Fandom af Anna Day på en pink baggrund

Fandom

Indlægget er reklame, da bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra Politikens Forlag.

Forfatter: Anna Day

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥

Udgivelse: Politikens Forlag, 2018

Original titel: The Fandom

Oversat af: Line Beck Rasmussen

Fandom

Jeg modtog Fandom til anmeldelse fra Politikens Forlag, da de skrev ud på Instagram, at de søgte en håndfuld frivillige til at anmelde bogen. Jeg svarede på deres opslag, at jeg var meget interesseret i at læse og anmelde bogen, da den på Goodreads har fået meget blandede anmeldelser, hvilket næsten altid giver mig lyst til selv at dykke ned i bogen, for at se, om jeg kan lure, hvorfor læserne er så splittede. Det synes de rare mennesker på Politikens Forlag var en god nok grund til at sende mig et eksemplar, hvilket jeg er dybt taknemmelig for!

Om Fandom

Fandom er en YA-science fiction roman om en gruppe venner, der er en del af fankulturen omkring Galgedansen, og som på mystisk vis hvirvles ind i Galgedansens univers.

Bogens bagsidetekst

De drømmer om at være med i deres yndlingsbog – men da drømmen går i opfyldelse, viser den sig at være et mareridt.

Violet og hendes venner elsker at være en del af fankulturen omkring Galgedansen og kan ikke vente med at møde deres store helt Willow på Comic-Con. Ingen kunne dog forudse, at de kort efter mødet med deres idol bliver katapulteret ind i handlingen og ved et uheld kommer til at dræbe fortællingens heltinde, Rose. Nu er der kun én måde at overleve: Violet må overtage Roses rolle for at finde en vej tilbage til virkeligheden. Drevet af kærlighed, skyld og frygt indser hun snart, at historiens skæbne ligger i hendes hænder

Ingen historie er værd at dø for … vel?

Mine tanker om Fandom

Som førnævnt valgte jeg at læse denne bog på baggrund af mange blandede anmeldelser, men denne anmeldelse er alene udtryk for mine egne holdninger.

Enhver ivrig læser har sikkert drømt om at være en del af et fiktivt univers. Vi er mange, der stadig venter på vores Hogwarts-brev eller som forventer at finde vejen til Narnia, hver gang vi møder et klædeskab. Og det er en af de ting, der tiltaler mig allermest ved Fandom; At nogen har fået muligheden for at være en del af deres yndlingshistorie.

Desværre, var mit første indtryk af Fandom ikke særligt godt. Karaktererne virkede lidt stereotype og flade, og i løbet af de første kapitler stod det klart for mig, at alt hvad jeg skulle til at læse, vidste jeg allerede. I begyndelsen af første kapitel giver vores hovedperson Violet nemlig en ret detaljeret beskrivelse af hele handlingsforløbet i hendes yndlingsroman Galgedansen. Og da Violet senere bliver hvirvlet ind i Galgedansens univers og må overtage hovedpersonen Roses rolle er det tydeligt, at hun må igennem de samme vendepunkter og konflikter, som Rose.

Når det så er sagt, så er romanen yderst letlæst og velskrevet. Sætningerne er hverken for korte eller lange, eller for simple eller indviklede. Handlingen er let at følge. Karaktererne er nemme at forstå og plottet er nogenlunde til at regne ud, men indeholder dog stadig enkelte overraskende elementer.

Historien var underholdende til trods for, at man allerede havde fået et referat af forløbet, og jeg er slet ikke i tvivl om, at der er et stort publikum til denne roman ude i det danske land.

Persongalleriet er bredt, hvilket er med til at skabe dynamik i de ellers lidt flade karakterer, og det synes jeg er lykkedes ganske godt.

