererne ikke fik lov til at udfolde sig, hvilket desværre betød at jeg mistede lidt af interessen.

Kraften kan anbefales til alle, der interesserer sig for feminisme, for magtfortællinger og/eller for den reflekterende læser, der elsker at blive stimuleret af historier om aktuelle emner.

A picture of the Egmont building where the publishing house Carlsen is located

Bogbloggerevent om realistisk YA-litteratur

Lørdag den 14. april stod i bøgernes navn, da jeg brugte min eftermiddag i selskab med andre skønne bogbloggere hos Forlaget Carlsen/CarlsenPuls til et arrangement om realisme i YA-litteratur , der var arrangeret af Julie The Book Cat. Som stadig forholdsvis ny bogblogger var det mit første af den slags arrangementer og jeg var spændt og helt tosset nervøs hele morgenen og formiddagen på at skulle af sted. Men af sted skulle jeg!

Realisme i YA-litteraturPose med sponsorgaver fra bloggerevent om realisme i YA litteratur

Programmet bød på hele tre forfattere, to redaktører og en forlagschef (og sådan én har jeg aldrig mødt før!), så det var et tætpakket program, vi skulle igennem på de tre eftermiddagstimer. Derudover blev vi overhældt med fantastiske gaver fra mange forskellige sponsorer, hvilket var en noget overvældende oplevelse for mig, og jeg turde næsten ikke tro på, at jeg fik lov til at slæbe det hele med hjem!

Hvordan skriver man YA?

The authors Caroline Ørsum and Camilla Wandahl talks about the process of writing YA literature

Først på programmet var Caroline Ørsum og Camilla Wandahl til en snak om hvordan man skriver realistisk YA-litteratur. Caroline lagde ud med at definere begrebet realisme som mulig virkelighed og menneskelig handling, hvilket er vigtigt at forholde sig til, når man vil skrive realistisk. Derfor er det vigtigt at researche og undersøge mange af de elementer i ens tekst, man ikke selv på forhånd ved noget om. Der er dog stadig en frihed til at ‘finde på’ i realistisk ungdomslitteratur, hvilket Caroline har gode erfaringer med, da hun opfandt bandet Pale Blue Horizon til sin nyeste bog Wiki over Miss Elises elendige liv.

De to forfattere kom også ind på deres skriveprocesser og fortalte, at de begge skriver forholdsvis ufærdigt. Derudover bød Camilla ind med gode råd til at få en god skriveproces uden skriveblokader (hint: skriv i små korte intervaller og accepter, at det du skriver kan ændres senere).

Hvordan udgives en ny bog?

Nanna Nørh fra forlaget Høst & Søn kom forbi og fortalte om hele processen bag en bogs udgivelse. Hun fortalte bl.a. lidt om, hvordan redaktørerne mødes og fordeler manuskripter, samt hvad der sker, hvis et manuskript antages eller afslås. Til hverdag arbejder Nanna både med danske og udenlandske titler, og processen er forskellig i de to, da de udenlandNanna Nørh fortæller om en redaktørs arbejde i forbindelse med bogudgivelsesprocessenske titler jo allerede er udgivet og derfor ikke skal redigeres i indhold. De skal til gengæld oversættes, så her arbejder hun meget med at finde den rigtige oversætter til teksten, hvilket glædede mit lille oversætter-hjerte. Nanna lagde også vægt på, at en redaktørs job ofte går ud på at foreslå ændringer, og faktisk ikke rette, som mange ellers kan tro.

Kan YA blive for råt?

Forfatter Ditte Wiese og redaktør Kaya Hoff fra Carlsen snakkede om grænserne for hvor råt man kan skrive YA-litteratur. Dittes egen debutroman Provinspis er en rå oplevelse, som faktisk får mange voksne til at fravælge den, når de køber bøger til deres børn og børnebørn. Både Ditte og Kaya mener dog ikke, at YA kan blive for råt. Det kan måske i nogle tilfælde blive for meget, men i sidste ende er de dog enige om, at det vigtigste er, at det rå og barske giver mening! For hvis det ikke giver mening, så virker det ikke. Derudover løftede Ditte sløret for, at hendes næste roman kommer til at være en lidt anden type rå roman, og jeg er vildt spændt på at se, hvad hun kan trylle frem! Ditte Wiese og Kaya Hoff taler om, hvor råt YA litteratur må være