Karaktererne

Violet er en virkelig irriterende, men samtidig ganske autentisk, teenagepige. Hun føler sig som sin lillebrors beskytter og ansvarlig for at han ikke kommer galt af sted. Derudover tager hun meget af ansvaret for vennegruppens situation på sine skuldre. Hun styres meget af sine følelser, hvilket desværre ofte får hende til at fremstå som et lille barn, der ikke har lært at kontrollere sine følelser i visse situationer.

Forholdet til hendes bedste veninde Alice er et, jeg har svært ved at forstå. Der lægges stor vægt på, hvor forskellige de to piger ser ud; den ene lille og ganske normal at se på, den anden høj og flot. Alle piger har på et tidspunkt stået i en situation, hvor de har misundt deres venindes et-eller-andet, men i Violet bliver denne misundelse nærmest lig med vrede. Samtidig fremstår Alice til tider enormt usympatisk og ligeglad med Violet, hvilket jeg tænker er meget usundt i et venskab. Dette dræber også fuldstændig min tro på, at de faktisk er ret gode venner. De virker mest bare sat sammen, fordi plottet havde brug for det.

Bedømmelsen

Jeg er endt med at give Fandom 3 ud af 5 hjerter. Jeg lå længe mellem 2 og 3, da jeg ikke selv var særlig vild med fortællingen, men er alligevel endt på 3. Bogen er ikke et mesterværk, og der er helt klart nogle fejl og mangler i fortællingen, men den er ikke dårlig! Det der virkelig holder mig fra kun at give 2 hjerter, er om bogen er værd at læse. For det synes jeg bestemt den er! På trods af alt det, der ikke fungerede for mig.

Hvem kan læse Fandom?

Fandom er skrevet til læseren, der holder af et simpelt plot med en velfortalt historie. Fandom er skrevet til fanfic-elskeren, og til alle der holder af en hurtiglæst bog, hvor mange forskellige følelser er i spil.

Fandom er bogen til ham/hende, der holder af at læse om teenagere, der pålægges et stort ansvar, og til dem, der gerne vil læse om dystopiske fremtidsforhold. Galgedansen foregår i en fremtid, hvor mennesker har fundet ud af at forbedre deres gener, så de bliver en slags smukke overmennesker.

Jeg anbefaler Fandom til 13+, da den (på trods af sit letlæste sprog og plot) rummer nogle elementer, der lettere kan relateres til som ældre teenager.

Bogen For evigt. Måske af Anica Mrose Rissi i forgrunden og en græsplæne i baggrunden.

For evigt. Måske

Reklame, da bogen For evigt. Måske er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Forfatter: Anica Mrose Rissi

Udgivelse: CarlsenPuls, 20. september 2018

Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥♥

Original titel: Always Forever Maybe

Oversat af: Louise Urth Olsen

Da jeg var til bogbloggerevent om realisme i YA-litteratur i foråret blev vi præsenteret for denne bog, og jeg var solgt med det samme! Jeg elsker realistiske YA-romaner. Både de barske, de søde og de fjollede. Men især de barske. For evigt. Måske er historien om en ung piges stormende forelskelse i en ung mand, der gemmer på en masse smerte og vrede, og det usunde forhold, de sammen får skabt. For evigt. Måske er en historie om kærlighed. Kærlighed mellem venner, mellem kærester, og kærlighed når den gør ondt.

For evigt. Måske

Bee er i gang med sidste år af high school og det er langsomt ved at gå op for hende, at college også betyder en enorm ændring i hendes liv. Bl.a. kommer hun ikke til at se sin bedsteveninde Jo så tit længere, hvilket næsten er en katastrofe, og så opdager hun, at der også er en masse high school oplevelser, hun kommer til at opleve for sidste gang.

Men det betyder ikke, der ikke er plads til nye førstegangsoplevelser, hvilket hun i den grad må sande, da Aiden træder ind i hendes liv og tager hende med storm. Aiden er lidt ældre end Bee, og hun oplever ham som en utroligt ærlig og oprigtig ung mand, der har gennemlevet en masse smerte og vrede i sit liv, og som nu står foran en pige, der kunne være hans for evigt. Bee forelsker sig hovedkuls i den spændende og charmerende unge mand, og det er en forelskelse, der ikke giver plads til meget andet i hendes liv. Og Bee lader til at fylde lige så meget hos Aiden.