Aflsutning og rundtur

Afslutningsvis gik forlagschef  Christian Bach fra forlaget Carlsen på scenen og fortalte kort om tilblivelsen af CarlsenPuls, samt præsenterede kommende udgivelser fra forlaget Carlsen og CarlsenPuls. Dette bød på en masse spændende titler, som fik mig til at genoverveje ideen om at droppe job og uddannelse og blive fuldtidsbogorm i stedet. Herefter sagde vi pænt tak og farvel til de dejlige mennesker, der havde afsat tid til at glæde en flok bogbloggere med en fantastisk arrangement på sådan en lørdag eftermiddag. Christian bød dernæst på en rundtur på forlaget hvilket undertegnede bestemt ikke kunne takke nej til.

Til sidst fik vi kastet endnu en bog i hovedet og sendt hjem med varme hilsner og masser af smil. Alt i alt var det en yderst givende dag, og det er bestemt ikke det sidste arrangement, jeg deltager i. Stemningen og muligheden for at stille spørgsmål var fantastisk! Og det var så meget anderledes end de større arrangementer, jeg plejer at deltage i (som eksempelvis Bogforum).

Hvad var der så i posen?

Arrangementet var sponsoreret af og posen fyldt med lækkerier fra: Forlaget Carlsen, People’s Press, Høst & Søn, Gads Forlag, Forlaget Cobolt, Tante Te, Coolstuff.dk, Forlaget Brændpunkt og boghandlerkæden Arnold Busck.

Farvel og tak for fisk

(Ja, en tyvstjålet litterær reference)

Det var en helt fantastisk eftermiddag, og jeg er lykkelig for, at jeg havde mulighed for at deltage. På trods af min sære personlighed, der ikke tillader mange nye indtryk af gangen, før jeg løber hjem og gemmer mig under dynen, så havde jeg en fantastisk oplevelse! Julie havde stablet et flot arrangement på benene og jeg er utroligt taknemmelig for det hendes arbejde har givet mig!

Af hjertet tak til alle.

The book The Few by Nadia Dalbuono on a table

Fordærv

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Original title: The Few

Forfatter: Nadia Dalbuono

Udgivet: Alhambra, 2018

Serie: Leone Scamarcio #1

Fordærv

Fordærv er første del i en serie om den erfarne kriminalkommissær Leone Scamarcio. Scamarcio er søn af en italiensk mafiaboss, men har valgt at gå en modsat vej og må derfor kæmpe for sin integritet som en af Roms politimænd. En dag bliver Scamarcio kaldt til et møde med sin chef, som beder ham om at undersøge en særlig sag – helt uofficielt.

Sagen handler om en død trækkerdreng, som er fundet myrdet i sin egen seng, og da der pludselig også dukker billeder op af denne trækkerdreng og en af Italiens højtstående politikere i en særdeles ømtålelig situation, er Scamarcio pludselig dybt involveret i en sag, der er svær at holde hemmelig. Som efterforskningen udfolder sig og trækker Scamarcio med ind i mere forfærdelige lag af det Italienske samfund, begynder Scamarcio også langsomt at miste sig selv lidt.

Mine tanker

Fordærv er en af den slags krimier, der tager læseren med politiet rundt i store dele af efterforskningsarbejdet, samt hovedpersonens tanker og privatliv. Det betyder, at man som læser kan få lov at udfolde sagen i samme tempo som hovedpersonen gøre det, hvilket også betyder, at man ofte føler sig lige så fortabt og forvirret som den stakkels kiminalkommissær, der er sat til at løse mysteriet.

Jeg havde svært ved at vænne mig til de italienske navne, og i lang tid følte jeg mig forvirret over, hvem der var hvem. Plottet var dog fængende og Scamarcio spændende at følge.

Mysteriet om den afdøde trækkerdreng leder Scamarcio til den italienske ø Elba, hvor en amerikansk pige er blevet kidnappet. Det virker næsten umuligt at finde en ammenhæng mellem disse to sager, hvilket gør historien endnu mere interssant. Når man som læser selv får lov at lege detektiv, synes jeg, man får lidt ekstra ud af historien. Jeg synes, det er fedt at få lov til at gætte løs og lave forskellige mulige scenarier i hovedet under læsningen.

Plottet var gennemtænkt, og der gik lang tid før, jeg begyndte at forbinde ledetrådene. De forbrydelser, man præsenteres for er barske og modbydelige, og jeg kan ikke lade være med at håbe, at det ikke er en gengivelse af virkeligheden. Den sørgelige sandhed er dog nok, at det er en ret virkelig gengivelse af virkeligheden. Og selv om det gør mig trist at tænke på, så er det også en stor del af, hvad jeg kunne lide ved bogen.

Scamarcio er en velskrevet figur, som på mange måder virker ægte og menneskelig. Dalbuono har med snilde sørget for at han er en karakter, man har lyst til at vide mere om. Han er meget uafhængig og arbejder hårdt for at gøre sit job godt. Han er brysk, men samtidig også meget relaterbar. Noget af det, der gør ham særligt interessant er hans retfærdighedssans, som er formet af både hans baggrund med en kriminel far og hans job hos politiet.

Samlet set synes jeg, at romanen var en anelse forvirrende, omend spændende og grotesk. Scamarcio er svær at holde af, men samtidig er han også svær ikke at kunne lide, og han betyder helt bestemt meget for at romanen fungerer. Dalbuono har gjort et fantastisk arbejde med at lade sine karakterer udfolde sig gennem handlinger og tale, fremfor at give direkte beskrivelser af dem.

Min største anke er, at jeg synes, historien bevægede sig langsomt fremad. I forhold til, hvor forvirret jeg følte mig over navne og det velsammenskruede plot, var det sikkert en god ting, fordi det gav mig tid til at samle tankerne undervejs. Det kostede dog lidt på læsemotivationen hele tiden at sidde og føle, at der var langt endnu.

Er den noget for dig?

Hvis du er nået hertil, vil jeg skyde på, at du generelt godt kan lide at læse krimi, hvilket jo bestemt er et godt udgangspunkt. Fordærv er uforudsigelig og tager dig konstant med på nye udviklinger i sagen, der ikke altid giver mening ved første øjekast, men som vil sætte tankerne i gang. Derudover er hovedpersonen Scamarcio som nævnt meget menneskelig og derved let at identificere sig med.

Hvis du også er ved at være en lille smule træt af den stereotype krimiromanhovedperson, (ham den midaldrende mand, der drikker og ryger lidt for meget, og som har opgivet familielivet (bevidst eller ubevidst) på grund af arbejdet) så frygt ej: Sådan en er Scamarcio ikke. Hans dæmoner er nogle andre, hvilket giver denne roman et friskt pust. Sandt at sige er han ikke gift, og hans kærlighedsliv halter godt nok også lidt, men han føles stadig anderledes. God anderledes. Jeg håber, det er intentionen, at han fortsat skal være lidt anderledes på det punkt.

Hvis du holder af at læse en krimi med et gennemtænkt plot, der også vil få dig til at undres, når du har lagt bogen væk for en stund, så kunne denne bog sagtens være god for dig. Hvis du foretrækker en krimi, der kravler ind under huden på dig med forfærdelige og virkelighedsnære forbrydelser, så vil du nok også kunne lide denne. Selv om man er sparet de groteske detaljer om forbrydelserne, så er de stadig væmmelige at tænke på, og jeg er stadig rystet over, hvad mennesker kan gøre mod hinanden…

Tak

Jegvil gerne takke forlaget Alhambra for at sende mig et eksemplar Fordærv til anmeldelse!

The book Pigen fra Månehøjen on a tree branch

Drømmen om at skrive

Hello everyone! This post will be in Danish as it is written in connection with a blog tour of the Danish book “Pigen fra Månehøjen” by Lene Krog.


Følgende er skrevet af forfatter Lene Krog og handler om at følge sin forfatterdrøm. God fornøjelse med læsningen, og tak til Lene for at dele disse tanker med os!

drømmen

Engang for længe siden, i den helt spæde begyndelse af dette årtusinde, startede min rejse som forfatter, da et forlag skrev til mig, at de ville udgive min bog. Hurra! Lykken var gjort. Drømmen var nået. Sådan, mand!