Men Jo bryder sig umiddelbart ikke om Aiden, og Bee forstår ikke, hvordan Jo ikke kan se, hvor fantastisk han er. Men det er lige meget. For det er kun Aiden, der betyder noget, og Bee vil gå langt for, at han kan føle sig sikker på hendes kærlighed til ham.

Advarsel: Indlægget indeholder enkelte (mindre) spoilers!

 

Mine tanker om For evigt. Måske

Der er mange ting at nævne om For evigt. Måske: Den er yderst smuk, både i udseende og indhold. Bogen er velskrevet og historien er sød og barsk på samme tid. Derudover er historien også super aktuel og relevant.

Det vigtigste jeg vil sige er dog, at den rammer de unge med et emne, vi ellers ikke snakker så meget om. Alle ved, at kærlighed gør ondt. Alle har hørt eller læst om den længsel, kærligheden kan efterlade som en tung og hård kugle i maven på den forelskede. Og alle ved, at man går, hvis kæresten slår.

Men det er ikke altid så nemt at gå. Og det er ikke altid så nemt at se, at man faktisk befinder sig i et usundt forhold. Som Bee rigtigt nok siger, så kræver det kompromisser at være i et forhold; men hvem sætter grænsen for disse? Hvornår har man gået nok på kompromis – og hvornår har man faktisk været for rigid i forsøget på at passe på sine grænser?

For evigt. Måske inviterer læseren direkte ind i hovedet på en ung pige, der er så forelsket i sin nye kæreste, at hun er blind for de faresignaler, der viser sig. Den giver en stemme til dem, der befinder sig i et forhold, der har gjort dem usikre på sig selv, selv om de føler sig elskede og værdsatte. Bogen er et vigtigt stykke litteratur til de unge, der kunne tro, at opofrelse i kærlighedens navn betyder, at man skal gå på kompromis med den man er.

Hvad rammer mig ikke?

Der er enkelte tidspunkter, hvor jeg ikke er helt solgt til handlingen, men det hænger mere sammen med min holdning til instalove (kærlighed ved første blik) end det har noget med Rissis skrivestil at gøre. Jeg er absolut ikke fan af instalove. Jeg tror ikke på det, og det fanger mig ikke. Jeg tror på betagelse og lyst og helt igennem dyrisk tiltrækning; men ikke kærlighed ved første blik. Det er dog også den eneste svaghed ved denne historie, som umiddelbart har haft indflydelse på min oplevelse af den. Dog er historien samtidig så velfortalt og vigtig, at det har endt med ikke at have nævneværdig betydning for min samlede vurdering af bogen.

Kærlighed

Kærlighed er mange ting, og i bogen præsenteres vi (om end i større og mindre grad) både for den kærlighed man finder i familien, i venskaber og i kæresteforhold. Vi følger Bee og hendes bedste (og tæt på eneste) ven Jo, og deres venskab er beskrevet så varmt og ægte, at jeg næsten fornemmer, det er baseret på forfatterens egne oplevelser eller betragtninger. Det er en skøn oplevelse at blive taget med ind i det rum,  de to piger – og til tider også Jos tvillingebror – har sammen.

Når kærligheden gør ondt

Kærlighed kan være berusende og altoverskyggende, og især når den rammer teenageren. I teenageårene kan alle følelser virke livsvigtige, og det kan være svært at forstå og stole på, at man nok skal overleve uenigheden med sin veninde, eller bruddet med sin kæreste.