Det var før sociale medier (ja, så gammel er jeg), lige kort før jeg fik min første mobiltelefon (og dengang var der ikke engang kamera i), og markedsføring var noget med aviser og blade. Der var da heller ikke meget i budgettet til en så ukendt forfatter som mig, men en af mine lærere tilbød at kontakte den lokale ugeavis for mig, så de kunne lave et interview, og jeg kunne få lidt eksponering.

Vent? Hvad?

Så folk kunne se, det var mig, der havde skrevet den der bog? Nej, sådan skulle det jo ikke være. Drømmen var jo bare at skrive bøger. Ikke stille op til interviews og udstille mig selv. Allerhelst ville jeg jo bare være anonym, mens mine bøger fløj hen over disken ved boghandleren.

Sådan virker det selvfølgelig ikke. Men stakkels, lille, introverte mig var ved at gå til over et simpelt, hypotetisk interview til ugeavisen. Så jeg sagde nej til min lærer. Forbød hende at kontakte dem. Og så kom anmeldelserne. Lidt blandede. Både positive og negative, men det negative vejede naturligvis mest, desværre. Og med det hele blandet sammen, tog det lidt modet fra mig.

Sjovt nok afholdt det mig ikke fra at skrive. Det var jo det, jeg elskede. Drømmen var at skrive. Men at skulle vise det frem, at skulle tage kritik, at skulle promovere bogen og mig selv – det var jo bare slet ikke drømmen. Men det følger alt sammen uvægerligt med, og det havde jeg lidt svært ved at acceptere.

Og til sidst stoppede jeg med at skrive. I rigtig lang tid.

Indtil for fem år siden. Pigen fra Månehøjen begyndte lige så stille at spire, og jeg havde en idé om at skrive den på engelsk og gemme mig bag et pseudonym. Godt nok var jeg på de sociale medier, men det var alligevel ikke helt mig – jeg var jo pseudonymet nu. Jeg legede lidt med Amazon, kom i kontakt med andre forfattere, og fandt Goodreads.

Jeg læste et væld af dårlige anmeldelser på populære bøger, og fandt langt om længe ud af, at man ikke kan behage hver en læser. Ligesom så meget andet, er det individuelt, om nogen kan lide en bog eller ej. Nogle elsker den samme bog, som andre hader. Og da det gik op for mig, var det på en måde nemmere at skrive. Jeg begyndte at skrive det, jeg gerne selv ville læse.

Jeg har også lært at tage kritik til mig, hvis jeg kan bruge den, og ryste den af mig, hvis jeg ikke kan. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind. Og efter mit korte engelske indie eventyr, som var alt for besværligt med alskens udenlandske skatteregler at sætte sig ind i, besluttede jeg mig for at vende tilbage til det danske sprog, omskrive Pigen fra Månehøjen, i mit eget navn tilmed, og tage kampen op mod angsten for selvpromovering.

Det er stadig min drøm at skrive bøger. Det har det sådan set altid været. Pigen fra Månehøjen har jeg selvudgivet, og det lykkedes mig at få den sendt videre til at få en lektørudtalelse, så bibliotekerne rundt omkring i Danmark nu er ved at købe ind af den. Og jeg glæder mig til at folk låner min bog og læser den. Om de kan lide den, tja, det kan jeg jo ikke styre. Men jeg kan håbe det. Og i mellemtiden fortsætter jeg min skrivedrøm, med alt det der følger med.


Pigen fra Månehøjen

Pigen fra Månehøjen er den første bog i en dansk fantasyserie om de to piger Merian og Aia fra landet Bragimark; et land i krig, hvor de få med magiske evner jages og deres evner tages fra dem. En dag tvinges de to piger ud på en rejse, der på mange måder bliver en betydningsfuld færd for de to piger; og ikke kun for dem personligt.

Vind bogen

Hvis du hopper forbi Lenes Facebookprofil har hun gang i en konkurrence, hvor du kan vinde hendes bog Pigen fra Månehøjen. Konkurrencebetingelser og lignende vil være at finde samme sted. Jeg ønsker alle en spandfuld held og lykke, og god fornøjelse!

Hvis du skulle være uheldig ikke at vinde bogen, kan den heldigvis købes flere steder både som fysisk eksemplar og som e-bog eller lånes på biblioteket. Så klik ind på din foretrukne bogsalgshjemmeside eller løb ned i den nærmeste boghandler eller det nærmeste bibliotek og skaf dig dit eget eksemplar, så du kan komme i gang.