Denne følelse fanger Rissi ret fint i sin bog, synes jeg. Man mærker virkelig Bees længsel efter Aiden, når de ikke er sammen, hendes ro og glæde, når de er sammen, og hendes angst for at miste ham, når deres forhold kommer i modvind.

Venskabet med Jo begynder så småt at krakelere, da Bee føler, at Jo er modstander af hendes forhold til Aiden, samtidig med at Aiden ikke viser synderligt interesse for Jo, og Bee oveni dette begynder at nedprioritere den tid, hun bruger med veninde. Men Jo er en sej pige, der nægter at give op, og som bliver ved med at kæmpe for at bevare sit venskab med Bee, hvorved bogen også rigtigt godt får beskrevet den kraft, et venskab besidder.

Alt i alt

Jeg synes, at Rissi har gjort et rigtigt godt stykke arbejde med at fange følelsen af den stormende forelske, der kan ramme (især i teenageårene). Hun formår samtidig at skrive en rørende historie om venskab.

Bogen er som sagt velskrevet og jeg følte vitterligt at siderne vendte sig selv. Jeg slugte bogen på mindre end to dage, og kunne sagtens hive den frem igen allerede og læse den forfra.

Persongalleriet er varieret og vellykket. Derudover har Rissi fanget en vigtig pointe om, hvordan vi ofte kan komme til at opfatte verden og de mennesker omkring os som statister i vores eget liv. Som sideløbende historie til Bee og Aidens kærlighedshistorie, får vi nemlig også en historie om venner og tidligere venner, og hvordan man fjerner sig fra eller knyttes tættere til de mennesker, der er en del af ens liv.

På ganske få sider har Rissi altså skabt en umådelig stor og vellykket fortælling om mange vigtige emner. Emner, som de unge har brug for at læse/høre om.

Hvem henvender For evigt. Måske sig til?

Alle kan læse denne bog, men den henvender sig særligt til teenageren og de unge kvinder og mænd. Den behandler et emne, der er essentielt at tage op med sine børn, venner eller elever. Temaet er nemlig sunde og usunde forhold.

Bogen er utroligt let at læse og historien nem at følge. Selv om hovedpersonen er en pige, ville unge drenge også sagtens kunne få noget ud af historien. Bogen kan læses som frilæsning, hvor det blot handler om at læse en god historie. Dog kan jeg også anbefale at man tænker bogen ind  et forløb i udskolingen om bogens tema.

Jeg vil anbefale alle over 14 år at læse denne bog. Hvis du samtidig har læse Til døden os skiller af Kit A. Rasmussen og kunne lide den, er jeg sikker på, du også ville kunne lide For evigt. Måske. Og omvendt.

Som en lille bonusinformation kan jeg nævne, at der bagerst i bogen er en fin lille liste over steder, man kan henvende sig, hvis man har brug for hjælp med et usundt forhold.

A picture of the Egmont building where the publishing house Carlsen is located

Bogbloggerevent om realistisk YA-litteratur

Lørdag den 14. april stod i bøgernes navn, da jeg brugte min eftermiddag i selskab med andre skønne bogbloggere hos Forlaget Carlsen/CarlsenPuls til et arrangement om realisme i YA-litteratur , der var arrangeret af Julie The Book Cat. Som stadig forholdsvis ny bogblogger var det mit første af den slags arrangementer og jeg var spændt og helt tosset nervøs hele morgenen og formiddagen på at skulle af sted. Men af sted skulle jeg!

Realisme i YA-litteraturPose med sponsorgaver fra bloggerevent om realisme i YA litteratur

Programmet bød på hele tre forfattere, to redaktører og en forlagschef (og sådan én har jeg aldrig mødt før!), så det var et tætpakket program, vi skulle igennem på de tre eftermiddagstimer. Derudover blev vi overhældt med fantastiske gaver fra mange forskellige sponsorer, hvilket var en noget overvældende oplevelse for mig, og jeg turde næsten ikke tro på, at jeg fik lov til at slæbe det hele med hjem!

Hvordan skriver man YA?

The authors Caroline Ørsum and Camilla Wandahl talks about the process of writing YA literature

Først på programmet var Caroline Ørsum og Camilla Wandahl til en snak om hvordan man skriver realistisk YA-litteratur. Caroline lagde ud med at definere begrebet realisme som mulig virkelighed og menneskelig handling, hvilket er vigtigt at forholde sig til, når man vil skrive realistisk. Derfor er det vigtigt at researche og undersøge mange af de elementer i ens tekst, man ikke selv på forhånd ved noget om. Der er dog stadig en frihed til at ‘finde på’ i realistisk ungdomslitteratur, hvilket Caroline har gode erfaringer med, da hun opfandt bandet Pale Blue Horizon til sin nyeste bog Wiki over Miss Elises elendige liv.

De to forfattere kom også ind på deres skriveprocesser og fortalte, at de begge skriver forholdsvis ufærdigt. Derudover bød Camilla ind med gode råd til at få en god skriveproces uden skriveblokader (hint: skriv i små korte intervaller og accepter, at det du skriver kan ændres senere).

Hvordan udgives en ny bog?

Nanna Nørh fra forlaget Høst & Søn kom forbi og fortalte om hele processen bag en bogs udgivelse. Hun fortalte bl.a. lidt om, hvordan redaktørerne mødes og fordeler manuskripter, samt hvad der sker, hvis et manuskript antages eller afslås. Til hverdag arbejder Nanna både med danske og udenlandske titler, og processen er forskellig i de to, da de udenlandNanna Nørh fortæller om en redaktørs arbejde i forbindelse med bogudgivelsesprocessenske titler jo allerede er udgivet og derfor ikke skal redigeres i indhold. De skal til gengæld oversættes, så her arbejder hun meget med at finde den rigtige oversætter til teksten, hvilket glædede mit lille oversætter-hjerte. Nanna lagde også vægt på, at en redaktørs job ofte går ud på at foreslå ændringer, og faktisk ikke rette, som mange ellers kan tro.

Kan YA blive for råt?

Forfatter Ditte Wiese og redaktør Kaya Hoff fra Carlsen snakkede om grænserne for hvor råt man kan skrive YA-litteratur. Dittes egen debutroman Provinspis er en rå oplevelse, som faktisk får mange voksne til at fravælge den, når de køber bøger til deres børn og børnebørn. Både Ditte og Kaya mener dog ikke, at YA kan blive for råt. Det kan måske i nogle tilfælde blive for meget, men i sidste ende er de dog enige om, at det vigtigste er, at det rå og barske giver mening! For hvis det ikke giver mening, så virker det ikke. Derudover løftede Ditte sløret for, at hendes næste roman kommer til at være en lidt anden type rå roman, og jeg er vildt spændt på at se, hvad hun kan trylle frem! Ditte Wiese og Kaya Hoff taler om, hvor råt YA litteratur må være

Aflsutning og rundtur

Afslutningsvis gik forlagschef  Christian Bach fra forlaget Carlsen på scenen og fortalte kort om tilblivelsen af CarlsenPuls, samt præsenterede kommende udgivelser fra forlaget Carlsen og CarlsenPuls. Dette bød på en masse spændende titler, som fik mig til at genoverveje ideen om at droppe job og uddannelse og blive fuldtidsbogorm i stedet. Herefter sagde vi pænt tak og farvel til de dejlige mennesker, der havde afsat tid til at glæde en flok bogbloggere med en fantastisk arrangement på sådan en lørdag eftermiddag. Christian bød dernæst på en rundtur på forlaget hvilket undertegnede bestemt ikke kunne takke nej til.

Til sidst fik vi kastet endnu en bog i hovedet og sendt hjem med varme hilsner og masser af smil. Alt i alt var det en yderst givende dag, og det er bestemt ikke det sidste arrangement, jeg deltager i. Stemningen og muligheden for at stille spørgsmål var fantastisk! Og det var så meget anderledes end de større arrangementer, jeg plejer at deltage i (som eksempelvis Bogforum).

Hvad var der så i posen?

Arrangementet var sponsoreret af og posen fyldt med lækkerier fra: Forlaget Carlsen, People’s Press, Høst & Søn, Gads Forlag, Forlaget Cobolt, Tante Te, Coolstuff.dk, Forlaget Brændpunkt og boghandlerkæden Arnold Busck.

Farvel og tak for fisk

(Ja, en tyvstjålet litterær reference)

Det var en helt fantastisk eftermiddag, og jeg er lykkelig for, at jeg havde mulighed for at deltage. På trods af min sære personlighed, der ikke tillader mange nye indtryk af gangen, før jeg løber hjem og gemmer mig under dynen, så havde jeg en fantastisk oplevelse! Julie havde stablet et flot arrangement på benene og jeg er utroligt taknemmelig for det hendes arbejde har givet mig!

Af hjertet tak til alle.

The book Provinspis on a table next to a passport.

Provinspis

Author: Ditte Wiese

Published: Carlsen, 2017

Serie: Sonar

Provinspis – the book

Ida is a young girl living in a Danish province. Her mother, who is French, left many years ago after having withered away in Denmark for a long time. Ida mostly feels the same way about the small town that she lives in; it is boring as hell. Luckily her best friend Jon lives only 185 steps further down her street and she is always welcome at his place, which she benefits from on the nights where her own house is filled with the yelling of her dad and his girlfriend. Ida dreams of the day she can leave the town behond and travel out into the world; she just has to finish gymnasiet (high school/upper secondary)! She spends a lot of time working in the local grocery store, in order to save up for the travels she plans. And she needs to survive the boredom, which she does through sex, drugs and alcohol.

But something happens. Like things always do. Finishing her education suddenly doesn’t seem so easy. Being friends with Jon is suddenly not so easy; especially not while he is hooking up with Ida’s only girlfriend. Yet growing up means dealing with these kinds of things, and so Ida does. The only way she knows how.

my thoughts

(be aware of possible spoilers)

I was swept away by Ida and her struggles. To be honest, I don’t think I would have befriended Ida had I known her, which makes me feel sad, because she really needs a proper friend. My heart broke a little all the time she was left on her own. Even when she, in some way, caused it herself. The story is told through Ida’s point of view, which creates a beautiful layered experience, when reading the story, because everything is told through her language. I loved how the book slowly builds up to something, that I had a hard time figuring out, and at times I honestly felt as confused as Ida, which is why I never really believed myself, when I thought I knew what would happen next.

Provinspis is both a beautiful and an awful story about growing up and finding yourself in the world. Ida says: “The meaning of life is to be other places“, which I feel is so essential to the character of Ida. Even when she genuinly enjoys herself in the small town, she needs to get away. In many ways her story reminds me of Edith Wharton’s “Summer”, where the main character Charity constantly searches for the place she belongs; the place she can call home. Ida is searching for the same thing, really. Believing she will find herself, when she gets to the right place. Believing that there is so much of her mother in her, that she will never find peace in a small town in one of the provinces of Denmark.

Should you read it?

Provinspis is an honest story. The language is youthful, which is important since the target group is young adults. Ida is an average girl, who most young adults will be able to identify with. She is strong and outgoing, yet vulnerable and insecure. Everybody can benefit from reading this. The younger ones can maybe identify with Ida or one of the other characters in the book, which can sometimes help them in their own search for themselves. Parents can get some insight into the mind of a young girl, which may help them through their child’s process of growing up. Everybody will get an exceptionally brutally honest and wonderful reading experience, where the more experienced reader wil notice the layers, use of language and how the text combines form and content.

So the short answer is: Yes, you should read it.

The Winner's Kiss, on a table

The Winner’s Curse

The Winner’s Curse is the first book of The Winner’s Trilogy by Marie Rutkoski.

I first began reading The Winner’s Curse on my Kindle, but I didn’t get very far into it before I decided that I had to own the trilogy as physical copies. The Winner’s Curse was so good and the books are so pretty! And I am that vain.

It turned out to be a good choice, since The Winner’s Curse was a page-turner, that I devoured over the course of a weekend. The tone’s invigorating and although it is not a revolutionary story, it is a very good read.

The story is about Kestrel, a general’s daughter, who purchases a slave at the local market, even though she doesn’t really condone slavery – or at least not to the extend of her owning a slave. The slave she purchases is Arin, a skilled blacksmith, who – despite being a slave – manages to conduct himself with dignity. Arin is put to work at Kestrel’s father’s forge. At the same time he functions as Kestrel’s personal escort into town. This gives the two of them time to get to know each other.

The Winner’s Curse review: spoilers ahead

As these stories go, of course the one falls a teeny-tiny-bit in love with the other and vice versa, which evidently creates a problem. As I said; nothing revolutionary. I loved this book, though! It has it all: War, love, starcrossed lovers, hurt, hope, friends, pride, and I could go on.

I especially like Kestrel’s fierceness and how her personality embodies both the gentle and the stronger aspects of a person. At times, as with most young characters in stories, I tend to think that she is wise beyond her years, yet at other times, she is as stupid or as self-involved as a regular teenager can be. This is definitely a bonus, since I love when the characters seem ‘real’: Like they could be part of our world. Arin, on the other hand, is difficult for me to grasp. I never really buy the whole “He’s falling in love with her”-part, although it is apparent towards the end of the book, that he has felt this way for some time. He is a very private person, and I completely understand why that is, and that may be why I don’t really get him.

However, I think, that the book could have benefitted from having more thorough descriptions of his affection for Kestrel. And vice versa. Suddenly, I feel like I have not said enough positive things about this book. The Winner’s Curse does deserve to be praised. Although we have heard the story before, and met the characters one way or another, it is a very enjoyable read! I loved every page of it, and do already look forward to reading it again some day.

My summer reads on a table here amongst are Tell the Wolves I'm home, The Girl at Midnight and the Prince of Soul and The Lighthouse.

Summer Reads 2017

I am quite the disorganised reader. My book picks are always pretty random and are pretty much just based on what I feel like reading in the moment. This year, however, I wanted to try something new and did therefore actually create a ToBeRead-list of the books I want to read this summer. My summer reads, if you like, were actually not my picks, but instead I decided to trust a librarian. After the holiday I will go into further details about this, because there is a very specific reason as to why I am suddenly trying to be all organised and practical, and why I let somebody else pick my summer reads for me.

For now, though, I’d like to present to you – in no particular order – the books that ended up in my TBR pile for this summer. Some of the titles are Danish and are not (as far as I can tell) translated into English, but I will provide you with a (somewhat) direct translation of the title, should you not be familiar with the Danish language.

My summer reads in 2017 are (drumroll)

  • Tell the Wolves I’m Home by Carol Rifka Brunt
  • Regnfaldet (The Rainfall) by Gudrun Østergaard
  • The Prince of Soul and The Lighthouse by Fredrik Brounéus
  • De utilpassede (The Maladjusted) by John Kenn Mortensen
  • The Girl at Midnight by Melissa Grey
  • Det bliver pinligt uanset hvad (It will be awkward no matter what) by Tyra Teodora Tronstad

It is a good blend of YA novels and fantasy, which are some of my favourite genres. Despite the fact that these all sound very interesting, I especially have high expectations for “Det bliver pinligt uanset hvad”, “Tell the Wolves I’m home” and “The Girl at Midnight”.

I am so excited to begin these and already wonder if my list is long enough for the summer. But if it isn’t, then I guess it is at least a good start to being a more organised reader.